I dag går briterne til valg.
Rundt omkring i England, Skotland, Wales og Nordirland er talrige skoler og haller lukket, så der kan blive opstillet borde, stemmesedler og valgbokse, så briterne kan vælge, hvem de vil have i parlamentet i Westminster.
Eller hvem de ikke vil have.
Der er nemlig udsigt til, at millioner af briter i dag vil stemme taktisk. Det betyder kort sagt, at man sætter sit kryds ved en anden kandidat, end man ellers ville have støttet, for at undgå, at en uønsket kandidat vinder.
Man får måske ikke den kandidat, man gerne ville have, men man kan måske stikke en kæp i hjulet på kandidaten, som man i hvert fald ikke vil have.
Ved valgene de senere år har omkring 10 procent af vælgerne - svarende til i omegnen af tre millioner mennesker - stemt taktisk.
Og der er ikke udsigt til, at valget i år bliver anderledes.
Kan flytte mange mandater
Fænomenet med at stemme taktisk er langt fra nyt i Storbritannien. Landets særlige valgsystem betyder nemlig, at millioner af stemmer går tabt, og derfor er der incitament til at stemme taktisk.
Ved dette valg kan fremgangsmåden blive endnu mere udbredt.
Ifølge en meningsmåling, som analyseinstituttet BMG Research foretog i oktober for Electoral Reform Society, der ønsker et nyt valgsystem, svarede 24 procent, at de ville stemme taktisk for at holde en uønsket kandidat ude.
Ved en lignende undersøgelse forud for valget i 2017 var tallet 20 procent, beretter BBC.
Det er svært at regne ud, hvor stor indflydelse de taktiske stemmer har, men ifølge Stephen Fisher, der er valganalytiker og professor ved University of Oxford, så er valget i 1997 et eksempel på, at de taktiske stemmer kan spille en rolle.
Dengang kom Tony Blair til magten - blandt andet fordi taktiske stemmer kostede De Konservative hele 46 mandater, skriver Stephen Fisher i en analyse.
Men hvis de taktiske stemmer skal have indflydelse, kræver det, at det sker i stor nok stil, slår han fast og peger på, at brexit-spørgsmålet sandsynligvis er emnet, som de taktiske vælgere træffer deres beslutning ud fra.
Ved de britiske valg går omkring 15 millioner stemmer tabt som følge af valgsystemet, der tilgodeser de store partier.
Nigel Farages Brexit Party gør deres for at undgå dette. De har valgt ikke at stille med kandidater i de 317 valgkredse, som Det Konservative Parti vandt ved sidste valg for ikke at stjæle mandater fra partiet, der lover at levere brexit.
I den anden side af brexit-skalaen har Liberaldemokraterne, De Grønne og Plaid Cymru indgået lignende aftaler i 11 walisiske valgkredse, rapporterede BBC i sidste måned.
Råd at hente
Skulle man som britisk vælger være interesseret i at sørge for, at ens "side" vinder, så er der hjælp at hente. Flere organisationer har lavet hjemmesider, der forsøger at få brugerne til at stemme taktisk.
Nogle af dem går så langt som at forsøge på at organisere stemmebytteri, så man kan sørge for, at ens fortrukne parti får en stemme i en anden valgkreds, hvor det giver mere mening.
Hjemmesiden Tacticalvote.getvoting.org tilbyder at finde den stærkeste kandidat i din valgkreds, som er imod Det Konservative Parti.
Her indtaster man sit postnummer og får at vide, hvilket parti det bedst kan betale sig at stemme på, hvis man er imod brexit.
- Det er vitalt, at vi træffer den rette beslutning og undgår at splitte de pro-europæiske stemmer mod De Konservative, står der blandt andet, når man taster sine oplysninger ind.
Hos anti-brexit-gruppen Best For Britain lyder budskabet, at det vil kræve mindre end 41.000 taktiske stemmer at flytte 36 mandater for at undgå, at Boris Johnsons parti får flertal.
Også etablerede medier som The Guardian og The Telegraph har lavet overblik over, hvor det kan betale sig at stemme taktisk.