Torsdag gik briterne til valg, og i går blev det afgjort, hvem der skal lede landet de næste fem år.
Det blev en storsejr til Boris Johnson og hans Konservative Parti, der kan glæde sig over 365 af de i alt 650 mandater.
Dermed har premierministeren et absolut flertal, så han kan få sin politik - herunder brexit - igennem uden at skulle samarbejde med andre end sine partifæller.
Bag valgsejren ligger der nogle interessante tal og tendenser.
Vi dykker ned i nogle af dem.
149 stemmer...
...var skyld i, at Liberaldemokraternes leder, Jo Swinson, tabte valgkredsen East Dunbartonshire i Skotland.
Mandatet gik i stedet til det skotske parti SNP, der fik 19.672 stemmer. Nederlaget til Swinson var ikke bare pinligt. Det var også skæbnesvangert, da Swinson uden sit mandat blev nødt til at gå af som partileder efter blot fem måneder på posten.
Sejren lod til at blive positivt modtaget af SNP-leder Nicola Sturgeon.
East Dunbartonshire var i øvrigt valgkredsen med den snævreste sejr.
Ved valget i 2017 var det tætteste valg også i en skotsk valgkreds. Dengang var det Fife North East, hvor to stemmer adskilte SNP og Liberaldemokraterne.
Det krævede tre omtællinger.
1,2 procentpoint...
... gik Det Konservative Parti frem. Boris Johnsons parti fik 43,6 procent af stemmerne, og det har medført beskrivelser som "storsejr" og "jordskredssejr".
Ifølge BBC har De Konservative ikke fået så stor en andel af stemmerne siden 1979.
Ved valget i 2017 fik partiet 42,4 procent af stemmerne, og valget blev udråbt til en vælgerlussing og en katastrofe for den daværende partileder, Theresa May.
Men mens fremgangen for partiet ved dette valg ikke er så stort målt i procent var det kæmpe stort i antallet af mandater. Partiet er nemlig gået hele 47 mandater frem.
Ubalancen skyldes det særlige britiske valgsystem, der ikke afspejler landsresultatet. Der er snarere tale om 650 små valg, hvor tabernes stemmer går tabt.
Få forklaret det britiske valgsystem på et minut her:
1 nyt mandat...
...vandt arbejderpartiet Labour. Det var valgkredsen Putney i London. Omvendt tabte de 60 mandater rundt omkring i Storbritannien og fik det værste valg siden 1935.
Det lykkedes Det Konservative Parti at slå hul i "den røde mur" og erobre flere Labour-højborge i det nordlige England, der har stemt på arbejderpartiet i generationer.
Det konservative rambuk-angreb på den røde mur medførte 28 erobringer i det nordlige England.
50,3 procent...
...af briterne stemte for partierne Labour, Liberaldemokraterne, SNP og Det Grønne Parti. Det er partier, der enten går ind for at aflyse brexit eller som minimum afholde en ny folkeafstemning om det store spørgsmål.
45,6 procent af vælgerne stemte på Det Konservative Parti og Brexit Party, som begge går ind for brexit. Johnson lover at gøre brexit til en realitet inden udgangen af januar.
0 mandater...
...gik til Nigel Farages Brexit Party.
Partiet blev den store vinder ved valget til Europa-Parlamentet i maj, hvor partiet fik knap hver tredje stemme.
Denne gang blev det til blot to procent af stemmerne. Partiet havde tilbudt Det Konservative Parti en alliance, så de brexit-positive partier ikke gik i vejen for hinanden.
Det afviste Boris Johnsons parti, men Brexit Party valgte alligevel ikke at stille op i samtlige 317 valgkredse, som De Konservative vandt ved sidste valg.
Nigel Farage valgte heller ikke at stille op.
1,242,380 vælgere...
...satte deres kryds ved SNP. Det gav det skotske parti 48 mandater.
Hos Liberaldemokraterne fik man tre gange så mange stemmer, men blot 11 mandater.
Det kan de takke det britiske valgsystem for.
220 kvinder...
...blev stemt ind i parlamentet.
Det er 12 flere end sidst og svarer til, at lidt over hver tredje parlamentariker er kvinde. For første gang nogensinde sender Labour og Liberaldemokraterne flere kvinder end mænd i parlamentet.
67,2 procent...
...af de stemmeberettigede briter afgav deres stemme. Dermed var valgdeltagelsen 1,5 procentpoint lavere end ved valget i 2017.