Korrespondent: Europæerne ranker ryggen efter terrorangreb

Paris, Nice, Berlin, Stockholm, Bruxelles og senest Manchester.

Europa er blevet ramt af adskillige terrorangreb de seneste par år. Mandag blev 22 personer dræbt, da en gerningsmand efter en koncert detonerede en sprængladning i foyeren til Manchester Arena i den britiske by. 59 personer blev såret.

I Manchester minder reaktionen om den, man ser andre steder i Europa, når terroren rammer. Det fortæller DR’s Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

- Man forsøger at leve videre, man ranker ryggen og siger: Vi kan faktisk godt lide den måde, vi lever på, vi kan lide vores by, og vi kan faktisk også lide hinanden, selvom vi ikke går og siger det til hinanden hver dag.

- Vi har et fællesskab, som faktisk er større, end vi er klar over, når der ikke er noget udefra, der truer os.

De europæiske forskelligheder

Men selvom det er et fællestræk for de europæiske befolkninger, at de reagerer ved at rykke sammen, så er det en sandhed med modifikationer.

De forskellige lande befinder sig nemlig i forskellige situationer, og det sætter også sit præg på, hvordan befolkningen i det enkelte land reagerer på længere sigt. Det bliver blandt andet tydeligt i reaktionerne i henholdsvis Frankrig og Sverige, fortæller Anna Gaarslev.

- Franskmændene har for eksempel været vant til at være dybt og inderligt splittet omkring udlændinge og udlændingepolitikken og har i mange år haft et parti, nemlig Front National, som har repræsenteret dem i det spørgsmål. Så den uenighed er de vant til at have.

- De uenigheder bliver trukket skarpere op efter et terrorangreb, hvor dem, som i forvejen er meget skeptiske overfor indvandring og det multikulturelle samfund, meget hurtigt vil sige: Hvad sagde jeg? Selvfølgelig vil den slags ting ske, når vi har så mange, som ikke er ”grund-franske” i vores land.

I Sverige er situationen anderledes, fordi den slags uenigheder - i modsætning til i Frankrig - ikke tidligere har været en del af den offentlige debat.

- Det har simret og boblet og gæret i årevis - men under overfladen, så efter angrebet inden påske i Stockholm, der vil du kunne se svenskere, der skal lære at håndtere den uenighed på en måde, som de ikke rigtigt har prøvet før.

- Svenskerne er i øjeblikket på mange måder ved at fjerne sig fra hinanden, forstået på den måde, at nu skal de håndtere at bo i et land, hvor folk er dybt splittede om det her spørgsmål, på en måde de ikke har været før, og nu er alle ved at blive klar over det.

Teksten fortsætter under faktaboksen.

Muligheden for at hjælpe

Umiddelbart efter angreb, som det i Manchester, har fundet sted, er det dog typisk ikke splittelse og debat, der præger stemningen i de pågældende byer. Det er derimod behovet for at komme ofrene for angrebet til hjælp.

Efter Manchester opstod hashtagget #RoomForManchester, efter Paris og Nice #PorteOuverte (åben dør, -red.), efter Stockholm #OpenStockholm – og samtidig strømmede borgere til gerningsstederne for at tilbyde blandt andet kørsel til dem, som ikke kunne komme fra stedet på grund af politiets afspærringer eller lukket offentlig transport.

I Manchester kom taxichauffører hele vejen fra Liverpool med slukkede taxametre for at køre folk hjem.

De sociale medier spiller en kæmpe rolle i europæernes mulighed for at handle i en situation, hvor de ellers er handlingslammede, fortæller Anna Gaarslev.

- I en situation, hvor en by, et fællesskab, bliver udsat for noget voldsomt, noget uventet, noget som gør os bange og presser os på alle mulige fronter, så er det både meget praktisk, men i virkeligheden også menneskeligt meget dejligt, at vi så har et sted, hvor vi kan gå hen lynhurtigt og hjælpe hinanden.