Gennem historien er utallige diktatorer blevet væltet.
Nogle - så som italienske Benito Mussolini, Libyens Muammar Gaddafi og Afghanistans Mohammad Najibullah - blev hurtigt dræbt, hvorefter deres lig blev udstillet og hånet af deres banemænd.
Andre - såsom Iraks Saddam Hussein - blev stillet for en domstol, inden de endte i galgen.
Men en række andre væltede diktatorer er nået at flygte med livet i behold efter faldet fra magtens tinder.
Det ser blandt andet ud til at være tilfældet for Syriens Bashar al-Assad, der af en unavngiven kilde meldes ankommet til den russiske hovedstad, Moskva, efter hans regime kollapsede i weekenden.
For kort tid siden lød meldingen fra den russiske regering, at man har givet politisk asyl til Assad.
Dermed ser han ud til at skrive sig ind på listen over væltede diktatorer, som er gået i eksil, efter de er blevet væltet.
Men hvad sker der med diktatorer, der flygter fra deres land?
Her er tre eksempler fra historien.
Shahens liv i eksil blev kort og trist
Mohammed Reza Pahlavi - var Irans konge - eller shah - fra 1941 indtil 1979.
Han blev indsat under Anden Verdenskrig af Storbritannien og Sovjetunionen, som frygtede, at hans far, der hidtil havde været konge, ville samarbejde med Nazityskland.
Shahen stod for en modernisering af Iran, som blandt andet betød, at kvinderne fik stemmeret, og lod sig inspirere af Vesten, som han blev støttet af.
Men han var langt fra populær.
Blandt andet på grund af sin autokratiske styreform og den store korruption i hans regering.
Den stenrige Shah, som blandt andet hyldede sig selv og det iranske styre med "verdens dyreste fest", betegnes som en pro-vestlig diktator og benyttede sig blandt andet af et hårdhændet hemmeligt politi og tortur af kritikere.
Selv forsvarede han sin styreform med ordene: "Jeg opfører mig som Sveriges konge, den dag iranerne opfører sig som svenskere".
I januar 1979 sluttede shahens tid på magten, da den islamiske revolution tog fart, og han forlod landet.
Måneden efter fulgte blandt andet gadekampe, hvor tilhængere af den muslimske lærde Ayatollah Khomeini vandt frem, og monarkiet blev opløst:
Shahens stabile liv i Iran blev afløst af en omflakkende tilværelse, hvor shahen rejste til både Egypten, Marokko, Bahamas og Mexico, inden han tog til USA i efteråret 1979 for at modtage kræftbehandling.
Snart tog iranske militante over 50 mennesker fra den amerikanske ambassade i Teheran som gidsler og krævede shahen udleveret i bytte for gidslerne. Det afviste amerikanerne, men shahen valgte alligevel at rejse videre til Panama, hvor landets militærleder beskrev den detroniserede konge som "den mest triste mand, jeg nogensinde har mødt".
I marts 1980 forlod han Panama af frygt for at blive udleveret til Iran og på grund af den mangelfulde kræftbehandling, han havde modtaget i det mellemamerikanske land.
Tidligere allierede i blandt andet Vesten vendte ham alle ryggen, og han endte med at takke ja til asyl i Egypten, hvor han døde i juli 1980.
'Slagteren fra Uganda' levede komfortabelt i Saudi-Arabien
Ugandas diktator fra 1971-79 hed Idi Amin, men er også kendt som 'Slagteren fra Uganda'.
Som navnet antyder, så var hans regime karakteriseret ved en ekstrem brutalitet, og hans styre menes at have dræbt i omegnen af 300-500.000 ugandere, mens utallige andre blev udsat for tortur.
Efter at have taget magten ved et militærkup i 1971 udråbte han sig selv til præsident på livstid i 1976. Hans tid på magten blev dog ikke evig.
Efter et skæbnesvangert angreb på nabolandet Tanzania kunne han mærke jorden brænde under sig, da styrker ledt af Tanzanias hær rykkede frem mod Ugandas hovedstad, Kampala.
Det fik Idi Amin til at flygte til Libyen og dernæst Irak, inden han slog sig ned i Saudi-Arabien. Her blev han tildelt en villa i havnebyen Jeddah forudsat, at han holdt lav profil.
Det var derfor en tilbagetrukket eksdiktator, der tilbragte de næste 24 år i byen, hvor hans liv lader til at have været komfortabelt men begivenhedsløst med en fast rutine bestående af sportsbegivenheder, træning, massage og ture til lufthavnen for at hente madvarer, som hans familie i Uganda sendte ham, beretter The Guardian.
Idi Amins familie forsøgte flere gange at overbevise Ugandas regering om at lade eksdiktatoren vende hjem, men i så fald ville han blive retsforfulgt for sine forbrydelser, lød beskeden fra myndighederne.
Han sluttede derfor sine dage i Jeddah 2003.
Marcos endte sine dage i sus og dus på paradisø
Filippinerne blev styret med hård hånd af Ferdinand Marcos fra 1965 indtil 1986. Det var et styre, der blev kritiseret for både at være autoritært og dybt korrupt.
Med årene blev Filippinernes økonomi støt værre, og væbnet modstand mod styret voksede i ørigets landområder.
Den politiske modstand mod diktatoren voksede også, og med årene opstod der splittelse i landets militær omkring støtten til den mangeårige diktator. Få uger efter en kontroversiel valgsejr i februar 1986, hvor der var massive beskyldninger om valgsnyd, forlod Marcos landet på USA's opfordring.
Det skete med to amerikanske militærfly sammen med snesevis af sine nærmeste, hvorefter eksdiktatoren blev bragt til Hawaii, hvor han blev tildelt asyl.
Med sig havde Marcos millioner i kontanter samt guld, smykker og andre værdier, der efterfølgende blev beslaglagt af de amerikanske myndigheder, mens man undersøgte beskyldninger om storstilet korruption og svindel begået af den nu afsatte leder.
Ifølge den 23 sider lange amerikansk toldoversigt medbragte Marcos-familien blandt andet 413 smykker, 24 guldbarrer og værdier for 15 millioner datidsdollars, men det udgjorde kun en brøkdel af familiens samlede værdier, som man fortsat efterlyser.
Selv om Ferdinand Marcos' hustru, den tidligere skønhedsdronning Imelda Marcos, sammenlignede livet i eksil på Hawaii med en fængselsdom, berettede New York Times tilbage i 1988 i stedet om en luksustilværelse med store middagsselskaber, shopping, fester på nogle af Hawaiis dyreste restauranter og en bolig til flere millioner dollars i udkanten af Honolulu.
Året efter døde den tidligere jernmand på et hospital i Honolulu efter længere tids sygdom.
Hans død endte dog ikke hans fortsatte rolle i filippinsk politik, og i 2016 førte det eksempelvis til furore, da de jordiske rester af den tidligere diktator, der beskyldes for at have dræbt og tortureret tusinder af sine modstandere, blev flyttet til en kirkegård for faldne helte i Filippinernes hovedstad, Manila.
Derudover lever Marcos-navnet videre i filippinsk politik, hvor sønnen Ferdinand 'Bongbong' Marcos Jr. nu er præsident.
Kilder: Britanica, The Guardian, New York Times, DR, Historienet, BBC, LA Times