Vincenza dell’Orso forsøger at lokke forbipasserende turister til sin bod med lædertasker i god kvalitet.
Vi er på det traditionsrige marked i Sanremo – på den italienske riviera. Det er højsæson, så turister er der nok af. Alligevel er opgaven med at sælge tasker sværere og sværere, for lige ved siden af hendes bod, står en illegal migrant og sælger sine billige kopitasker.
- For at være ærlig, ødelægger det vores forretning, og der er ingen der gør noget ved det, siger hun med reference til de politifolk, der spankulerer rundt på markedet uden at tage notits af de mange illegale migranter, der på lange række sælger alt fra ure til badeshort og tasker midt mellem de lovlige boder.
Ifølge Vincenza dell’Orso kommer der flere og flere, og hun lægger ansvaret hos politikerne for ikke at stoppe for tilstrømningen.
- Jeg ved ikke, hvad løsningen er, men det er politikernes ansvar, og i øjeblikket sker der ikke noget, siger hun og slår ud med armene mod de illegale sælgere:
- Det her er jo ikke integration.
Rent kaos
Samme frustration finder vi ovre på den anden side af gaden, hvor Davide Di Francesco har haft baren Rotonda i ti år.
- Det bliver værre og værre, det er rent kaos, konstaterer han og forklarer, hvordan det gamle kvarter i Sanremo er blevet mere og mere utrygt at færdes i om aftenen, på grund af uroligheder og narko-salg.
- Vi har grund til at være nervøse her i kvarteret, og jeg siger til min kone og børn, at de skal blive hjemme efter kl. 16 og ikke gå rundt herinde i gaderne, siger han.
Som de fleste andre vi møder, klandrer han den venstreorienterede regering ledet af Partito Democratico for, at situationen er eskaleret, for de har ikke gjort nok for at undgå dette, mener han og lufter en drastisk løsning:
- Enten laver vi en revolution eller også forholder vi os tavse, og så forbliver alt som det er eller bliver endnu værre, siger han med henvisning til, at regeringen må falde, hvis ikke den gør noget snart.
Hans kollega Salvatore Lombardo er enig:
- Folk skal komme hertil for at arbejde, ikke for at hænge ud på gaden og lave ingenting, og i øjeblikket er det som om de bliver behandlet bedre end os italienere, siger han og forklarer, hvordan politiet en gang imellem arresterer en illegal migrant for at sælge narko eller andet ulovligt, men dagen efter ser de ham i kvarteret igen.
Mere modstand
At italienerne generelt ser mere negativt på det stigende antal migranter og flygtninge i landet, viser en måling som tv-stationen SkyTG24 lavede for nyligt. Her støttede 95 procent af italienerne, at man lukkede de italienske havne helt af for modtagelsen af migrantskibe. Sidste år var det kun 40 procent.
Stort set samtidig med denne måling, truede den italienske regering med at gøre netop det, hvis ikke andre lande åbnede deres havne for nogle af migranterne. Både Frankrig og Spanien har afvist at gøre dette. På samme måde er der heller ikke stor appetit på et andet italiensk forslag – at de migranter og flygtninge, som bliver sejlet i land under et andet lands flag end Italiens, skal sendes direkte videre til asylbehandling i de lande.
Til gengæld har EU-kommissionen og mange EU-lande signaleret vilje til større hjælp. Både i form af penge og mere mandskab, som kan hjælpe italienerne med at registrere, tilbageholde og tilbagesende de migranter, der ikke har ret til at blive. Ligesom både Tyskland og Frankrig har lovet at sætte mere fart på løftet om at aflaste Italien for en kvote flygtninge.
Og efter et møde i EU’s grænseagentur Frontex i går, lovede man italienerne at nedsætte en arbejdsgruppe der skal finde ud af, hvordan man kan udvide mandatet for Triton, den italiensk-ledede operation i Middelhavet.
Desuden vil EU sætte fart i de Afrika-vendte initiativer, der bla skal hjælpe Libyen med at styrke deres sydlige grænse og deres kystvagt. Alt i alt forsøger man at løse situationen på en række fronter, hvoraf intet ser nemt ud eller vil skabe ændringer nu og her.
En invasion
Og foreløbigt er det ikke noget, der letter på den frustration, man møder her i Norditalien, blandt andre hos pensionisten Michel Guegen.
- Vi er jo udsat for en invasion! Og jeg kan ikke se hvad løsningen er. Men jeg kan godt blive bekymret for, hvordan det kommer til at påvirke mine børnebørns liv.
Michel Guegen forstår godt frustrationen - han er franskmand, men bor i den lille italienske bjergby Grimaldi, der pludselig er blevet meget velbesøgt. Den er nemlig en af de mest benyttede smutveje for migranter, der forsøger – ofte forgæves - at komme over den franske grænse, der ligger en spytklat fra byen.
- De kommer i hundredvis hver dag - nogle gange alene, i grupper på 2-3 stykker eller i store flokke. De går lige forbi mit hus af de små stier, som fører op til motorvejen over til Frankrig. Det er helt uholdbart, siger han og tilføjer, at de andre lande godt kunne hjælpe Italien mere med problemet.
Men på spørgsmålet om, hvad de andre lande og EU præcist skal gøre, slår han ud med armene og griner opgivende:
Ja, det er jo det der er problemet – der er ingen lette løsninger.