Hvordan kunne de russiske magthavere i Kreml blive taget på sengen? Hvor er Wagner-lederen Jevgenij Prigozjin lige nu? Og hvorfor har Putin endnu ikke sagt noget om weekendens oprør?
En bunke spørgsmål står tilbage, efter Prigozjin i lørdags krydsede den russisk-ukrainske grænse og satte kursen direkte mod hovedstaden Moskva sammen med sine knap 25.000 soldater.
Målet var angiveligt at hævne sig på den militære ledelse og uden modstand blev byerne Rostov og Voronesj indtaget. Ifølge Prigozjin nåede Wagner-optoget frem til omkring 200 kilometer fra Moskva, før de gjorde holdt.
For lørdag aften afblæste Prigozjin pludselig sin fremmarch – og Putins talsmand kunne meddele, at der tilsyneladende var blevet indgået en aftale mellem Kreml og Wagner-lederen. En aftale, der var blevet forhandlet på plads af præsidenten i Belarus, Aleksandr Lukasjenko.
Men efter weekendens begivenheder mangler der stadig mange svar. Her har vi samlet de fem største ubesvarede spørgsmål lige nu.
Hvor er Jevgenij Prigozjin – og hvad skal han nu?
Aftalen, som præsidenten i Belarus fik forhandlet på plads, betyder blandt andet, at Prigozjin skal flytte til Belarus.
Men siden Prigozjin lørdag aften satte sig ind på bagsædet af en bil og blev hyldet af folk i én af de byer, han timer for inden havde indtaget, har ingen set ham.
Og Prigozjin, der normalt ellers er glad for at dele både lydklip og videoer på beskedtjenesten Telegram, har ikke lukket et eneste pip ud siden.
- Taget i betragtning, hvor hurtigt hans styrker var om at nå fra Rostov til udkanten af Moskva, så har det taget lang tid at nå fra Rostov til Minsk. Der er ikke ret store afstande, så det er bemærkelsesværdigt, at vi ikke har set billeder af det endnu
Det siger jurist Jonathan Nielsen, som er russiskuddannet ved Statsuniversitetet i den belarusiske hovedstad Minsk og kender af landet. Han vurderer dog, at Prigozjin vil dukke op i Belarus inden længe.
- Jeg tror, at det er rigtigt, at man skal tage imod ham, for det har været meget tydeligt i den belarusiske statspropaganda. Det ville de ikke have fortalt, hvis ikke de regnede med, at det var rigtigt.
Præcist hvad Prigozjin skal foretage sig fremover, efter han har slået sig ned i Belarus, er stadig et åbent spørgsmål. Det har hverken han selv, Kreml eller den belarusiske præsident fortalt nærmere om.
Hvad sker der nu med Wagner-gruppen?
Aftalen, som blev forhandlet på plads over flere timer i løbet af lørdagen, giver en del af svaret på, hvad der skal ske med Wagner-soldaterne. Men heller ikke mere end det.
I aftalen lyder det angiveligt, at Rusland dropper kriminalsager mod de medlemmer af Wagner-gruppen, som deltog i fremrykningen mod Moskva. Soldater, som deltog i indrykningen i Rostov, vil heller ikke blive straffet.
Desuden kan de medlemmer af lejehæren, som ønsker det, indgå en kontrakt med den regulære russiske hær.
Men ud over disse sparsomme meldinger, er der ikke blevet fortalt mere om, hvad der skal ske med de godt 25.000 Wagner-soldater.
Og helt generelt er det en besynderligt aftale, der er blevet indgået, som rejser flere spørgsmål, end den giver svar, menr Jacob Kaarsbo, der er senioranalytiker i tænketanken Europa.
- Hele den aftale, der er indgået mellem regimet og Lukasjenko, virker ret underlig, fordi der er en hel masse forhold, der ikke giver mening og hænger sammen.
- Det får mig til at sige, at der er mere under overfladen end vi kan se.
Hvordan vil Putin forklare weekendens begivenheder?
Lørdag formiddag bragte russiske statsmedier en tale fra Vladimir Putin, som adresserede den højdramatiske situation.
Selvom den russiske præsident på intet tidspunkt nævnte Jevgenij Prigozjin ved navn, så var der ingen tvivl om, hvem præsidenten talte om, da han kaldte begivenhederne "en kniv i ryggen".
I den korte tale gjorde Putin det klart, at han mente, der var tale om forræderi, og at de skyldige skulle betale en høj pris. Han sammenlignede endda situationen med de opstande under første verdenskrig, som førte til en revolution og borgerkrig i Rusland.
Men siden da har russerne ikke hørt ét ord fra deres præsident, som heller ikke har vist sig offentligt.
Og det må undre russerne, at præsidenten først taler om forræderi og at ville slå hårdt ned - for derefter at indgå en aftale. Det mener Jacob Kaarsbo fra tænketanken Europa.
- Aftalen lyder mere røget end speget, når først Putin siger, at vi slår hårdt ned og så laver en aftale, der virker ret underlig.
Hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre?
Ét af de helt store ubesvarede spørgsmål er, hvordan det russiske styre kunne blive taget på sengen i en sådan grad, som det skete i weekenden.
Både The Washington Post og The New York Times skrev søndag, at amerikanske efterretningsfolk havde viden om potentialet for uro allerede en hel dag, før den udfoldede sig.
- Vi så styrker på 4-5.000 mand gå ind i to byer og uden nogen form for kamp tage magten. Det gør man ikke bare lige. Det har været planlagt længe. Det kan man se på måde, det er udført på, og hvor mange mennesker, der har været indviet i det, siger Jacob Kaarsbo.
- De amerikanske efterretningstjenester har vidst, at der var noget i gærde – og russerne blev taget på sengen. Der må næsten have været nogen på indersiden (i Rusland, red.), der har samarbejdet om det her, eller har ladet det køre umanerligt længe, inden Prigozjin vendte om.
Hvad betyder det for krigen i Ukraine?
Mens ustabilitet internt i Rusland muligvis kan komme ukrainerne til gode, er det stadig uvist, om weekendens begivenheder får betydning for krigen.
Umiddelbart ser det ud til, at begge parter er fortsat, som de plejer, fortæller Louise Brodthagen, DR's reporter i den ukrainske hovedstad Kyiv.
- Hen over weekenden er krigen fortsat relativt upåvirket af det kaos, vi har set i Rusland. Der har som vanligt været russiske missilangreb mod Ukraine – også så sent som i nat.
Samtidig fortsætter ukrainerne deres modoffensiv, særligt i byerne Kherson og Zaporizjzja, som russerne forsvarer, fortæller Louise Brodthagen.
- Hvis nogen havde regnet med, at den her situation ville føre til, at de russiske soldater mistede kampgejsten fuldstændig og gik hjem, så har det altså ikke været tilfældet.
Ifølge Jevgenij Prigozhjin ville Wagner-soldaterne efter lørdagens aftale vende tilbage til deres baser for at undgå blodudgydelser. Og umiddelbart får det muligvis ikke så store konsekvenser for den russiske krigsindsats at skulle undvære lejesoldaterne, som man måske kunne tro, fortæller Louise Brodthagen.
- Oprindeligt var det tanken, at Wagner-soldaterne skulle trækkes ud inden for kort tid. Prigozjin sagde for nyligt, at flere tusinder af dem, som har været en del af krigen, allerede er tilbage i Rusland – af den simple årsag, at deres kontrakter er udløbet.
Også Putins fremtid stilles der nu store spørgsmålstegn ved. Læs mere om det her: