FN's Sikkerhedsråd blev enige om en resolution - men hvilken betydning kan det få i Gaza?

Både nødhjælp og gidsler kan få svære kår med den aftalte resolution, vurderer udlandsredaktør.

Flygtningelejr i Rafah i den sydlige del af Gazastriben. Manglen på nødhjælp er massiv. (Foto: © Mahmud Hams, AFP or licensors)

FN's Sikkerhedsråd har i lang tid forsøgt at blive enige om dets tilgang til krigen mellem Israel og terrorbevægelsen Hamas.

I går skete det så - sikkerhedsrådet endte med at vedtage en resolution, der opfordrer til fremskyndelse af, at nødhjælp kan komme mere sikkert og uhindret ind i Gaza.

Resolutionen opfordrer samtidig krigens parter til at skabe betingelser for, at fjendtlighederne kan indstilles på en vedvarende måde.

Der blev altså ikke plads til en opfordring til våbenhvile, som store dele af det internationale samfund ellers havde håbet på, og som USA tidligere har nedlagt veto mod.

Så hvad kan resolutionen reelt bruges til? Det har vi talt med udlandsredaktør for netmediet POV, Hans Henrik Fafner, om. Han bor til daglig i Tel Aviv og følger området tæt.

Godt eller dårligt nyt for nødhjælpen?

Et af de emner, der siden angrebet mod Israel den 7. oktober, er blevet omtalt massivt, er den nødhjælp, som civilbefolkningen ifølge flere organisationer i den grad mangler.

Men selvom resolutionen opfordrer til at fremskynde, at nødhjælp mere ubesværet skal kunne komme ind i Gazastriben, så ændrer det ifølge Hans Henrik Fafner ikke på, at situationen for nødhjælp er "stærkt bekymrende".

- Så længe israelerne og Hamas ikke kan få en våbenhvile eller en humanitær pause på plads, så er der altså heller ikke tegn på, at nødhjælpsforsyningerne kan trappes op, siger han.

Ifølge udlandsredaktøren kom der i nat 70 lastbiler ind i Gaza, men det er "en dråbe i havet", og under mere normale omstændigheder ligger behovet på 250 lastbiler om dagen.

- Det behov er formentlig endnu større nu.

Læger uden Grænser mener heller ikke, at resolutionen gør nogen nævneværdig forskel for den lidende civilbefolkning. Der skal en øjeblikkelig og vedvarende våbenhvile til, siger de.

Nødhjælp på vej mod Gaza i går. Behovet for det mest basale er stort, advarer flere organisationer. Samtidsig er mange af Gazastribens hospitaler ude af drift. Det skaber katastrofale forhold for civilbefolknigen. (Foto: © Clodagh Kilcoyne, Reuters)

Hvad med gidslerne?

Et andet emne, der mellem luftangreb, dødstal og nødhjælp, har været omtalt, er de gidsler, der stadig befinder sig i Hamas' varetægt inde i Gazastriben.

Men resolutionen kommer "umiddelbart" ikke til at ændre noget for gidslerne, vurderer Hans Henrik Fafner.

- Resolutionen siger godt nok, at gidslerne skal frigives med det samme, men i og med at resolutionen har en formulering, som går imod Hamas' ønsker om en varig våbenhvile, så ser det lidt sort ud for gidslerne lige nu, siger han.

- Fordi Hamas under ingen omstændigheder vil gå ind i gidselforhandlinger, før der er en våbenhvile på plads.

Sikkerhedsrådet skulle oprindeligt have stemt om et resolutionsforslag fra De Forende Arabiske Emirater i mandags, men uenighed om selve ordlyden udskød vedtagelsen.

I det oprindelige forslag blev der opfordret til våbenhvile i konflikten, men det kom som sagt ikke med i den endelige resolution, som i alt 13 ud af 15 lande stemte for.

USA og Rusland undlod at stemme. Lige før afstemningen foreslog Rusland en tilføjelse til resolutionen, der inkluderede en opfordring til våbenhvile. Det forslag nedlagde USA veto imod.

Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer nu om katastrofale sanitære forhold, der sammen med koldere vejr har fået sygdomme som diarré og luftvejsinfektioner til at sprede sig. De kan blive dødelige, siger organisationen. Det kan du læse mere om her: