De sidste valgsteder i Tyrkiet lukkede klokken 16 dansk tid, og nu venter alle i spændingen på, om det bliver et tyrkisk evet (ja) eller hayir (nej) til forfatningsændringen, der vil give mere magt til præsidentembedet.
DR’s mellemøstkorrespondent Michael S. Lund følger den tyrkiske folkeafstemning fra Istanbul, og han fortæller, at afstemningen i Tyrkiets største by er foregået i god ro og orden.
- Der har været spredte meldinger om en anspændt stemning og enkelte voldsepisoder, specielt fra det sydøstlige Tyrkiet, men her i Istanbul ser det ud til, at der har været god ro og orden. Folk nyder det gode vejr, og afstemningen er foregået i fred og ro.
Han har dagen igennem besøgt forskellige valgsteder i byen. Nogle steder har der været lange køer, mens der ved andre valgsteder har været mindre travlt.
Stor polarisering mellem ja og nej
Han hæfter sig ved, at forskellen på argumenterne hos ja- og nej-fløjen er så forskellige, at det er som at bevæge sig mellem to forskellige verdener.
- Flere nej-vælgere har sagt til mig, at hvis det bliver et ja, så er vejen brolagt direkte mod et diktatur. Kort efter snakkede jeg med en ja-vælger, der siger, at det er altafgørende at stemme ja, for at Tyrkiet kan fungere ordentligt.
- Det er virkelig to forskellige verdener, man møder på de samme valgsteder, siger Michael S. Lund og tilføjer, at trods polariseringen mellem fløjene, har stemmeafgivningen foregået stille og roligt.
Det primære argument hos nej-fløjen i Tyrkiet er, at de frygter, at Tyrkiet vil bevæge sig væk fra demokrati og blive afløst af en form for et enmandsstyre, hvis forfatningsændringen bliver stemt igennem.
- Hos ja-fløjen oplever jeg flere forskellige argumenter. Rigtig mange nævner det her med, at det vil give et mere stabilt Tyrkiet, og at militæret vil få mindre magt – blandt andet vil militærdomstolen blive afskaffet ved et ja.
- Andre ja-vælgere siger, at det parlamentariske system i Tyrkiet ikke er effektivt nok, og at man derfor håber på, at en præsident med mere magt vil være i stand til at lede landet mere effektivt, siger Michael S. Lund.
Istanbul et vigtigt pejlemærke
Meningsmålinger peger på, at Istanbul bliver tæt på ligeligt fordelt mellem ja- og nej-stemmerne. Og historisk set, har Istanbul tidligere fungeret som pejlemærke for hvordan resten af Tyrkiet har stemt ved andre folkeafstemninger.
- Istanbul bliver selvfølgelig meget, meget vigtig, fordi der bor 14-15 millioner mennesker. Det vil sige, at optællingerne i Istanbul meget vel kan blive afgørende, siger Michael S. Lund fra Istanbul.
Du kan følge DR's livedækning på dr.dk her.
FAKTA: FORFATNINGSÆNDRINGER GIVER MERE MAGT TIL ERDOGAN
- •
Der vil ikke længere være en premierminister. I stedet får landet en præsident og to eller tre vicepræsidenter.
- •
Præsidenten bliver både statsoverhoved, leder af regeringen og kan samtidig være leder af et politisk parti.
- •
Præsidenten kan udpege og fyre ministre, udarbejde budgetter, vælge de fleste af de højtstående dommere og udstede dekreter.
- •
Præsidenten får mandat til på egen hånd at indføre undtagelsestilstand og til at afsætte parlamentet.
- •
Parlamentet mister sin ret til at granske ministre og nedsætte undersøgelseskommissioner mod dem.
- •
Parlamentet kan indlede en rigsretssag eller undersøge præsidenten med et flertal af parlamentsmedlemmer. En egentlig rigsretssag vil kræve to tredjedeles flertal.
- •
Antallet af parlamentsmedlemmer stiger fra 550 til 600.
- •
Præsident- og parlamentsvalg afholdes samme dag hvert femte år.
- •
En person må højest have præsidentembedet i to perioder.
- •
Den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, der tidligere var premierminister i 11 år, vil ved udløbet af sin indeværende periode i 2019 have siddet som præsident i fem år.
- •
Erdogans tidligere regeringsperioder vil ikke tælle med efter den foreslåede omlægning af præsidentembedet, hvorfor Erdogan vil kunne regere til 2029.
- •
Kilde: Ritzau