Tyrkiet har afbrudt de diplomatiske forbindelser med Holland - i hvert fald midlertidigt.
Den tyrkiske regering er nemlig voldsomt utilfreds med, at tyrkiske ministre ikke har fået lov til at føre valgkamp i Holland op til en folkeafstemning om præsidentmagten i Tyrkiet.
Men afbrydelsen af de diplomatiske forbindelser er ikke sidste træk, fortæller DR's Mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.
- Tyrkiet har sagt, at de også vil klage til stort set samtlige instanser, de kan klage til - både den Europæiske menneskerettighedsdomstol, FN og OSCE, siger han.
- De vil forsøge at tage den her sag op i alle de internationale organisationer, de overhovedet kan, fordi Tyrkiet mener, at Holland har brudt med det, der hedder Wienerkonventionen, som sikrer diplomater immunitet.
Eskorteret til grænsen
Klagen er udløst af, at Tyrkiets familieminister i weekenden besluttede at tage bilen til Rotterdam, da Tyrkiets udenrigsminister kort forinden var blevet nægtet at lande sit fly.
Regeringen i Ankara har nemlig været på turné i flere EU-lande den seneste tid, fordi den ønsker at vinde støtte til en ændring af landets forfatning, som skal til folkeafstemning til april.
Men i Rotterdam blev den tyrkiske familieminister stoppet af hollandsk politi, som bad hende forlade landet.
Ministeren blev efterfølgende eskorteret tilbage til grænsen af uniformerede betjente - et træk, der har vakt stor vrede i Tyrkiet, selv blandt præsident Erdogans modstandere.
Svært at retfærdiggøre
Tyrkiet har i forbindelse med krisen også truet med at opsige - eller genoverveje, den migrantaftale, som landet har indgået med EU.
Aftalen sikrer, at migranter, der søger mod Europa, bliver tilbageholdt i Tyrkiet. I bytte modtager Tyrkiet milliardstøtte fra EU.
- Hvis man gjorde det fra tyrkisk side, så ville det være et meget, meget stort skridt. Der er tre millioner syriske flygtninge i Tyrkiet, og hvis Tyrkiet åbner grænserne, vil det være meget voldsomt for de europæiske lande, siger Michael S. Lund.
- På den anden side indebærer den her aftale jo også, at Tyrkiet modtager en masse milliarder fra EU. Så det ville være et ret stort skridt, og indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at man har tænkt sig at tage skridt for at realisere den her trussel.
- Det ville også være svært for Tyrkiet at forsvare, at man opsiger en aftale, som man har indgået med hele EU, på grund af en diplomatisk strid med et enkelt land.
Økonomiske sanktioner eller ej
Der er heller ikke noget, der tyder på, at Tyrkiet vil eskalere konflikten ved at føje økonomiske sanktioner til de diplomatiske sanktioner, der allerede er sat i værk. Også det ville nemlig ramme Tyrkiet selv.
Sådanne sanktioner ville ellers være et hårdt slag mod Holland, blandt andet fordi de to lande har en del samhandel, og fordi hollandske virksomheder har investeret voldsomt i Tyrkiet i de senere år.
- Men det ville ramme Tyrkiet lige så hårdt, for det er jo investeringer, der er lagt i Tyrkiet, ligesom man også har en tyrkisk eksport til Holland på 3,6 milliarder dollar om året. Samtidig har Tyrkiet omkring en million hollandske turister, der kommer til Tyrkiet, hvert år, siger Michael S. Lund.
- Så der er ikke ret mange, der tror, at det her vil gå over i økonomiske sanktioner, fordi det ville ramme Tyrkiet for hårdt.