En britisk premierminister, som kan møde op i Bruxelles, forhandle en aftale på plads og derefter få aftalen godkendt hjemme i Underhuset.
Det er, hvad Storbritannien har fået efter den konservative Boris Johnsons massive sejr ved det britiske parlamentsvalg. Og det er godt nyt for alle andre end dem, som havde håbet på, at de kunne stoppe brexit.
Nu kan brexit ikke længere stoppes.
Om 49 dage siger Storbritannien farvel til EU. Embedsmændene i EU's ministerråd vil gå op i den store mødesal med det farverige gulvtæppe. Her vil de fjerne navneskiltet med "United Kingdom", den britiske stol ved mødebordet og den britiske mikrofon.
Fra den 1. februar vil der ikke længere være briter til stede, når der er møder i EU's ministerråd, i Europa-Parlamentet eller i Europa-Kommissionen.
Ingen konsekvenser om 49 dage
Det rigtige - og vigtige - brexit bliver dog ikke fraværet af briter ved de mange EU-møder.
Det er derimod det brexit, som borgere, virksomheder og myndigheder uden for Bruxelles gradvist vil komme til at mærke i de kommende år, når Storbritannien fra 1. februar langsomt, men sikkert, begynder processen med at vikle sig ud af den europæiske union.
Selv om brexit nu gennemføres med udgangen af januar, vil Storbritannien stadig fortsætte med at følge alle EU's regler frem til udgangen af 2020. Briterne vil stadig betale til EU's budget et stykke tid endnu, og alle EU-borgere i Storbritannien vil bevare deres rettigheder til pension, sygesikring og så videre.
Man skal med andre ord være ansat i EU-systemet for at mærke en praktisk konsekvens af brexit allerede om 49 dage.
Men spoler man tiden bare 13 måneder frem, til når nytårsklokkerne ringer igen, og 2020 bliver til 2021, så kan de første håndfaste konsekvenser af brexit blive en realitet.
1. januar 2021 kan være dagen, hvor danske fiskere med base i Skagen og Thyborøn får besked om, at de ikke længere kan fiske i britisk farvand. Det vil ikke kun ramme fiskerne, men også dem, som arbejder på fiskemelsfabrikkerne i de to byer.
Hårde handelsforhandlinger på vej
Samme dag kan der komme told på den bacon, som hver dag skæres ud af tusindvis af danske grise for derefter at blive eksporteret til Storbritannien, hvor baconstykkerne røges, saltes, skives og pakkes. Det kan være, at den eksport stopper, og at slagterierne i stedet skal til at sende mere grisekød til eksempelvis Kina.
Det kan ske, men det er ikke sikkert, at det sker.
For selv om Boris Johnson vandt en massiv valgsejr på sit "Get Brexit Done"-budskab, vil brexit på ingen måde være gennemført andre steder end i Bruxelles, når briterne forlader EU den 31. januar.
EU og Storbritannien skal i gang med at afgøre, hvilket forhold de to ønsker til hinanden i fremtiden. Hvordan skal handelsforbindelserne være? Kan man lave en handelsaftale, hvor alle varer kan sælges mellem EU og UK uden at blive pålagt told? Hvordan kan man sikre, at varer, som eksporteres fra Storbritannien, eksempelvis fødevarer og medicin, vil leve op til de krav, som EU-loven stiller til sundhed og forbrugerbeskyttelse?
Den slags skal skrives ind i en fremtidig handelsaftale, som skal forhandles på plads. En forhandling, som ikke engang er begyndt endnu.
Og det bliver noget af et kapløb med tiden at forhandle en handelsaftale, som kan træde i kraft den 1. januar 2021. For reelt har EU og Storbritannien kun seks måneder til at lave en aftale.
Ikke meget tid
Forhandlingerne begynder den 1. februar, når Storbritannien er ude af EU. Men der er en del processer, som afkorter den reelle forhandlingstid. Først skal Europa-Kommissionen fremlægge et forslag til et forhandlingsmandat. Det sker efter 1. februar.
Derefter skal EU-landene formulere og godkende et forhandlingsmandat. Det lyder måske enkelt, men det kan hurtigt blive kompliceret. Man må for eksempel forvente, at lande som Danmark og Frankrig vil kræve, at hvis briterne i en frihandelsaftale skal have adgang til at sælge fisk og skaldyr til EU uden told, så skal danske fiskere have lov til forsat at fiske i britiske farvande - også efter brexit.
Eksemplet om fiskeri er bare et af mange på, hvilke krav de forskellige EU-lande kan finde på at fremføre til en sådan forhandling.
Når EU-landene har fastlagt deres forhandlingsmandat, kan EU's mand i spidsen for brexit-forhandlingerne, Michel Barnier, begynde forhandlingerne med Storbritannien.
Hvis man vælger at lave en mindre ambitiøs aftale, som primært fokuserer på emner som handel og fisk, men som eksempelvis ikke omfatter områder som politisamarbejde, så vil man kunne lave en aftale, som på EU-siden kun skal godkendes af EU-landenes regeringer og af Europa-Parlamentet.
Hvis man derimod vælger at lave en såkaldt blandet aftale, som også omfatter områder, hvor EU's medlemslande har kompetence - heriblandt politisamarbejde og samarbejde mod terror - så vil det være en aftale, som ikke kun skal godkendes af regeringerne og Europa-Parlamentet. Den vil også skulle ratificeres i alle EU-landenes nationale parlamenter, og det kan let tage et år eller længere.
Så det har man ikke tid til.
Johnsons store dilemma
Men selv når man bare går efter en snæver EU-aftale, så er tidsplanen ualmindeligt stram.
Når man tænker på, at en aftale skal forhandles på plads, gennemgås af jurister og oversættes til alle 24 EU-sprog, inden den godkendes af Europa-Parlamentet, skal man regne med, at forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien skal være afsluttet senest til oktober.
Og hvis man antager, at EU-landene først er parate til at forhandle fra marts, så har man reelt et halvt år til at forhandle en frihandelsaftale mellem parterne - hvis man altså dropper sommerferien.
Den korte tidstabel sætter premierminister Boris Johnson i et stort dilemma. Den skilsmisseaftale, han har forhandlet på plads med EU, indeholder en overgangsordning, som betyder, at Storbritannien følger alle EU's regler til udgangen af 2020.
I den periode har britiske virksomheder fuldt og uhindret adgang til EU's indre marked. I princippet kan den aftale forlænges i to år, men det har Boris Johnson lovet i valgkampen, at han ikke vil. Han vil ikke forlænge overgangsordningen.
En god nyhed for Europa
Problemet for Johnson er, at der faktisk står i aftalen, at den britiske premierminister allerede til sommer skal meddele, om han ønsker aftalen forlænget. Hvis ikke han gør det, vil Storbritannien stå med ryggen mod muren i forhandlingerne om frihandelsaftalen.
En situation, hvor britiske forhandlere vil vide, at deres frie adgang til EU-markedet forsvinder 1. januar 2021, hvis de ikke indgår kompromisser. Så det logiske vil være for Boris Johnson at meddele, at han ønsker at forlænge overgangsordningen. Men at han ønsker at afslutte handelsforhandlingerne så hurtigt som muligt.
Det vil være et brud på et valgløfte om brexit, men det vil stille Storbritannien i en bedre forhandlingsposition. Og det vil også betyde, at EU og briterne kan udarbejde en bedre og mere omfattende aftale.
Det er her, at Boris Johnsons store valgsejr er så afgørende. For havde han fået et snævert flertal i parlamentet, havde hans manøvrerum været begrænset. Men med et massivt flertal kan Boris Johnson forhandle mere frit med EU, og det vil i sidste ende være til fordel for begge parter.
Derfor er Boris Johnsons valgsejr en god nyhed for Europa. Sejren er første skridt til at fjerne de mange usikkerhedsmomenter omkring brexit og få dem erstattet med klare aftaler mellem de resterende 27 EU-lande og Storbritannien.