USA skal ikke længere være en del af den globale klimaaftale fra Paris.
Det har USA’s præsident, Donald Trump, netop meddelt på et pressemøde i The Rose Garden ude foran Det Hvide Hus.
- Aftalen er meget dårlig for USA. Den er uretfærdigt på det højeste niveau. Den handler mindre om klima og mere om, at andre lande får en økonomisk fordel, og USA ikke gør. Jeg kan ikke med god samvittighed støtte en aftale, der skader USA, siger han.
Præsidenten vil dog forsøge at genforhandle en ny og mere "fair" klimaaftale for amerikanerne. Ifølge præsidenten stiller den nuværende klimaaftale ikke hårde nok klimakrav til lande som Indien og Kina, og det rammer USA på pengepungen.
Hvis USA skal se sig selv i en ny klimaaftale, så kræver det ifølge Donald Trump, at "byrderne og ansvaret bliver fordelt ligeligt" på tværs af verdens lande.
- Jeg blev valgt til at repræsentere indbyggerne i Pittsburgh, ikke Paris, siger han og påpeger, at "vores udtræden vil styrke USA's suverænitet."
Meldingen kommer efter flere dages spekulationer om, hvorvidt han ville trække USA, der er verdens andenstørste CO2-udleder, ud af aftalen eller ej.
FN’s klimaaftale blev indgået efter årelange forhandlinger i Paris i 2015, hvor knap 200 lande blev enige om at skære i deres udledninger af klimaskadelige drivhusgasser for at bremse den menneskeskabte globale opvarmning.
Målet er, at den globale gennemsnitstemperatur maksimalt må stige med to grader celsius frem mod år 2100. Det skal blandt andet ske igennem en grøn omstilling, hvor fossile og klimaskadelige brændsler som olie, kul og gas bliver erstattet med grønne alternativer som vind og sol.
Delstater har egne klimaplaner
Under præsidentvalgkampen sidste år sagde præsident Donald Trump, at de menneskeskabte klimaforandringer er ”et stort fupnummer”, og at han ville trække USA ud af Paris-aftalen, hvis han blev præsident.
Efter valget sagde han dog, at der er ”en delvis forbindelse” mellem vores udledninger af drivhusgasser og klimaforandringerne, og internationale stats- og regeringschefer, eksperter, lobbyister samt hans egen datter, Ivanka Trump, har presset på for, at USA skulle blive i aftalen.
USA har ratificeret aftalen - det vil sige, at de har bekræftet aftalens indhold og er gået i gang med at føre den lovgivning, som aftalen kræver, ud i livet. Og derfor vil det tage USA fire år at melde sig ud aftalen.
En stor del af den amerikanske klimaindsats foregår dog på delstatsniveau, som præsidenten ikke kan kontrollere. Og 34 stater, heriblandt Californien og New York, har ifølge Center for Climate and Energy Solutions allerede vedtaget handlingsplaner for, hvordan de vil tackle klimaforandringerne.
Californien har allerede meddelt, at de fortsætter klimaindsatsen, uagtet hvad præsidenten vælger at gøre.
Obama kritiserer beslutning
I modsætning til sin forgænger på præsidentposten, Barack Obama, er Donald Trump en selvudnævnt klimaskeptiker.
USA's tidligere præsident var en af bannerførerne for den globale klimaaftale i Paris.
Han har også allerede været ude og kritisere Trumps beslutning. Barack Obama mener, at præsidenten "afviser fremtiden" ved at trække USA ud af aftalen.
- Jeg er sikker på, at vores delstater, byer og virksomheder vil optrappe deres indsats og gøre endnu mere for at vise vejen og hjælpe fremtidige generationer med at beskytte den ene planet, vi har, siger han.
Donald Trump nævnte som sagt i sin tale, at han er blevet valgt til at repræsentere amerikanerne og sikre dem job, og han brugte byen Pittsburgh som eksempel. Men ifølge byens borgmester, Bill Peduto, så er det ikke en beslutning, som hans indbyggere bakker op om.
- Som borgmester i Pittsburgh kan jeg forsikre jer om, at vi vil følge retningslinjerne i Paris-aftalen for vores borgere, vores økonomi og vores fremtid, skriver han på Twitter.
Klimaaftalen punkt for punkt
- •
Landene skal hurtigst muligt forsøge at få udslippet af CO2 til at falde. Samtidig tager man højde for, at der skal tages højde for bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom.
- •
Man skal forsøge at holde klodens temperaturstigning under to grader, og man skal arbejde for at holde stigningen nede på halvanden grad i forhold til 1850, hvor industrialiseringen for alvor startede.
- •
Deltagerne skal sammen årligt skaffe cirka 681 milliarder kroner til at nå de nye klimamål.
- •
Udkastet viser også, at deltagerlandene skal mødes hvert femte år for at opdatere klimamålene. Det første møde finder sted i allerede i 2018, selvom aftalen først træder i kraft i 2020.
- •
Lande skal hurtigst muligt nå toppen af deres CO2-udslip. Der tages højde for, at dette vil tage længere tid for visse lande. Eksempelvis Indien, hvor 300 millioner mennesker endnu ikke har adgang til elektricitet.
- •
I-lande skal indberette deres klimatal hvert andet år.
- •
Der er ingen straf for lande, der ikke overholder deres klimamål, men alle lande er forpligtede til at indberette, hvor meget og hvordan de begrænser CO2-udledningen.
- •
Alle lande skal bruge det samme globale system til at overvåge og indberette deres CO2-udledninger.