Klimaaktører: Trumps klima-exit er ikke verdens undergang

Den amerikanske præsident kan ikke bremse den grønne omstilling i hverken USA eller resten af verden, lyder vurderingen.

Det er "et rigtig, rigtig skidt klimasignal", den amerikanske præsident, Donald Trump, har sendt til hele verden, efter at han i dag har meddelt, at han vil trække USA ud af den globale klimaaftale.

Det mener Eigil Kaas, der er professor i meteorologi ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Men når det er sagt, så er der mange amerikanske delstater, som allerede er godt i gang med at omstille sig til en grøn fremtid. Og det vil de efter alt at dømme blive ved med, hvad enten USA er med i klimaaftalen eller ej, vurderer han.

- Jeg er ikke selv så bekymret, hvad angår klimaet og klimaaftalen. Der sker rigtig meget i USA for tiden på det grønne område. Der er mange stater, ikke mindst Californien, der kører en selvstændig klimapolitik, og der er også mange byer, der tager grønne initiativer, siger Eigil Kaas.

34 delstater har vedtaget egne handlingsplaner for at tackle klimaforandringerne, og stater som New York og Californien har eksempelvis meddelt, at de vil reducere deres udledninger af drivhusgasser med 40 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990.

Eigil Kaas peger på, at grøn energiteknologi som sol og vind er blevet en milliardforretning for mange amerikanske stater og byer, og det kaster en masse arbejdspladser af sig.

- Jeg kan ikke forestille mig, at Trumps beslutning vil påvirke det. Og man kunne godt forestille sig, at amerikanske delstater og byer nu i protest vil gøre endnu mere, siger han og forsætter:

- De fleste er enige om, at vi ikke når togradersmålet inden år 2100, som ellers er planen. Men hvis vi bare bliver ved med at gøre det, som vi har gang i nu, så skal det nok gå alt sammen. Det er vigtigt, at vi ikke går i stå.

Til skade for amerikanerne selv

Klimaaftalen blev indgået i 2015 i Paris, og det overordnede mål er, at den globale gennemsnitstemperatur maksimalt må stige med to grader celsius i forhold til 1850 frem mod år 2100.

USA er et af de i alt 147 lande, der har ratificeret aftalen - det vil sige, at landet har bekræftet aftalens indhold og er gået i gang med at føre den lovgivning, som aftalen kræver, ud i livet – og det vil tage amerikanerne fire år at forlade aftalen.

Ifølge Connie Hedegaard (K), tidligere klimaminister i Danmark og EU’s klimakommissær, er det trist for verden, at USA har en præsident, der ”ikke forstår hvor vigtigt det er at gøre noget ved klimaforandringerne”.

- Det er til skade for amerikanernes omdømme, deres grønne omstilling og i den grad for det amerikanske erhvervsliv. Men verden skal nok klare sig, og vi skal passe på med at overdrive betydningen for resten af verden, siger hun.

Ny klimaaftale er utopisk

Connie Hedegaard, der i dag blandt andet er er formand for den internationale miljøfond KR Foundation, tror dog ikke, at resten af verden vil følge trop og forlade Paris-aftalen sammen med USA.

- De store økonomier, og dermed også de store udledere af CO2, herunder Kina og Indien, vil fortsætte med at kæmpe for klimaet og formentlig med yderligere styrke. Derudover tror jeg også, at mange amerikanske delstater, byer og virksomheder fortsat vil gøre noget, siger hun.

Ifølge Donald Trump er den nuværende klimaaftale ”meget dårlig” for amerikanerne, og han mener, at den koster amerikanske arbejdspladser. Men han sagde under sin tale, at han klar til at genforhandle en ny klimaaftale på plads, hvis den med Trumps egne ord ”er mere fair” over for USA.

- Ligesom Trump har sagt, at det er kommet bag på ham, hvor svært det er at være præsident, så går det nok også op for ham, hvor svært det er at skulle genforhandle Paris-aftalen. Klimaaftalen var den fællesnævner, som verden kunne enes om, siger Connie Hedegaard, der selv stod i spidsen for det mislykkede klimatopmøde i København i 2009.

Uværdigt at trække sig

Hos WWF Verdensnaturfonden betegner klima- og miljøchef John Norbo den amerikanske præsidents beslutning som ”rystende uansvarlig”.

- USA er det land i verden, der har bidraget mest til at skabe den globale opvarmning, og alligevel vil man overlade det til resten af verden at løse klimaproblemerne. Det er ikke værdigt for et land, der kalder sig leder af den frie verden.

Klima- og miljøchefen tror også, at en række amerikanske delstater vil fortsætte den grønne omstilling – og at flere vil gøre en yderligere indsats, vurderer han.

- Men andre stater behøver nu ikke at gøre noget, fordi Trump ruller Obamas klimaplan tilbage, som ellers skulle forpligte alle amerikanske delstater til at gå med, siger han.

Det tager som sagt fire år for USA at forlade klimaaftalen, og til den tid kan det være en ny politiker, som er rykket ind i Det Hvide Hus. Derfor tror John Norbo heller ikke, at USA er ude af aftale for altid.

- Vi får USA tilbage i Paris-aftalen, når Trump er ude af Det Hvide Hus. Jeg tror ikke, at der under Trump vil være vilje til at genforhandle det her.

Klimaaftalen punkt for punkt

  • Landene skal hurtigst muligt forsøge at få udslippet af CO2 til at falde. Samtidig tager man højde for, at der skal tages højde for bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom.

  • Man skal forsøge at holde klodens temperaturstigning under to grader, og man skal arbejde for at holde stigningen nede på halvanden grad i forhold til 1850, hvor industrialiseringen for alvor startede.

  • Deltagerne skal sammen årligt skaffe cirka 681 milliarder kroner til at nå de nye klimamål.

  • Udkastet viser også, at deltagerlandene skal mødes hvert femte år for at opdatere klimamålene. Det første møde finder sted i allerede i 2018, selvom aftalen først træder i kraft i 2020.

  • Lande skal hurtigst muligt nå toppen af deres CO2-udslip. Der tages højde for, at dette vil tage længere tid for visse lande. Eksempelvis Indien, hvor 300 millioner mennesker endnu ikke har adgang til elektricitet.

  • I-lande skal indberette deres klimatal hvert andet år.

  • Der er ingen straf for lande, der ikke overholder deres klimamål, men alle lande er forpligtede til at indberette, hvor meget og hvordan de begrænser CO2-udledningen.

  • Alle lande skal bruge det samme globale system til at overvåge og indberette deres CO2-udledninger.