Fra i dag er det blevet utrolig svært - hvis ikke umuligt - at være klimaskeptiker.
I den nye hovedrapport fra FN's Klimapanel (IPCC), der netop er udkommet, bliver det slået fast, at videnskaben i dag ved nok til at sige, at den globale opvarmning "entydigt" er menneskeskabt.
Klodens temperaturer i gennemsnit steget 1,09 grader siden 1850, og videnskabeligt er der nu bevis for, at de 1,07 grader skyldes vores udledning af drivhusgasser som for eksempel CO2 og metan, hedder det i rapporten.
Det er ikke kun selve opvarmningen, som forskerne i dag med sikkerhed kan sige er menneskeskabt. Også en lang række af de ekstreme vejrhændelser, vi har set de seneste årtier, kan tilskrives vores udledning af drivhusgasser.
Det samme gælder de større mængder nedbør, tørkeperioder, cykloner og stigende vandstande.
- Faktisk sker rigtig mange af vejrhændelserne udelukkende, fordi vi har varmet jorden op, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Han er professor i klimafysik på Københavns Universitet og en af de mange forskere, der har deltaget i arbejdet med rapporten.
- Det er jo uhyre vigtigt at kunne sige noget om, i hvilket omfang de her ekstreme vejrsituationer, vi oplever, hænger sammen med opvarmningen. Det kan vi nu med rigtig mange af dem. Det er både vigtigt, når vi skal planlægge, hvordan vi indretter os fremover, og det er meget vigtigt i forhold til at undgå, at det bliver værre, siger Jens Hesselbjerg.
Klimabiblen
Rapporten fra Klimapanelet går også under navnet klimabiblen, fordi den indeholder al den vigtigste klimaviden, vi har i dag.
Mere end 700 forskere fra hele verden har deltaget i arbejdet på rapporten, der er den sjette af sin slags. Den sidste udkom i 2013.
Det er konklusionerne i hovedrapporterne, som vi for eksempel her i Danmark konsulterer, når det skal besluttes, hvordan vi skal klimasikre landet.
Rapporten er også politisk vigtig. Alle de 195 lande, der er medlem af FN's klimapanel, har nikket til konklusionerne i rapporten og er altså enige om, at hvordan klimaet allerede har forandret sig, og hvad der vil ske i fremtiden, hvis udledningen af drivhusgasser ikke bliver bremset.
Det gælder alle de store udledere - fra EU-landene til USA, Kina og Indien. Lande som i november skal mødes til klimatopmøde i Glasgow for at diskutere, hvad der kan gøres.
Med rapporten kan ingen af dem stille spørgsmål ved, hvor slemt det står til.
Er det et farvel til håbet om 1,5 grader?
For det er ikke ligefrem munter læsning at dykke ned i rapportens konklusioner.
Rapporten slår blandt andet fast, at stigningen i klodens gennemsnitstemperatur allerede i løbet af det næste årti vil passere de 1,5 grader. Noget man tidligere har troet, først ville ske omkring 2040.
- Nu har man altså rykket den dato cirka 10 år frem, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer på Syddansk Universitet og en af hovedforfatterne på rapporten.
Det er hovedkernen i Parisaftalen, at verdens lande skal arbejde på at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 eller maksimalt to grader. Et mål, der er sat for at undgå, at klimaforandringerne kommer ud af kontrol. Derfor lyder det selvfølgelig ikke godt, at vi allerede overskrider den første målsætning i 2030'erne.
Men ifølge rapporten er der dog et lille håb for, at vi stadig kan overholde målet.
Hvis vi i løbet af de næste årtier får bremset udledningerne og stoppet dem helt senest i 2050 vil gennemsnitstemperaturen nemlig igen kunne falde, så vi ved udgangen af århundredet lander på en stigning på 1,5 grader.
"Med mindre der kommer øjeblikkelige, hurtige reduktioner af drivhusgasser i stor skala vil det være uden for rækkevidde at begrænse opvarmningen til omkring 1,5 eller endda to grader", lyder det i rapporten.
Om det så er et farvel til håbet om at overholde de 1,5 grader afhænger af, hvor stor ens tiltro er til, at verdens lande får bremset udledningerne i løbet af de næste årtier.
Sker det ikke, ser det dystert ud.
- I værste tilfælde ser vi ind i et temperaturspænd på 3,3 til 5,7 grader i 2100, siger Sebastian Mernild.
Mere regnvejr
Hovedrapporten giver også for første gang et bud på, hvordan klimaforandringer vil ramme forskellige steder på jorden.
- Nu er videnskaben der, hvor man kan sige noget kvalificeret om alle jordens beboede områder. Langt det meste af det handler om, at vi skal forberede os på - uanset Parisaftalen eller ej - at vejret bliver vildere. Ekstremerne bliver endnu mere ekstreme og hyppigere, siger Jens Hesselbjerg.
Rapporten behandler ikke specifikt Danmark, men har zoomet ind på Nordeuropa.
- Vi kan forvente et varmere og vådere klima, og med det følger også flere ekstremhændelser, siger Sebastian Mernild.
- Det er naturligvis svært at sige præcis, hvordan Danmark vil blive ramt fremadrettet. Men generelt sagt, så vil Danmark ikke gå hus forbi, siger han.
Så galt kan det gå
For første gang nogensinde kigger rapporten også længere ud i fremtiden for at se, hvad der kan ske, hvis udledningerne ikke bliver bremset.
Spørgsmålet om, hvor galt det rent faktisk kan gå, er der blevet forsket i, men det har aldrig før været italesat af IPCC. Klimapanelet kommer altså for første gang med en slags risikovurdering, siger Jens Hesselbjerg.
Den del af rapporten er ikke for sarte sjæle: Fortsætter vi med udlede drivhusgasser i store mængder, vil vandstandene i 2150 kunne stige helt op mod fem meter. Sker det, er der sat mekanismer i gang, som ikke kan bremses, og så kan forskningen ikke udelukke, at man i 2300 - altså om få hundrede år - vil se stigninger på helt op mod 15 meter.
- Vi ved fra tidligere varmetider, helt præcis sidste mellem-istid, at vandstanden var op mod 15 meter højere end i dag. Det betyder, at hvis temperaturerne stiger bare en halv til en hel grader mere, så kan det indtræffe igen, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Den sovende drage
Den store joker er, hvornår Antarktis - altså isskjoldet ved Sydpolen - for alvor begynder at reagere på de højere temperaturer og kan begynde at smelte og bryde op. Derfor bliver den iskappe også tit i klimaforskningen omtalt som den sovende drage, vi helst ikke skal vække.
Forskningen ved, at iskappen ved Antarktis i tidligere perioder med højere temperaturer har forårsaget store havstigninger, men man er stadig usikker på detaljerne: Altså ved hvilke temperaturer det præcis sker, og hvor hurtigt det så går.
- Det bliver jo meget alarmistisk at sige, når vi faktisk ikke ved, hvad der kan udløse det, erkender Jens Hesselbjerg Christensen.
- Men vi ved, at det sker netop omkring de her ganske få grader, vi taler om i Parisaftalen, og derfor er den viden vigtig at få italesat, siger han.
Han understreger dog også, at videnskaben også stadig er usikker på, hvor meget havene vil stige på længere sigt, selv hvis vi overholder målene i Parisaftalen.
- Det skal være i vores bevidsthed. Altså at vandstanden ikke bare er fikset ved, at vi har indrettet os til at klare en halv meter. Der vil komme større vandstigninger, og vi ved ikke, hvor det topper, siger han.
Rapporten der udkommer i dag er kun første del af den samlede sjette hovedrapport. Til næste år kommer yderligere delrapporter, der ser nærmere på konsekvenser for vores samfund, og hvad vi kan gøre for at forberede os bedst muligt på forandringerne.