Korrespondent: EU-mission i Middelhavet skaber debat

EU's udenrigsministre beslutter i dag, om kritiseret EU-mission skal forlænges.

Migranter på Middelhavet venter på at blive reddet. Foto fra juni i år. (Foto: © STEFANO RELLANDINI, Scanpix)

Når EU's udenrigsministre i dag mødes i Bruxelles, skal de blandt andet diskutere en forlængelse af unionens mission på Middelhavet, der skal stoppe menneskesmuglere og bremse trafikken af afrikanske migranter over Middelhavet.

Skibene, der indgår i Operation Sophia, som EU-missionen hedder, redder også flygtninge og migranter, der er kommet i havsnød.

Ifølge DR's EU-korrespondent Karin Axelsson har EU-missionen haft begrænset succes.

- Der er en del kritik af projektet. Blandt andet fra det britiske overhus, som i en rapport konkluderer, at det ikke er lykkedes at stoppe menneskesmuglerne. Operation Sophia har ødelagt mere end 400 smuglerbåde, men det har betydet, at migranter og flygtninge nu er flyttet over i små, ustabile og overfyldte gummibåde, og det får dødstallene til at stige. Og det har ikke bremset antallet af både, der bliver sat i vandet. Måske tværtimod, fordi man ved, at der ligger EU-redningsskibe ude i Middelhavet, siger Karin Axelsson.

Operation Sophia har også mødt kritik fra Belgien. Her vil migrationsminister Theo Francken have en belgisk fregat trukket hjem fra EU-missionen, fordi han mener, at den opmuntrer migranter til at stævne ud fra Libyens kyst.

- Det handler ikke om, hvorvidt vi skal redde dem eller ej. Det skal vi. Men det her skaber en effekt, hvor migranter bliver tiltrukket med flere dødsfald som resultat. Det er en skamplet på Europa, siger han i et interview med den belgiske tv-station VTM.

Det problemfyldte samarbejde med Libyen er et af de punkter, der vil stå højt på dagsordenen i Bruxelles i dag, siger EU-korrespondent Karin Axelsson.

- Drømmescenariet ville være en kopi af Tyrkiet-aftalen, hvor EU kan sende flygtninge og migranter tilbage til Libyen, fortæller hun med henvisning til flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet, som blev indgået i marts 2016.

Den forpligter tyrkerne til - mod betaling fra EU - at slå ned på menneskesmuglere og tage imod flygtninge, der tilbagesendes fra Europa.

- Men som situationen ser ud lige nu i Libyen, hvor der ikke er en stabil regering og hvor der er rapporter om mishandling af flygtninge, er det umuligt at lave sådan en aftale, siger Karin Axelsson.

EU's mission på Middelhavet har særligt fokus på Libyen i Nordafrika, fordi tusinder af flygtninge og migranter hver uge stævner ud herfra med kurs mod Europa. Langt størstedelen af dem ender i italiensk farvand.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) udtalte sig kort til pressen, da han tidligere i dag var på vej ind til mødet med de øvrige EU-udenrigsministre:

- Det er en kritisk situation, og vi prøver at støtte op om Italien ved at finde løsninger. Libyen er ikke en stat, vi kan forhandle med, ligesom vi kunne med Tyrkiet, sagde han.

Karin Axelsson forventer, at EU trods de kritiske røster vil forlænge missionen i Middelhavet.

- Spørgsmålet er, hvad alternativet er, hvis man ikke patruljerer i internationalt farvand. Man kan jo ikke gå ind i libysk farvand, det vil libyerne ikke have. Desuden er en del af mandatet at træne den libyske kystvagt til at blive bedre til at samle både op selv, og det er der fortsat stor opbakning til, siger Karin Axelsson.

EU har ud over Operation Sophia iværksat en mission i Niger syd for Libyen, hvor man med penge og mandskab forsøger at øge grænsepatruljeringen mod Libyen.

Mange af de afrikanske migranter, der ender i overfyldte gummibåde på Middelhavet, begynder nemlig deres tur via smuglerruter gennem byen Agadez i Niger og videre op gennem Libyen for at nå middelhavskysten.

- Man har erkendt i EU, at det er umuligt at lave en aftale med Libyen. Derfor forsøger man nu at rykke indsatsen et skridt længere ned i Afrika, hvor det er lidt nemmere at operere for en EU-mission end i det sydlige Libyen, som styres af rivaliserende klaner, siger Karin Axelsson.