Det er både alvorligt og et brud på alle internationale regler, at israelske styrker har skudt mod FN's fredsbevarende styrker, Unifil, i det sydlige Libanon og såret fire soldater med de karakteristiske blå FN-hjelme.
- FN ønsker hverken det israelske militær (IDF) eller Hizbollah-styrker i vores område i Libanon, sagde talsmanden for FN-generalsekretær António Guterres, Farhan Haq, i går på et pressemøde.
Den nuværende fredsbevarende FN-mission har været i det sydlige Libanon siden 2006 efter en kortvarig krig mellem Israel og Hizbollah, men FN har haft fredsbevarende styrker, Unifil, i Libanon siden slut 1970'erne.
Talspersonen for Unifil, Andrea Tenenti, fortæller i et interview med BBC, at man er ved at undersøge, om de israelske skud i går kan være en krigsforbrydelse.
- Det kigger vi stadig på. Men det er bestemt en meget alvorlig udvikling at angribe fredsbevarende styrker, siger Andrea Tenenti.
VIDEO Talsmanden for Unifil, Andrea Tenenti, forstår ikke, hvordan Israel kan skyde mod FN-styrkerne.
De ved, hvad de laver
Samtidig undrer Andrea Tenenti sig over, at Israel skød, hvor de gjorde ved Unifil's hovedkvarter i byen Naqoura, hvorfra FN har mandat til at observere bevægelser fra Israel og Hizbollah.
- De åbnede ild mod mere end en observationspost - inde i vores Naqoura-hovedkvarter. Så det er et velkendt sted, det er den største base, siger han og tilføjer:
- Hvordan skulle det kunne være en fejl fra en hær, der er meget velforberedt, og de ved, hvad de laver?
FN's generalsekretær, António Guterres, har fordømt de israelske angreb i området og kaldt det "uacceptabelt" og en "overtrædelse af folkeretten".
Israels militær har ifølge Ritzau sagt, at israelske soldater med deres skud reagerede på en "øjeblikkelig trussel" omkring 50 meter fra Unifils observationspost.
Fuldstændig uacceptabelt
Niels Thønning, der er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) og dermed også for danske soldater, der befinder sig på FN-basen i Libanon, kalder Israels ageren for 'helt utilstedelig'.
Hans besked til de danske FN-soldater i Unifil er, at de skal "huske, hvad de har lært og passe på sig selv".
- Det er fuldstændig uacceptabelt, og det er i strid med folkeretten og hele konceptet omkring verdensordenen, der skal sikres af FN, siger Niels Thønning.
Soldaterne er heldigvis forberedt på en situation som denne, siger han.
- Men det er selvfølgelig ikke rart at være i en situation, hvor nogen skyder på en.
Derfor bør FN-soldaterne også trækkes væk fra Naqoura-hovedkvarteret og flyttes hen til et sikrere sted.
- Det her viser med al tydelighed, at fredsbevarende styrker kun har deres eksistensberettigelse, hvis de to stridende parter accepterer det. Ellers er der ikke plads til blå hjelme, siger Niels Thønning.
VIDEO Formand for de danske officerer, Niels Thønning, håber, regeringen og FN finder ud af, hvad der nu skal ske med den fredsbevarende styrke, der ikke kan operere i Libanon, når Israel og Hizbollah bekriger hinanden.
Han mener dog ikke, at soldaterne skal trækkes helt hjem, da der på et tidspunkt vil være behov for FN i området for igen at sikre en fred.
- Situationen lige nu gør, at de ikke kan udføre den opgave, de har fået af FN, for det er ikke muligt at stå ved deres observationsposter eller bevæge sig rundt på patruljer, siger han.
Fungerer som menneskeligt skjold
Ifølge tidligere mellemøst-chef i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Jacob Kaarsbo er det uomtvisteligt, at ingen må angribe FN-styrker.
Men for Israel er det også en nødvendighed at sikre sig selv og fjerne Hizbollah fra området, forklarer han.
I 2006 vedtog FN's sikkerhedsråd en resolution ved navn 1701, der havde til formål at afslutte konflikten mellem Israel og Hizbollah i Libanon.
Ifølge resolutionen er det kun FN-styrkerne og den libanesiske hær, der må være i området, men man ved, at Hizbollah alligevel er der.
Israel mener derfor ikke, at FN sørger for at holde Hizbollah væk, og at det er en trussel mod Israel, forklarer Jacob Kaarsbo.
- Israel står med et problem, fordi der er Hizbollah-styrker i et område, hvor de ikke må være ifølge en FN-resolution. Men Unifil kan ikke gøre noget ved det, fordi den har et for svagt mandat. Den må ikke gribe til våben.
- Derfor har vi denne her ulyksalige situation, hvor ingen rigtig kan flytte sig, og hvor Unifil er i klemme og egentligt fungerer som menneskeligt skjold, selvom det ikke er meningen med FN-missionen, siger Jacob Kaarsbo.
Artiklen er opdateret med en faktaboks om Unifil.