Teltlejre og fællesspisning - asyl-bølge presser og inspirerer Tyskland

800.000 asylansøgere og flygtninge på et år tvinger tyskerne til at tænke alternativt.

Asylansøgere går langs et hegn ved et asylcenter i Heidenau i Østtyskland. (Foto: © MATTHIAS RIETSCHEL, Scanpix)

Tyskland regner med at modtage 800.000 asylansøgere og migranter i år, og det udgør selvsagt en kæmpe udfordring for EU's største økonomi.

Det mest akutte problem er tyske højreekstremisters tiltagende angreb på flygtninge. Så sent som i går angreb en mand et flygtningecenter i Leipzig med en molotovcocktail.

Men det store antal udlændinge presser Tyskland på mange niveauer - og får både det officielle og det private Tyskland til at søge nye løsninger og tænke kreativt.

Sportshaller og teltlejre

En af de første og mest presserende udfordringer handler om at skaffe de mange mennesker tag over hovedet.

- I øjeblikket opretter man teltlejre i flere byer, fordi man simpelthen ikke har tid til at oprette containerboliger, som man normalt ville gøre. Og derudover leder man med lys og lygte efter tomme bygninger, sportshaller, nedlagte herberg og hoteller, hvor man kan oprette centre, fortæller DRs Tyskland-korrespondent Michael Reiter.

Et midlertidigt center af telte for behandling af asylansøgninger er for eksempel blevet oprettet i byen Eisenhuettenstadt i det østlige Tyskland. (Foto: © JOHN MacDougall, Scanpix)

Lang sagsbehandling

Samtidig forsøger tyskerne at fjerne nogle af de bureaukratiske propper, der findes i asylsystemet.

I øjeblikket tager det omkring et halvt år at behandle hver enkelt asylansøgning. Og selvom man har opfordret sagsbehandlere på vej på pension til at blive længere frivilligt, bliver man nødt til at lette sagsbehandlingen.

Michael Reiter peger på, at Tyskland har suspenderet EU's såkaldte Dublin-forordning for syrere, så de ikke længere skal sendes tilbage til det EU-land, hvor de blev registreret første gang. Nogle tyske politikere vil dog gå endnu længere:

- De foreslår, at syrere skal have automatisk asyl, fordi mange af dem er højt uddannede - og Tyskland mangler uddannet arbejdskraft, fortæller Michael Reiter.

Asylansøgere i gang med at blive registreret i Karlsruhe. (Foto: © Uli Deck, Scanpix)

Radikalt anderledes ser situationen ud for personer fra Vestbalkan. De udgør næsten hver anden asylansøger i Tyskland og bliver i næsten alle tilfælde afvist. For at afhjælpe den prop indførte Tyskland tidligere i år en særlig hurtig sagsbehandling på kun to uger for asylansøgere fra Kosovo, skriver Deutsche Welle.

Private træder til

Ud over myndighedernes indsats har bølgen af asylansøgere fostret et betydelig engagement blandt private tyskere, når det gælder integrationen af de mange flygtninge.

Tyskere og flygtninge spiser sammen på en tagterrasse i Berlin. (Foto: © AXEL SCHMIDT, Scanpix)

Stadigt flere virksomheder forsøger at få flygtninge i arbejde og for eksempel give dem en læreplads, fortæller Michael Reiter, som også oplever et voksende antal lokale initiativer:

- Du ser tyske studerende, som opretter portaler på internettet, hvor flygtninge tilbydes, at de kan komme og bo i bofællesskaber. I Berlin har jeg set andre, som opfordrer flygtninge til at komme og holde madkurser og fortælle om deres hjemlandes køkkener. Så spiser man sammen og bliver integreret på den måde.

Korrespondenten siger, at asylansøgere og migranter fylder mere i gadebilledet i hovedstaden, og nogle af dem er tydeligvis involveret i kriminalitet.

- Flygtningestrømmen er noget, folk snakker om. Det er noget, man i stigende grad er bevidst om og forholder sig til. Før var flygtninge noget i medierne. Nu er det nogen, man har helt inde på livet, siger Michael Reiter.