Det iranske moralpoliti holder øje med kvinder på overvågningskameraer, og hvis de ikke bærer tørklæde, så vil de modtage en sms med en advarsel.
Det kan føre til, at man får konfiskeret sin bil, bøder, fængsel, piskeslag eller "moralkursus", hvor embedsmænd skal opdrage de unge kvinder i den rette tro.
En ny undersøgelse fra Amnesty International viser, at myndighedernes forfølgelse af kvinder og piger er tiltagende. Det sker som en reaktion på, at mange kvinder i Iran smider tørklædet i protest mod regimet.
Amnesty har indsamlet vidnesbyrd fra 41 iranske kvinder samt én transkvinde, en pige og fire mænd. I dette tilfælde er det farligt for personer at udtale sig negativt om regimet, hvilket er årsagen til, at der er et lavt antal interviewpersoner.
Man har gennemgået officielle dokumenter, såsom retsafgørelser og retsforfølgelseskendelser, som understøtter vidneudsagnene.
'Kvinde, Liv, Frihed'-bevægelsen i Iran tog for alvor fart i september 2022 og blev mødt med solidaritet rundt omkring i hele verden. De voldsomme protester kom som en reaktion på, at en ung kvinde, Mahsa Amini, døde i moralpolitets varetægt.
Det har ifølge Amnesty ført til, at myndigheder har øget overvågningen af de iranske kvinder.
Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnesty International i Danmark, fortæller, at kvinderne bliver fanget på overvågningskameraer, når de kører bil, og hvis ikke de har slør på, så vil de øjeblikkeligt få en sms fra myndighederne, som påbyder dem at møde op hos moralpolitiet.
Her skal man indlevere sin bil, som så konfiskeres. Der kan gå flere uger, op til en måned, før man kan få sin bil udleveret igen imod betaling.
- Det sker som en straf for, at deres tørklæde enten ikke har siddet rigtigt, eller at de har taget det af som en del af en protest i frihedsbevægelsen, siger generalsekretæren til DR.
Hun siger, at der ikke findes en officiel statistik på, hvor mange der får konfiskeret deres biler, men de har dokumentation fra ti provinser spredt udover Iran, og har offentlige udtalelser, fordi man i det iranske samfund taler om de mange sager, der giver en masse overarbejde i domstolen.
- Det er titusindvis af kvinder, der har oplevet at få deres biler konfiskeret, siger hun.
Ifølge en pressemeddelelse fra politichefen i Qom-provinsen i det nordlige Iran har der været omkring 1.986 sager i forbindelse med tvungen tilsløring siden begyndelsen af i år. Herunder henvises der til, at det er en seksdobling sammenlignet med samme periode sidste år. Der er desuden blevet sendt omkring 74.000 sms-beskeder, hvor man påpeger sløret, hvilket har ført til 53.000 advarsler alene i Qom-provisen.
Til sammenligning bor, der omkring 1.5 millioner mennesker i Qom-provisen.
Vibe Klarup uddyber, at der er andre, der oplever, at de ikke bare får en sms, men de simpelthen bliver stoppet midt på vejen, når de kører.
- Der er for eksempel en kvinde, der fortæller os, at hun bliver stoppet af moralpolitiet på en motorvej langt ude i ingenmandsland, hvor hendes bil bliver konfiskeret, og så kan hun stå der og forsøge at komme hjem, siger hun.
En talsmand for det iranske politi, Saeed Montazer al-Mahdi, sagde tilbage i juni måned, at den øgede patruljering var et forsøg på at "håndtere dem, som desværre, uanset konsekvenserne af at klæde sig uden for normen, stadig insisterer på at bryde normen".
Han tilføjede i den forbindelse, at den øgede overvågning skulle udvide den offentlige sikkerhed og styrke familiens fundament i Iran.
Dagligdagschikane og massiv overvågning
Vibe Klarup fortæller, at der rundt omkring i offentlige bygninger er moralpoliti til stede i civilt, som råber og chikanerer kvinderne, hvis de ikke bærer tørklæde. Hun beskriver det som dagligdagschikane, kvinderne og pigerne udsættes for.
En af de vidnesbyrd, der er med i Amnestys undersøgelse er fra en iransk kvinde ved navn Parvin.
- Uanset hvor vi færdes, er problemet det samme. Efterretningstjenester befinder sig i alle banker og offentlige bygninger, og de tillader os ikke adgang eller betjening i det hele taget. I metroen er der kvindelige ansatte, som nægter en adgang uden den rette påklædning, siger Parvin, der er fra Teheran provinsen til Amnesty.
Det er kun kvindes fornavn, der fremgår for at beskytte hendes identitet.
Parvin uddyber, at hun på grund af den massive overvågning helst vil køre i sin egen bil i stedet for at bruge byens offentlige transport. Men fordi hendes bil er konfiskeret, og hun skal betale for at få den igen, er hun nødsaget til at bruge alternativer.
Regimet vil uddanne kvinderne på ny
Generalsekretæren fortæller, at man har flere måder, hvorpå man straffer kvinder og piger.
Blandt andet fremgår det af et andet vidnesbyrd fra undersøgelsen, at en ung pige ved navn Firouzeh er blevet tvunget til at deltage i et "moralkursus".
- En embedsmand sagde en masse vrøvl til os. Han sagde: ”Du går rundt med dit hoved nøgent og går med læbestift, så mænd gør ting mod dig. Hvis du lader dit hoved være bart, stiger antallet af skilsmisser", siger Firouzeh til Amnesty.
Generalsekretæren konkluderer, at udover den konkrete chikane er voldsomt indgribende i kvindernes bevægelighedsfrihed, så påvirker den dem også mentalt.
- De begynder at overvåge sig selv. Nogen fortæller, at det er nemmere bare at give op og tage tørklæder på og så slippe for overvågningen og den dertilhørende dagligdagschikane, siger hun til DR.
Hun understreger, at så længe de iranske myndigheder overvåger og chikanerer kvinderne, så har det en effekt. Det demoraliserer dem at være udsat for denne her forfølgelse.
Men så længe det har en effekt, så vil de iranske myndigheder også fortsætte, fordi det er med til at knække modstanden til styrets krav mod det obligatoriske krav om tilsløring.