Det er ikke en almindelig hændelse i den syriske krig, når den amerikansk-ledede koalition går til angreb på og dræber flere end 100 styrker, der er støttet af den syriske præsident, Bashar al-Assad.
Ikke desto mindre er det præcis, hvad der er sket i Syrien i løbet af det seneste døgn.
Koalitionen, som Danmark er en del af, angreb omkring 500 soldater fra Assad-venlige styrker og dræbte flere end 100 af dem.
Ifølge koalitionen kom angrebet som et selvforsvar, efter at styrkerne havde angrebet et hovedkvarter for den arabisk-kurdiske milits Syriens Demokratiske Styrker (SDF), der er støttet af USA i krigen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat.
I hovedkvarteret, der blev angrebet, befandt der sig også folk fra den amerikansk-ledede koalition, der rådgiver og assisterer Syriens Demokratiske Styrker.
- Det er signifikant, og det udstiller tydeligt den meget delikate situation og de meget forskellige interesser, som er på spil i Syrien, siger DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgård og fortsætter:
- I årevis er flere og flere blevet involveret, og det viser sig meget tydeligt nu. Der er virkelig mange forskellige fronter, hvor krigens parter agerer efter hver deres interesser.
Et angreb på vores allierede
Og angrebet kommer da også på et tidspunkt, hvor de forskellige og modstridende interesser i den syriske borgerkrig står i fuld flor.
Den amerikansk-ledede koalition blev dannet i 2014 for at bekæmpe terrorbevægelsen Islamisk Stat i Irak og Syrien. Siden da er det lykkedes at drive bevægelsen væk fra størstedelen af dens territorier.
På trods Islamisk Stats tilbagegang i Syrien, har USA besluttet at opretholde en militær tilstedeværelse i landet uden bagkant for på den måde - med den amerikanske udenrigsministers ord - at undgå den tidligere præsident Barack Obamas "fejl", da han trak de amerikanske styrker hjem fra Irak i 2011.
For når en gruppe som Islamisk Stat er drevet ud af et område, efterlader det et tomrum, som skal udfyldes af andre parter i krigen.
- Derfor er amerikanernes interesse også at bibeholde en stærk partner på jorden, som kan sørge for, at Islamisk Stat ikke kommer tilbage. Og som også kan holde territorrierne sikre og holde de territorier, de har taget, og sørge for, at Iran ikke får mere indflydelse end det allerede er tilfældet siger Puk Damsgård.
I den forbindelse står Syriens Demokratiske Styrker som den amerikansk-ledede koalitions vigtigste allierede på landjorden i Syrien, og de har fungeret som landtropper i landet, hvor de nu kontrollerer flere områder.
USA frygter Irans indflydelse
Men en ting er frygten for Islamisk Stat, der først for alvor kom på USA's radar i 2014.
En anden ting er det hav af interesser, der blander sig i den syriske borgerkrig, der har stået på siden 2011.
Krigen startede som et oprør mod landets regime med præsident Bashar al-Assad i spidsen og har siden transformeret sig til en brutal og langvarig borgerkrig, hvor Assad får støtte af sine allierede.
Efter syv års krig er Bashar al-Assads eget militær så udmarvet, at han ikke ville kunne opretholde kontrollen med store dele af landet. Derfor er han dybt afhængig af sine nærmeste allierede - nemlig Rusland, den libanesiske Hizbollah-milits og ikke mindst Iran.
Og mens USA frygter, at Islamisk Stat vender tilbage i Syrien, frygter USA i den grad også, at Iran vinder indflydelse i Syrien.
- USA bibeholder også amerikanske styrker på landjorden i Syrien for at dæmme op for Irans indflydelse i regionen og i Syrien, siger Puk Damsgård og fortsætter:
- Det er det, der er amerikanernes store interesse i Mellemøsten i øjeblikket. At modvirke den større og større iranske indflydelse, som vi ser både i Irak og Syrien gennem Assads allierede iranske styrker og den libanesiske Hizbollah-milits, der er til stede i Syrien.
Delikat situation i området
Det sted, hvor de Assad-venlige styrker og den amerikanske koalition i løbet af det sidste døgn er kommet i klinch med hinanden, ligger i det østlige Syrien tæt ved byen Deir ez-Zour. Og der er situationen særligt delikat.
Floden Eufrat løber igennem ved Deir ez-Zour, der nærmest skærer en direkte skillelinje mellem flere af krigens parter.
På den østlige side af floden står Syriens Demokratiske Styrker med den amerikanske koalitions støtte. På den vestlige side af floden kontrollerer Assads styrker med støtte fra Rusland, Iran og Hizbollah.
Samtidig kontrollerer Islamisk Stat stadig nogle mindre lommer i ørkenområdet omkring byen.
- Derfor er situationen meget delikat. Og derfor ser vi, at ting som det her angreb kan ske, siger Puk Damsgård.
KRIGEN I SYRIEN
- •
Krigen i Syrien brød ud i 2011, hvor en bølge af pro-demokratiske oprør fejede over store dele af Mellemøsten og også nåede til Syrien.
- •
Kravet om demokrati og reformer i det syriske styre blev dog ikke budt velkommen af den syriske præsident.
- •
Landets sikkerhedsstyrker begyndte at slå hårdt ned på demonstranter, og siden har demonstrationerne udviklet sig til en sejlivet og brutal borgerkrig med et hav af forskellige oprørsgrupper og militante, jihadistiske bevægelser.
- •
Det syriske styre er flere gange blevet anklaget for at stå bag krigsforbrydelser og brug af kemiske våben.
- •
Flere end fem millioner syrere er ifølge FN flygtet ud af landet. Langt størstedelen er flygtet til nabolandet Tyrkiet, der huser flereend tre millioner syriske flygtninge.
- •
I Libanon har FN registreret lige i overkanten af en million syriske flygtninge, og i Jordan er antallet godt 650.000. Endnu flere lever som internt fordrevne i Syrien.