11 måneder – og ikke et sekund længere end det.
Det er, hvad den britiske regering vil bruge på at forhandle en frihandelsaftale med EU på plads, når Storbritannien efter planen forlader det europæiske samarbejde om mindre end en halvanden måned, den 31. januar 2020.
- Vi vil sikre os, at vi kan lande aftalen til tiden, lød det tidligere på dagen fra den konservative Michael Gove, som ifølge flere medier kommer til at stå i spidsen for de britiske frihandelsforhandlinger med EU.
EU og Storbritannien aftalte tidligere på året, at de skal forsøge at færdiggøre frihandelsforhandlingerne inden slutningen af 2020. Men de blev også enige om, at forhandlingerne kan fortsætte helt frem til udgangen af 2022, hvis det skulle blive nødvendigt.
I den overgangsperiode vil briterne fortsat skulle følge EU’s regler og være en del af det indre marked, hvor blandt andet varer og tjenesteydelser frit kan krydse landegrænserne.
Men tre år er alt for lang tid, mener den britisk regering med premierminister Boris Johnson i spidsen. Og den vil nu have skrevet det ind i britisk lov, at et flertal i det britiske parlament ikke skal kunne tvinge den til at bede om en forlængelse, hvis forhandlingerne med EU trækker ud.
- Den britiske udmelding sætter forhandlerne over for et enormt pres, lyder det fra DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg.
- Forhandlingerne begynder 1. februar, men den skal være forhandlet på plads allerede i oktober 2020. Ellers kan den ikke nå at blive godkendt i både det britiske parlament og Europa-Parlamentet inden næste jul, siger han.
Udsigt til lange forhandlinger
Målet med frihandelsaftalen er blandt andet at undgå, at der kommer told på de varer, som Storbritannien og EU-landene sælger til hinanden.
- Hvis der er noget, virksomheder på begge sider af kanalen ønsker at undgå, så er det, at der fremover skal opkræves told, når der sendes dansk bacon fra Thisted til Storbritannien, eller når en britisk-produceret Moris Mini fra Oxford skal sælges hos en bilhandler i Danmark, forklarer Ole Ryborg.
- Opkrævning af told – eller endnu være etablering af såkaldte toldkvoter, som afgør, hvor meget af en bestemt vare som kan sælges på markedet – vil være dybt bekymrende for tusindvis af virksomheder både i Storbritannien og i EU og for titusindvis af arbejdspladser, tilføjer han.
Men der er flere gange blevet sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt at forhandle en omfattende frihandelsaftale om alt fra fiskeri til forbrugerrettigheder og miljøstandarder på plads på så kort tid.
Da Grønland forlod EU i 1985, tog det parterne tre år at blive enige om en aftale. EU’s frihandelsaftale med Canada faldt på plads efter syv års forhandlinger. Og den nyindgåede handelsaftale mellem EU-landene på den ene side og Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay på den anden tog 20 år.
- Når det kommer til brexit, har jeg intet ønske om at spå, lød det i sidste uge fra Charles Michel, der er den nye formand for Det Europæiske Råd, da han blev spurgt ind til en tidsplan.
Mange ubekendte
Meldingen fra den britiske regering har da også mødt kritik fra blandt andre oppositionspartiet Labour, som nu frygter, at briterne ender med at forlade EU uden nogen frihandelsaftale.
- Det er typisk for den hensynsløse og uansvarlige opførsel, som vi kan forvente fra Boris Johnsons regering, udtaler Keir Starmer, der er brexit-ordfører for partiet, ifølge The Guardian.
I nabolandet Irland har kursen også mødt kritik.
- Storbritannien har besluttet sig for at begrænse sig selv, når det kommer til valgmuligheder, lød det tidligere på dagen fra den irske vicepremierminister, Simon Coveney.
Der er da heller ingen tvivl om, at der er pres på, når frihandelsforhandlingerne går i gang 1. februar næste år, understreger Ole Ryborg.
- Mange peger på, at EU og Storbritannien allerede i dag har fri adgang til hinandens markeder, og at det gør forhandlingerne lettere. Og målet er også en aftale uden told og uden kvoter på varer. Men der er mange andre elementer, som skal på plads, der bliver sværere, siger han.
EU vil eksempelvis kræve, at der skal indskrives regler om lige konkurrencevilkår i frihandelsaftalen.
- Man kan eksempelvis ikke acceptere, at britiske stålprodukter har fri adgang til EU´s indre marked, og at Storbritannien så pludselig begynder at give statsstøtte til britisk stålindustri, sådan at den britiske industri kan udkonkurrere den europæiske, siger han.
- Den slags aftaler bliver svære at forhandle, men det vil være et krav fra EU´s side.
Frederiksen klar til turbo-forhandlinger
Kommissionsformand Ursula von der Leyen udtalte tidligere på dagen, at EU og Storbritannien er blevet enige om at indlede forhandlinger om det fremtidige forhold ”så snart som muligt”.
Fra dansk side er man klar til intense forhandlinger med briterne.
- Der er simpelthen så mange ting, der skal på plads, men ting bliver ikke nødvendigvis bedre af, at man giver hinanden tre-fire år til at få det på plads, lød det i sidste uge fra statsminister Mette Frederiksen (S).
Men hvis man skal være færdige inden jul næste år, så bliver det ifølge Ole Ryborg nok kun tale om en frihandelsaftale, der gælder varer.
- Der vil eksempelvis næppe være meget i aftalen om fri adgang for tjenesteydelser. Og det vil nok være problematisk for Storbritannien kun at lave en aftale for varer. Endelig vil lande som Danmark kræve, at der også laves en separat aftale om eksempelvis fiskerirettigheder som en forudsætning for godkendelse af en frihandelsaftale. Andre lande har andre krav, siger DR’s EU-korrespondent.
- Så det bliver svært – tæt på umuligt – at nå at enes om en aftale på den korte tid, som den britiske regering nu vil afsætte.
Her kan du høre, hvad statsministerens prioriteter til de kommende forhandlinger er: