Siden oprørsgrupper indtog Syriens hovedstad Damaskus i nat, har der ikke været en lyd om, hvor landets nu afsatte præsident Bashar al-Assad har befundet sig.
Indtil nu.
Rusland har givet Assad asyl af "humanitære årsager", og han befinder sig i Moskva. Det oplyser en unavngiven kilde fra Kreml, skriver de statslige russiske nyhedsbureauer RIA og Tass.
DR kan ikke verificere oplysningerne.
Tidligere på dagen meddelte russiske myndigheder, at Assad havde forladt Syrien, efter oprørsgruppernes indtog i Damaskus, og der har siden da været spekuleret i, hvor han ville tage hen.
Historien har også fyldt i de russiske medier i dag, og derfor vurderer Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland, at den russiske melding er troværdig.
- Det er en stor historie i Rusland nu, og mit udgangspunkt vil være, at det nok er sandt, siger han.
Rusland kan bruge vetoret
Der har tidligere på dagen været spekuleret i, hvor Assad ville tage hen.
Pilen pegede især på to steder: Rusland og Iran.
Begge lande har støttet Assad i sin kamp mod oprørsgrupperne.
Men det giver mening for Assad at tage til Rusland, da landet kan tilbyde "en samlet forsikringspakke", som Flemming Splidsboel kalder det.
- Den politiske beskyttelse er helt oppe på det niveau, hvor det gælder vetoretten i FN-systemet. For eksempel har Rusland brugt sin vetoret flere gange for at forsvare Syrien og Assad, siger han.
Der sidder fem medlemmer i FN's Sikkerhedsråd, der har vetoret. Det er Kina, USA, Frankrig, Storbritannien og Rusland.
I 2017 blokerede Rusland med sin vetoret for eksempel for, at der kunne komme en granskning af brugen af kemiske våben i Syrien.
Der har ellers været mange beskyldninger om, at Assads regime har brugt kemiske våben mod sin egen civilbefolkning.
Ifølge en rapport fra 2019 brugte Assad-regimet kemiske våben over 300 gange i Syrien, og det mangler Assad stadig at indrømme, lød det tidligere på ugen fra FN.
Rusland gør egne muligheder sværere
Hvis det er sandt, at Rusland har givet Assad asyl, så kan det gøre det sværere for dem selv, når de skal samarbejde med Syriens nye ledelse.
For eksempel når russerne skal afsøge, om det nye styre er villig til at give russerne lov til at bevare deres baser i Syrien, vurderer Flemming Splidsboel.
- Her virker det lidt som om, at de skriver sig selv ud af de muligheder ved at tilbyde Assad asyl, siger han.
Derudover kunne det også blive sværere for russerne, hvis de skulle begive sig ud i et forsøg på at mægle blandt syriske parter.
Det har russerne for eksempel gjort med palæstinensisker grupper, fortæller Flemming Splidsboel.
- De inviterede de forskellige grupper til Moskva, for at se om man ville kunne forsone dem, og man kunne skabe en fælles front, som russerne så kunne være med til at styre, og som også kunne fremme de interesser, russerne har i Mellemøsten, siger han.
Flemming Splidsboel mener ikke, at det er umuligt for russerne at begive sig ud i samme manøvre nu, men at det "nok vil være svært, når Assad sidder i Moskva".
Følg med i udviklingen i Syrien i livebloggen lige her: