Valgstederne i Catalonien var kun lige åbnet i morges, før spanske politibetjente begyndte at storme lokaler, der skulle bruges under afstemningen om catalansk selvstændighed fra Spanien.
Afstemningen er erklæret forfatningsstridig og dermed ulovlig af Spaniens højesteret, og den spanske regering har gentagne gange krævet, at den catalonske selvstyreregering skulle aflyse den. Men det blev ikke tilfældet, og i morges stod det klart, at de spanske myndigheder ikke bare ville lade begivenheden passere.
Valgstederne blev beordret lukket, kampklædt og maskeret politi blev sat ind ved valgstederne, og folk, der stod i kø for at stemme eller for at forhindre politiets indtrængen, blev fjernet med magt. Flere personer i Barcelona er også blevet ramt af politiets gummikugler, og ifølge Barcelonas borgmester er 460 personer kommet til skade i optøjerne.
Og det er ikke noget, der giver hverken spansk politi eller spanske myndigheder et bedre omdømme i Catalonien.
- Magtanvendelsen har kun pustet til vreden. PR-mæssigt har den givet frigørelsesbevægelsen en meget, meget god sag. For de billeder gik med lynets hast verden rundt, men man har ikke forhindret selve afstemningen i at finde sted. Den er stadig i fuld gang, siger Anna Gaarslev, DR's Europa-korrespondent, der befinder sig i den catalanske hovedstad, Barcelona.
- Sådan nogle overgreb, vi har set i dag, puster bare yderligere til vreden. De puster bare yderligere til et billede af, at centralstyreregeringen ikke er til at forhandle med, og at de ikke er til at snakke med.
Puster til tanke om frihedskamp
Mange i Catalonien spørger også lige nu sig selv og hinanden om, hvorfor det var nødvendigt for politiet at gribe så hårdt ind, når de på forhånd vidste, at afstemningen under ingen omstændigheder ville blive anerkendt af centralregeringen i Madrid.
Faktisk har politiets magtanvendelse fået folk, der ellers ikke havde gjort sig mange tanker om catalansk selvstændighed, til at vende sig mod den spanske centralregering i Madrid.
- Vi har mødt mennesker i dag, som siger, at de ikke var tilhængere af løsrivelse før. De ville måske gerne have lidt mere selvstyre, men de var ikke tilhængere af løsrivelse. Det er de nu, siger Anna Gaarslev.
Selvom Spanien gang på gang har understreget, at afstemningen er ulovlig, så bliver den i Catalonien stadig set som noget, man har ret til at gennemføre.
- Set fra Cataloniens side er afstemningen en del af en demokratisk frihedskamp. Noget man som borger i et frit demokratisk land har lov til. Derfor bliver spansk politis fremfærd i de tidlige morgentimer opfattet som et overgreb.
- Dagen i dag har været en katastrofe for de spanske myndigheder. De har kun fået dårlige ting ud af det. Der er brutale billeder, der går verden rundt, men det har ikke haft nogen som helst effekt på valghandlingen, siger Anna Gaarslev.
Kunne have gjort det anderledes
De voldsomme sammenstød mellem politi og catalanske borgere fandt sted i morges og i formiddag, og siden da er dagen forløbet relativt roligt. I Barcelona er lyden af gummikugler, der bliver affyret, erstattet af hujen og klappen. Men dagen er ikke slut endnu.
Ifølge Anna Gaarslev spørger folk sig selvom, hvad der vil ske, når valgstederne lukker i aften:
- Er det sådan, at politiet ligger skudklar? Vil man forsøge at konfiskere stemmesedlerne? Vi ved det simpelthen ikke.
- Men vi ved, at på samtlige stemmesteder er der én i udgangen, der spørger, om du ikke vil blive. Og det er der mange, der gør. Som bliver i gården og på gaden ved stemmestederne for at lave en menneskelig mur, hvis der skulle komme politifolk og forsøge at enten forpurre valghandlingen, mens den er i gang, eller at beslaglægge stemmesedlerne, som ligger inde i valglokalet, siger hun.