Ja eller nej. Eller på tyrkisk: ’Evet’ eller ’Hayir’.
Sådan lyder det simple spørgsmål på stemmesedlerne i dag i Tyrkiet, hvor 58 millioner vælgere skal tage stilling til en række ændringer i deres grundlov.
Bliver det et ja til ændringerne, så vil det blive den største ændring i det politiske system i Tyrkiet siden 1923, hvor det moderne Tyrkiet blev grundlagt. Men afstemningen er kontroversiel af flere årsager.
Hvad går den nye forfatning ud på?
Ændringerne, der er til afstemning, vil give Tyrkiets præsident meget mere magt. I dag er præsidentembedet på papiret mest en symbolsk post med nogle officielle pligter.
I den nye forfatning kan præsidenten udpege alle ministre uden parlamentets godkendelse, erklære undtagelsestilstand, afsætte parlamentet og udskrive valg, når vedkommende ønsker det. Udskrives der valg, skal præsidenten dog også selv gå af og vælges igen, før vedkommende kan fortsætte på posten.
Tyrkiets nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, har ledet Tyrkiet de seneste 14 år som enten premierminister eller præsident. Med den nye forfatning vil han kunne sidde på magten frem til 2029, hvis han altså vinder de kommende valg.
Hvorfor vil den tyrkiske regering have en ny forfatning?
Tyrkiets regeringsparti, AKP, og præsident Recep Tayyip Erdogan mener, at den nye forfatning vil gøre, at Tyrkiet kan blive styret mere effektivt. Hvis et parlamentsvalg ikke gør det muligt at lave en koalitionsregering, så vil en præsident stadig være i stand til at lede landet og udpege en regering.
Samtidig har Tyrkiet de seneste år været udsat for en række trusler. I juli forsøgte dele af den tyrkiske hær at gennemføre et blodigt kup, og Tyrkiet har været ramt af en række terrorangreb fra både militante islamister og militante kurdiske grupper.
Ja-fløjen mener, at en stærk præsidentpost bedre kan beskytte landet.
Hvad er kritikken af den nye forfatning?
Kritikerne mener, at præsidenten får for meget magt ved forfatningsændringerne. I den nye forfatning vil præsidentvalg og parlamentsvalg foregå samtidig, så hvis et parti både får præsidentposten og flertal i parlamentet ved et valg, vil dette parti kunne styre landet nærmest enevældigt i fem år.
Oppositionen mener også, at det bliver alt for svært at vælte en siddende præsident, da tre femtedele af parlamentet skal være enige for at kunne udskrive nyvalg.
Præsidenten får også ret til at udpege en større andel af personer i et vigtigt råd, der udpeger Tyrkiets dommere og anklagere, hvilket kan give ham mere magt over retssystemet. Det sidste har Europarådets Venedig-kommission, der har gennemgået forfatningsændringerne i detaljer, kaldt for ’ekstremt problematisk’.
Er folkeafstemningen fri og fair?
Selve afstemningen bliver overvåget af internationale observatører fra OSCE og af medlemmer af de forskellige politiske partier i Tyrkiet. Ved tidligere valg har OSCE ikke konstateret omfattende snyd med stemmerne.
Afstemningen finder dog sted, mens Tyrkiet er i undtagelsestilstand efter kupforsøget i sommer. En række oppositionsmedier er lukket af staten, over 100 journalister er i fængsel, og ledelsen af det pro-kurdiske parti, HDP, er arresteret. Optællinger af sendetid på de store tv-kanaler viser, at ja-fløjen har fået langt mere taletid, mens nej-fløjen klager over, at de har svært ved at få tilladelser til at holde demonstrationer.
Undtagelsestilstanden og de mange lukkede medier har fået en del af nej-fløjen til at kalde afstemningen for uretfærdig.
Hvad tyder meningsmålinger på?
Meningsmålingerne har været meget tætte op til afstemningen og har vist nærmest dødt løb mellem ja- og nej-fløjen. De seneste uger har ja-fløjen i flere målinger dog stået lidt bedre.
Meningsmålinger er dog traditionelt ret unøjagtige i Tyrkiet, så resultatet er svært at spå om, før optællingen af stemmer går i gang.
Valgstederne lukker i dag kl. 16 dansk tid, og allerede senere på aftenen ventes det, at resultatet af afstemningen står klart.
Følg med live på dr.dk i aften, hvor vi fra 19-22.15 følger stemmeoptællingen og får analyser af den tyrkiske folkeafstemning.