Læger uden Grænser: Flygtninge i Serbien mangler selv basal lægehjælp

De flygtninge og migranter, som Læger uden Grænser møder i Serbien, har ofte ikke spist eller drukket i flere dage.

Læger uden Grænser er til stede i Serbien, hvor de hjælper mange af de flygtninge og migranter, der forsøger at komme ind over grænsen til Ungarn og videre op i Europa. (Foto: © Andrej Isakovic, Scanpix)

I går blev der i Østrig fundet flere end 70 omkomne flygtninge i en lastbil, der kørte på ungarske nummerplader.

Og netop i Ungarn er der rigtig mange flygtninge og migranter, selvom landet har rejst et langt pigtrådshegn langs hele grænsen til Serbien.

Langt de fleste befinder sig dog stadig på den anden side af hegnet – i Serbien.

Her er Læger uden Grænser til stede, og én af de mellem 20 og 25 udsendte læger er danske Kristoffer Vogler, som fortæller, at det er helt basal lægehjælp, som de mange flygtninge og migranter har brug for.

- De er godt nok registreret, når de kommer over grænsen, men de har ikke som sådan rettigheder i form af lægehjælp, før de kommer ind på et asylcenter, og der er ikke plads på asylcentrene, fortæller han.

Sår med infektioner

De tusindvis af flygtninge og migranter, som rejser mod en bedre fremtid, er hårdt udsat på deres rejse fra de græske øer, over Makedonien, ind i Serbien og videre gennem Ungarn mod det centrale Europa.

- Ofte får de ikke nok at drikke eller spise. De sover også under åben himmel, så de bliver i højere grad udsat for almindelige sygdomme som forkølelse, lungebetændelse og andet, end vi gør i Danmark, forklarer Kristoffer Vogler.

- Men de får også sår, som der går infektion i. De får sår på fødderne, fordi de går så meget, og de får vabler. De får ondt i anklerne, knæene, hofterne og ryggen, fordi de ofte slæber på en hel del.

Ifølge Kristoffer Vogler er de fleste af de syriske flygtninge og migranter, som Læger uden Grænser møder i Serbien, familier. (Foto: © MARKO DJURICA, Scanpix)

Forsvinder uden at få hjælp

Behovet for almindelig lægehjælp er så stort, at Læger uden Grænser ofte ikke kan nå at behandle flygtningene og migranterne, før de allerede er videre.

Det skyldes især, at de ofte rejser i grupper, forklarer Kristoffer Vogler.

- De stiller sig i kø henne hos os, men må så gå, før de bliver behandlet, fordi de er nødt til at holde sig til gruppen, som nogen gange har travlt med at komme videre, forklarer han.

Ifølge Kristoffer Vogler er det - særligt blandt syrerne - primært hele familier, som organisationen møder, når de er ude og hjælpe.