Forleden vedtog det russiske parlament at etablere en så godt som permanent tilstedeværelse i Syrien.
Russerne har forlænget lejekontrakten på flådebasen i den syriske by Tartus og luftbasen i Khemeimim i 49 år.
Tidligere lød det ellers fra blandt andre Ruslands præsident, Vladimir Putin, at Rusland havde besejret terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, og at de russiske tropper nu skulle trækkes ud af det uroplagede land igen.
Men i stedet for at forlade Syrien skal russiske tropper nu holde styr på landet i de næste 49 år. For russerne handler det om at markere sig, vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Flemming Splidsboel.
- Mellemøsten er et vigtigt område. Rent militært betyder det mindre, men på længere sigt er det en vigtig politisk markering, siger han.
Et stormagtssignal
Ifølge Flemming Splidsboel trækker Ruslands aftale med Syrien tråde til sovjetperioden, hvor russerne havde baser i mange forskellige lande.
Dengang sejlede Sovjetunionen store krigsskibe rundt i verden for at vise, hvad de var i stand til.
- Det er lidt det samme, som det Rusland kan gøre i Syrien nu, siger Flemming Splidsboel.
- Det er et stormagtssignal.
Russisk tilstedeværelse giver mening
Rusland gik i efteråret 2015 ind i krigen i Syrien på præsident Bashar al-Assads side. Officielt gik de i kamp mod Islamisk Stat, men russerne er også blevet anklaget for at have bombet oprørsstyrker, der kæmper imod Assad.
Selvom Vladimir Putin og flere russiske ministre har meldt ud, at Rusland ville trække sine tropper ud af Syrien, så giver det ifølge Flemming Splidsboel mening for russerne at blive i landet.
På den måde bevarer Rusland et tæt militært og politisk forhold til Syrien, selvom kampene mod IS og er færdige.
- Det bliver interessant at se, om der virkelig er en fredsproces i gang, eller om de russiske tropper vil blive involveret i flere konflikter, siger Flemming Splidsboel.
Risikofyldt tilstedeværelse
Det er dog ikke uden risici for de russiske tropper at opholde sig i Syrien.
Kigger man på lignende konflikter, som Danmark har deltaget i, blandt andet i Irak og Afghanistan, har det vist sig sværere at trække sig ud af landet end først antaget. Og det kan også blive svært for Rusland at forlade Syrien, vurderer Flemming Splidsboel.
- Meget vil afhænge af, hvilken støtte Syriens præsident vil få fremover, siger han.
Ifølge Flemming Splidsboel er der risiko for, at styret i Syrien vil bryde sammen, hvis Rusland trækker sig. Og det ønsker russerne ikke.
- Det kan ende med en konflikt, der vil udvikle sig over mange år, og hvor Rusland måske vil være nødsaget til at sende flere tropper og mere udstyr til Syrien, for at cementere det pro-russiske styre.