Lederne af verdens største økonomier er enige om, at der skal handles hurtigere og mere effektivt for at undgå de værste konsekvenser ved klimaforandringerne.
Men efter weekendens G20 topmøde i den italienske hovedstad Rom, er der ikke kommet nye konkrete forpligtelser og mål for, hvordan det skal ske.
Det anslås, at G20-landene står for omkring 80 procent af verdens udslip af drivhusgasser.
I en ny aftaletekst fra weekendens topmøde, hvor verdens 19 rigeste lande og EU deltog, fastslår G20 -landene, at de ønsker at begrænse de globale temperaturstigninger yderligere.
Landene forpligter sig dog kun til at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader og stile efter en temperaturstigning på maks 1,5 grader - sådan som det også står i Parisaftalen, der blev indgået i 2015.
- De er ikke kommet nogen vegne. Landene bekræfter bare deres målsætning på to grader og forpligter sig til samme, som de allerede har gjort.
Det fortæller Ole Ryborg, DR's EU-korrespondent, der har fulgt topmødet i Rom.
- G20-landene er klar over, at klimakrisen er alvorlig, men de kan ikke blive enige om nye forpligtelser.
Ifølge FN er der stor forskel på, om de globale temperaturer stiger med 1,5 eller 2 grader.
En temperaturstigning på 2 grader fører til flere ekstreme vejrfænomener og påvirker havene og isen på Antarktis i langt højere grad end hvis den globale temperatur steg med maksimalt 1,5 grader.
Et springbræt til Glasgow
Forud for mødet var der ellers håb om, at G20-lederne ville blive enige om at styrke klimaindsatsen og klimaaktivister har i weekenden demonstreret i Roms gader.
Det fortæller DR's klimakorrespondent Thøger Kirk:
- Klimaforskere og aktivister havde håbet på, at G20-mødet kunne være et springbræt til, at der måske kunne komme nye målsætninger og klimamål på bordet til COP26. Det er der ikke meget, der tyder på. Det, de præsenterer, er gammel vin på nye flasker.
Værtslandet Italien havde også håbet, at G20-landene ville nå frem til nye klimamål forud for for klimatopmødet, COP26.
Over de næste to uger mødes verdens lande til klimatopmøde i Glasgow for at blive enige om en ny aftale, der skal bringe os tættere på at holde de globale temperaturer nede.
Men det kan blive en større udfordring efter weekendens G20-møde, vurderer Ole Ryborg:
- Når verdens rigeste lande ikke kan blive enige, når de mødes i Rom, er det svært at tro, de bliver enige, når de mødes i Glasgow.
I weekenden demonstrerede klimaaktivister i Rom.
Klimapolitisk pokerspil
Og selvom Thøger Kirk også kalder G20-landenes sluterklæring for en skuffelse, så minder han om, at der ikke er besluttet noget på forhånd forud for COP26.
- Når de lander i Glasgow, så lander de altså i en anden virkelighed. Mediepresset og mediebevågenheden vil være helt anderledes. Byen er fyldt med aktivister og der vil være alverdens ulande, der vil sige 'i bliver nødt til at hjælpe os med at finansiere den grønne omstilling'. Så presset vil være et helt andet.
De fleste stats- og regeringschefer tager direkte videre til Glasgow, hvor Storbritannien leder forhandlingerne i klimatopmødet.
- Det er klimapolitisk pokerspil det her. Dem, der ønsker en mere markant grøn omstilling, har tabt den første hånd, men nu skal man spille igen til COP26. Oddsene kunne være meget bedre, men det er ikke det samme som, at hele pokerspillet er tabt, siger Thøger Kirk.