Efter fire år som verdens mest ambitiøse klimaland har Danmark nu mistet sin grønne førerposition som nummer fire og må i stedet tage sig til takke med en mere beskeden 13. plads på verdensplan.
Det viser 2017-udgaven af 'Climate Change Performance Index' (CCPI), som miljøorganisationerne Germanwatch og Climate Network Europe står bag.
De måler hvert år ud fra en række forskellige parametre, hvor ambitiøse verdens lande er, når det kommer til at bekæmpe de menneskeskabte klimaforandringer.
Og selvom Danmark stadig ligger i top, når det handler om at være energieffektiv og bruge vedvarende energikilder, så er det i forhold til Venstre-regeringens klimapolitik, at vi ifølge miljøorganisationerne er begyndt at halte bagefter.
Konsekvenserne af kovending
Hvor den tidligere SR-regering havde et mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 40 procent i 2020, har den nuværende valgt at droppe det. Det er problematisk, mener Germanwatch og Climate Network Europa, der også kritiserer, at regeringen vil droppe en række kystnære havvindmøller, som ellers var på tegnebrættet.
- Danmark, der i de seneste fire år har ligget i top på indekset, oplever allerede konsekvenserne af sin kovending i forhold til klimapolitikken med et dramatisk fald til en 13. plads i år, siger Wendel Trio, som står i spidsen for Climate Action Network, i en pressemeddelelse.
Og Danmark bør ikke hvile på klimalaurbærrene, understreger han. De nye vækstøkonomier er nemlig ved at indhente os og de andre EU-lande, når det kommer til at få et mere grønt energisystem.
- EU-landene bør hæve deres ambitionsniveau, hvis de fortsat vil ligge i top, understreger Wendel Trio.
Canada og Japan i bund
Det er dog stadig de europæiske lande, som fører på klimafronten.
Der er ingen lande, som er ambitiøse nok til at indtage de tre førstepladser på ranglisten. De er reserveret til de lande, hvis klimapolitik er så ambitiøs, at de lever op til FN’s mål om, at verdens gennemsnitstemperatur maksimalt må stige med to grader celsius inden år 2100.
Frankrig ligger i år i top, mens Sverige, Storbritannien og Cypern følger efter. Derefter finder man Marokko, som i år er vært for FN’s klimakonference, COP22.
Vækstøkonomier som Indien, Argentina og Brasilien klarer sig også godt på den nye rangliste, skriver Germanwatch og Climate Network Europa. Helt i bund finder man lande som Canada, Australien og Japan.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klimaminister Lars Christian Lilleholt (V). Han har tidligere udtalt, at Danmark på klimaområdet "ligger rigtig lunt i svinget" i forhold til andre lande.
- Samlet set ligger Danmark rigtig højt, og når jeg er ude at tale med mine europæiske kollegaer, så ligger vi absolut i førerfeltet, sagde han tidligere på måneden til DR Nyheder.
Sådan har de gjort:
- •
CCPI-indekset er udarbejdet til at vurderer klimapolitikken i verdens lande. Den bygger på en række standardiserede kriterier, og den bliver lavet hvert år.
- •
58 lande, som til sammen står for mere end 90 procent af verdens CO2-udledninger, er med.
- •
Germanwatch er en uafhængig, tysk udviklings- og miljøorganisation, som arbejder med globale udviklingsmål. Climate Action Network er en europæiske klimakoalition bestående af 130 medlemsorganisationer, som alle har fokus på klima- og energispørgsmål.