Det er syv år siden, at krigen i Syrien brød ud og kastede det mellemøstlige land ud i en langstrakt og blodig borgerkrig.
Men i de seneste dage har konflikten taget en ny og alvorlig drejning, efter at soldater fra det syriske regime er gået til angreb på tyrkiske soldater, der befinder sig i den nordlige del af landet.
- Det er et glimt af den nye krig, der er ved at udvikle sig, og som direkte involverer andre lande, fortæller DR’s mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård.
Angrebet sker samtidig med, at regimet med præsident Bashar al-Assad i spidsen har indledt en voldsom offensiv i den østlige del af Ghouta, der er det sidste område i hovedstaden, Damaskus, som stadig er kontrolleret af oprørere.
- Nogle iagttagere har påpeget, at den syriske borgerkrig er ved at slutte, mens krigen om Syrien er ved at tage fart. Det er et slutspil, der kan komme til at vare længe, forklarer Puk Damsgård.
Men hvad er der helt konkret sket i de seneste dage? Puk Damsgård giver dig her svarene på de vigtigste spørgsmål.
Hvad er der sket i Ghouta?
- Regimet har indledt en offensiv i form af et intensivt bombardement af det område tæt ved hovedstaden, Damaskus, der har været meget oprørsk, siden krigen begyndte for syv år siden.
- Regimets mål er én gang for alle at generobre Ghouta fra oprørsgrupper, der nu spænder over oppositionshæren Den Frie Syriske Hær til mere salafistiske og al-Qaeda relaterede grupper. Men regimets offensiv ligner lige så meget en offensiv mod civile.
- Hundredvis har i de seneste døgn mistet livet, og lokale kalder det en massakre. Regimet siger, at det bekriger terrorister. FN’s børneagentur, Unicef, sagde i går, at: “Vi mangler ord”. Men det stopper desværre ikke blodsudgydelserne - nøjagtig som vi så det i Aleppo i 2016 eller i Homs nogle år før, da regimet satte hårdt ind mod oprøret.
- Ghouta ligner det, vi så i øst-Aleppo. Området er under belejring, civile kan ikke undslippe bombardementerne, og FN-organisationer kan ikke komme ind. Det er kun, når regimet meget sjældent beslutter sig for at åbne op et øjeblik, at en smule nødhjælp kan komme ind til de tusinder, der sulter. Ifølge flere organisationer er otte hospitaler blevet bombet.
- Regimet vil fortsætte som de andre gange - belejre og bombe indtil overgivelse. Det er effektivt, og ingen griber ind.
Hvad er der sket i Afrin?
- Militser, der er tro mod Bashar al-Assads regime, ankom i går til området ved Afrin i det nordvestlige Syrien.
- Her skal de hjælpe kurderne med at kæmpe mod henholdsvis tyrkiske tropper og tyrkisk støttede grupper fra den Frie Syriske Hær, der angriber den kurdiske YPG-milits.
- Tyrkiet ser YPG, der bliver støttet af USA, som en trussel og en terrororganisation, der har spredt sig i takt med krigens udvikling, og som nu kontrollerer store områder i det nordlige Syrien.
- Men nedenunder det træk gemmer sig også regimets egen dagsorden.
- Regimet har ikke pludselig fået et blødt hjerte for kurderne. I sidste ende kan regimet drage fordel af situationen og genindtage området, som regimet ikke har kontrolleret siden 2012, da det overlod det til kurderne.
Hvilken forskel er der på konflikten i Ghouta og konflikten i Afrin?
- Konflikten i Ghouta kan groft skåret kaldes resterne af den “gamle” syriske borgerkrig, som vi har kendt den de senere år.
- Konflikten i Afrin er et glimt af den “nye” krig, som ikke som sådan har noget med borgerkrigen at gøre, men er et udløb af den. Den er et eksempel på en af de nye fronter, der er opstået, som direkte involverer andre stater, og ikke kun deres forlængede arm i form af lokale allierede.
- I konflikten i Afrin er det Tyrkiet, der ud fra nationale interesser har indsat tropper. Faktisk understreger konflikten i Afrin også, at den gamle syriske borgerkrig er ved at være slut.
- Mange af dem, der kæmper for Tyrkiet, er grupper fra den Frie Syriske hær, som engang kæmpede mod den syriske præsident, men som nu er sat ind af Tyrkiet mod YPG.
Krigen har snart varet i syv år. Hvor er den henne i dag?
- Nogle iagttagere har påpeget, at den syriske borgerkrig er ved at slutte, og at krigen om Syrien i stedet er ved at tage over. Det er en slags slutspil, som dog sagtens kan kom til at vare længe. Et slutspil, hvor regionale magter og stormagter kæmper for deres interesser i Syrien.
- Naturligvis har andre landes interesser spillet ind i krigen længe, men vi ser stadig flere konfrontationer mellem forskellige landes egne interesser på syrisk grund.
- For nyligt bombede Israel sin ærkefjende Iran i form af iranske militærmål i Syrien, efter en iransk drone overfløj Israel.
- USA har bombet militærstillinger, hvor blandt andet russiske lejesoldater blev dræbt, efter at disse havde angrebet de amerikanske allierede i de Syriske Demokratiske Styrker, som kontrollerer cirka 27 procent af Syrien.
Hvad betyder det for resten af verden?
- Krigen i Syrien er i høj grad blevet en regional og global krig med mange forskellige fronter, hvor allierede og fjender skifter alt afhængig af, hvor man befinder sig på det syriske landkort.
- Optrapningen har derfor også betydning for resten af verden.
- Det bliver sværere at skabe fred i det stærkt fragmenterede Syrien - hvilket i forvejen ikke har vist sig muligt gennem de seneste snart syv år.
- Og så længe krigen fortsætter, kan flygtninge heller ikke vende hjem. Millioner af flygtninge - inde i Syrien såvel som uden for Syrien - sidder og venter på at kunne vende hjem.