Kongresudvalg advarer om risikoen for et nyt angreb på demokratiet: Nu vil de have Trump afhørt

Kongresudvalg giver tidligere præsident det fulde ansvar for angrebet på Kongressen og kræver at Trump - under ed - skal stå til ansvar overfor det amerikanske folk.

Et særligt kongresudvalg vil forsøge at få den tidligere præsident til at vidne om stormen på Kongressen. De advarer om, at et angreb på demokratiet kan ske igen. Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Alle veje førte til den tidligere præsident Trump under den seneste høring om stormen på Kongressen den 6. januar 2021.

Medlemmerne fremførte, hvad der lignede en anklagers opsummering efter halvandet års undersøgelse.

Trin for trin kortlagde komiteen, hvad de kaldte Donald Trumps bevidste forsøg på at kuppe magten og forblive USA's præsident. En plan der blev udklækket og gjort klar længe før selve præsidentvalget i november 2020.

Allerede i juli planlagde Trump, ifølge vidner, at han ville udråbe sig selv som vinder uanset hvad og hævde valgsvindel, hvis han tabte.

En bevidst plan

Han blev opfordret af rådgivere, inklusiv sin svigersøn, til at bede vælgere om at brevstemme, da republikanske vælgere historisk ofte har stemt per brev.

Men det ville Trump ikke, for ifølge komiteen var det en del af planen. Trump ville sikre, at republikanere stemte på selve valgdagen, så Trump kunne erklære sig som vinder, inden brevstemmerne blev talt op.

Og netop det scenarie udspillede sig på valgaftenen. Trump erklærede, at han havde vundet og bad om at få optællingen af brevstemmer stoppet omgående med anklager om svindel.

Trump vidste, at han havde tabt

Det blev fremlagt, hvordan Trump efter valget og frem mod angrebet den 6. januar erkendte overfor flere nære medarbejdere, at han havde tabt.

Et dokument med Trumps underskift, viste at Trump med omgående virkning ville beordre samtlige amerikanske tropper hjem fra Afghanistan og Somalia, inden han mistede posten. Det skete ikke, men ifølge komiteen er det endnu et bevis på, at Trump vidste, magten var tabt.

Men udadtil fortsatte han med med at overbevise millioner af tilhængere om det modsatte.

Han skruede op for retorikken og smed udokumenterede konspirationsteorier på et bål, der opildnede Trump-støtter til at kæmpe for Trump og USA, som kulminerede, da han kaldte dem til Washington.

Påstande under beviser

Mere end 60 retssager med anklager om valgsvindel blev tabt og dommerne - mange udnævnt af Trump - sagde, at der hverken var grundlag eller skyggen af beviser for Trump-lejrens påstande.

Præsidenten lyttede ikke til sine nærmeste rådgivere, men fortsatte og søgte og fandt folk, der var villige til at føre planen ud i livet. Mange af de personer er nu under Justitsministeriets lup, og Trumps dengang personlige advokat har efterfølgende fået frataget sin bestalling.

Trump lagde pres på valgansvarlige. Det samme på Justitsministeriet. Kun trusler om masseudvandring fra samme ministerium forhindrede Trump i at indsætte en ny fungerende justitsminister, som var klar til at jagte konspirationsteorier og på den måde kaste et slør af legitimitet.

Secret Service var advaret

Det kom frem, at Secret Service, der er ansvarlig for præsidentens sikkerhed, var bekymret og advarede om, at 6. januar kunne blive en voldelig dag.

Sikkerhedsbriefinger viste beskeder opsnappet blandt radikale Trump-støtter om, at de ville “invadere Kongressen” og “slå folk ihjel. Og at “lovgivere kunne vælge, om de ville forlade Kongressen i ligposer, eller efter de havde godkendt Trump som præsident”.

Komiteen understregede, at den tidligere præsident vidste, at mange var bevæbnet, da han sendte dem mod Kongressen med beskeden om, at "de skulle kæmpe som ind i helvede, ellers ville de ikke have et land længere".

Trump sendte bevæbnede støtter mod Kongressen og nægtede at gribe ind

Tusindvis af tilhængere blev stående udenfor området ved Det Hvide Hus, da Trump holdte sin tale. Trump bad uden held Secret Service om at fjerne metaldetektorerne med beskeden om, at de skulle lade dem komme ind: "Det er mit folk. De er her ikke for at skade mig".

Hvad der skete derefter, blev det værste angreb på det amerikanske demokrati i nyere historie. Et stormløb på demokratiet hjem, USA's kongres.

Nye video-optagelser viste, at Kongressens ledere sammen med den republikanske præsident Mike Pence overtog ansvaret for nationens sikkerhed og forsøgte at tilkalde Nationalgarden, DC Police og få Pentagon til at træde til.

Nye optagelser viser evakueringen af blandt andet topdemokraten Nancy Pelosi:

USA's præsident gjorde intet.

Adskillige vidnesbyrd fortalte, at præsident Trump, der som landets øverst ansvarlige ignorerede utallige opfordringer og anmodninger fra sin stab, republikanske kongresmedlemmer, Fox News-værter og sin egen familie om at gribe ind.

Optagelser viser topdemokraterne Nancy Pelosi og Chuck Schumer bede justitsministeren om at få præsident Trump til at opfordre demonstranterne til at stoppe deres hærgen:

Han valgte i stedet at følge angrebet på fjernsynet i Det Hvide Hus' spisestue, indtil han sidst på eftermiddagen fulgte opfordringen og bad sine støtter gå hjem. En opfordring de fulgte.

Trump skal stå til ansvar

Nu stævner de Trump til at vidne. De vil have, at han under ed, står til ansvar overfor det amerikanske folk.

Trump kommer næppe til at vidne. Han vil forhale processen. Og hvis demokraterne taber magten i Repræsentanterne Hus, vil komiteen højst sandsynligt blive nedlagt af et republikansk flertal.

Men når den endelige rapport lander i december, vil den - med republikaneren Liz Cheneys ord - forsøge at sikre, at et lignende angreb ikke ske igen.

For det kan det meget nemt, siger hun.

Demokratriet er truet

Udvalgets mål har været at kortlægge et dramatisk forløb uden fortilfælde i USA's historie, som har stor relevans for den øjeblikkelige situation i USA. Om små fire uger skal USA til midtvejsvalg. Trump styrer stadig det Republikanske Parti.

Han udbasunerer stadig løgnen om valgsvindel, som har spredt sig til millioner af amerikanere. To tredjedele af republikanske vælgere tror på løgnen, som nu er blevet en del af den politiske platform.

Mere end 300 valgfornægtere er republikanske kandidater til det kommende valg - hvis de vinder, kan mange af de kandidater få afgørende indflydelse på, hvordan det næste præsidentvalg bliver afholdt, og hvem der i sidste ende bliver udråbt som vindere i valgdistrikter og delstater landet over.

Og den republikanske kandidat til præsidentvalget i 2024 kan meget vel blive: Donald Trump.