Den brexit-aftale, som Storbritannien og EU blev enige om i november, er ikke til genforhandling.
Og så længe den britiske premierminister, Theresa May, ikke ved, hvad der helt konkret skal til for at få aftalen vedtaget i det britiske parlament, er der ingen hjælp at hente fra de resterende 27 EU-lande.
Det var budskabet efter gårsdagens EU-topmøde i Bruxelles, hvor brexit endnu engang var på dagsordenen.
Her opfordrede den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), de britiske politikere til hurtigst muligt at finde ud af, hvad der skal til for at få løst den nuværende krise.
- Man må sige helt åbent, at der er brug for at få gjort noget hjemmearbejde i det britiske parlament, lød det efterfølgende fra statsministeren.
- Parlamentet har jo håndteret denne udfordring meget anderledes, end man gjorde, da danskerne stemte nej til Maastricht-aftalen, eller da irerne stemte nej til Lissabon-traktaten. I begge tilfælde var der nogle, der tog ansvaret og sagde: Hvad gør vi så? Hvad kan forene os, og hvad skal vi bede Europa om?. Man må sige helt åbent, at det er der et behov for i Storbritannien nu, understregede statsministeren.
Ønsker forsikringer
Tidligere på ugen valgte Theresa May at udskyde den afstemning om skilsmisseaftalen, der skulle have fundet sted i det britiske parlament i tirsdag aften.
Det skyldtes den store utilfredshed, der er med aftalen, som Theresa May har forhandlet på plads. Ikke mindst med den såkaldte ’backstop’, der skal sikre, at der ikke kommer grænsekontrol mellem EU-landet Irland og det britiske Nordirland, hvis kommende frihandelsforhandlinger ender uden en aftale.
Flere britiske politikere frygter, at Storbritannien dermed kan komme til at blive bundet til EU-regler i al evighed, og det var den bekymring, Theresa May ville vende med sine europæiske kollegaer i går.
- Jeg vil gå efter at få de juridiske og politiske forsikringer, der er brug for, hvis der skal tages hånd om de bekymringer, som parlamentsmedlemmerne har i forhold til det her emne, sagde premierministeren onsdag aften, efter at hun havde overlevet en mistillidsafstemning i sit eget parti.
Theresa May deltog i første del af mødet, hvorefter EU-lederne fra de øvrige 27 lande blev tilbage og spiste middag, mens de drøftede, hvad de kan gøre for at hjælpe Theresa May.
EU’s kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, understregede efter mødet, at aftalen ikke kan genforhandles, men at der er plads til præciseringer.
Og ifølge Lars Løkke Rasmussen blev det under gårsdagens topmøde understreget, at det ikke er tanken, at ”Storbritannien skal risikere at blive fanget i en backstop for tid og evighed."
- Det er vores ambition, at der ikke bliver brug for den. Det vil vi arbejde benhårdt for at undgå. Og vi opfordrer Storbritannien til at gøre det samme, sagde statsministeren.
'Jeg håber, det ender godt'
Men de britiske politikere bør hurtigst muligt finde ud af, hvad de helt specifikt ønsker, understregede statsministeren. Det fremgår også af de konklusioner, der blev vedtaget af stats- og regeringscheferne efter gårsdagens møde.
Den britiske premierminister havde ønsket, at afklaringsprocessen om aftalen kunne fortsætte ind i januar. Men det afviste hendes kollegaer, som derved strammede skruen over for hende og resten af Storbritannien.
- Hvis der skal mere til end det, skal man i Storbritannien formulere det på en måde, hvor vi andre også kan se, at det er Storbritannien, der har de her ønsker. For det er helt afgørende, om der kan skaffes flertal for det i det britiske underhus eller ej, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Statsministeren tilføjede, at han ”ikke er overbevist om, at det her ender godt”, og at man i hele EU nu forbereder sig på, at briterne forlader EU uden en aftale.
Den 19. december vil EU-Kommissionen fortælle, hvad den gør for at forberede EU på et ’no deal’-scenarie.
- Men jeg håber, det ender godt. Og jeg noterer mig også, at den britiske premierminister ikke har noget ønske om at genforhandle aftalen, sagde han.
Det britiske parlament skal stemme om aftalen senest 21. januar næste år.
Hvorfor skaber 'backstoppen' så meget splid?
- •
’Backstoppen’ skal sikre, at det ikke bliver nødvendigt at udstationere toldere ved grænsen mellem Irland og Nordirland, selv hvis briterne og EU ikke skulle blive enige om en frihandelsaftale.
- •
Efter planen skal Storbritannien forlade EU den 29. marts næste år. Men i en periode frem til udgangen af 2020 vil Storbritannien blive ved med at følge alle EU's regler og være en del af EU's indre marked.
- •
Tanken er, at EU og Storbritannien i tiden frem til udgangen af 2020 skal enes om en frihandelsaftale, som er så omfattende, at varer frit vil kunne bevæge sig mellem EU og Storbritannien uden behov for toldere som kontrollerer varer ved grænsen mellem Irland og Nordirland.
- •
Men hvis det af en eller anden årsag ikke lykkes for EU og Storbritannien at lave sådan en frihandelsaftale, så er der behov for nogle regler for, hvad der så skal ske i stedet. Det er de regler, som er beskrevet i den såkaldte 'backstop', der er en del af den skilsmisse-aftale, som EU og Storbritannien har indgået. Men den aftale er kontroversiel.
- •
For ifølge premierministerens egen juridiske rådgiver kan Storbritannien derved risikere at ende i en toldunion med EU på ubestemt tid. Det vil betyde, at Storbritannien vil skulle følge EU's toldregler, og at Storbritannien derfor ikke vil kunne indgå selvstændige handelsaftaler med andre lande.
- •
Og netop dét har skabt vrede blandt mange britiske parlamentarikere, der frygter, at Storbritannien aldrig for alvor kan komme til at forlade EU-samarbejdet.