Normalt ville en eftermiddag i forældrenes tilfælde bestå af arbejde og fritidsaktiviter for børnene.
I dag er der dog langt til noget, der bare minder om normalen hos familien Yousef.
For krigen mellem Hizbollah og Israel raser, og kun 500 meter fra familiens hjem i Aamchit, nord for Beirut, ligger et Hizbollah-kontrolleret nabolag.
Det betyder, at familien hele tiden er opmærksom på, at de kan risikere at skulle forlade deres hjem med kort varsel.
Jaqueline Yousef har forberedt sig på, at familien skal kunne komme væk i en fart.
Pas, papirer og kontanter er samlet et sikkert sted i hjemmet, og i en skuffe i køkkenet ligger der tørvarer klar, som kan ryge direkte i en taske: Pasta, mel, bønner og lignende.
Jaqueline og hendes mand, Chabel Yousef, er ikke alene om at forberede sig på det utænkelige. Familiens ældste, 13-årige Gaelle, ved også allerede nu, hvad hun ville pakke, hvis det skulle blive nødvendigt: Hendes telefon, spil, hun kan spille med sine søskende, og tøj.
Børnenes liv er vendt på hovedet, og nu er de nødsaget til at tænke over ting, som almindelige børn ikke bør bekymre sig om. Niårige John kan ikke længere sove alene i sin seng - for hvad nu hvis en bombe rammer deres hjem.
Ifølge Red Barnet kan krig hurtigt føre til angst blandt børn, der blandt andet kommer til udtryk ved søvnbesvær, mareridt og anstrengte forhold til deres nærmeste.
Derfor er det også afgørende for familien at finde de små almindelige øjeblikke i dagligdagen.
Mens DR er på besøg, hører niårige John et brag, mens han leger i haven.
‘Jeg kunne høre det’
John Yousef viser os rundt i familiens store og frugtrige have.
Der er alverdens planter: Citroner, appelsiner, dragefrugt og endda kaffebønner gror i haven. Det er en livlig have, og man skal ikke tilbringe mange minutter der, før myggestikkene hober sig op.
Her for tiden bruger far og søn især meget tid i haven.
Chabel Yousef er skolelærer, men efter landets skoler blev lukket, og nu i stedet bruges som opholdssteder til internt fordrevne, må han og hans børn finde på andre måder at fordrive tiden på.
Mens haven er et frirum, er det også her, at John tydeligt kan høre israelske angreb til dagligt.
- Jeg kan høre dem hele vejen fra havet op til bjergene, siger John og fægter med armene, for at vise os, hvor havet og bjergene ligger.
Da vi spørger ham, hvordan han får det, når han hører eksplosionerne, tænker den lille dreng sig om i et øjeblik. Så kigger han op på sin far og siger:
- Når jeg hører flyene i luften, begynder det at gøre ondt i min mave. Jeg ved ikke hvorfor.
John bliver i haven og leger, men der går ikke længe, før han kommer løbende ind til sin mor, der står i køkkenet og laver en sandwich til ham. Han fortæller hende, at han har hørt et brag, mens han legede ude i haven.
- Jeg kunne høre et kæmpebrag, siger han med munden fuld af brød.
De går sammen ind i stuen og tænder for fjernsynet, mens Jaqueline Yousef tjekker notifikationerne på sin telefon. Og ganske rigtigt: Der har netop været en eksplosion omkring Beirut.
Måske var det eksplosionen i Beirut, som John kunne høre. Måske var det noget helt andet, uagtet er familiens børn blevet langt mere opmærksomme på lyde og alt, der overhovedet kan minde om fare.
Dagligdagens pusterum
13-årige Gaelle er, som sine yngre søskende, også bekymret, men hun prøver at være stærk, både for dem, men også for sine forældre, fortæller hun.
Og det er også svært for forældrene at stå i den situation, som de står i lige nu.
Jaqueline Yousef fortæller os, at det ikke er første gang, at hun oplever krig i Libanon. Men det er første gang, at hun er mor, mens der raser en krig i landet.
- Sidste gang, der var krig, var i 2006, boede jeg selv hos mine forældre, og følte at alting nok skulle gå, fordi de passede på mig, siger hun og smiler.
Nu er det hende, der skal beskytte sine børn, samtidig med at hun skal navigere i en hverdag, der er alt andet end normal. Hun arbejder til dagligt som farmaceut i Beirut og kører derfor fortsat ind til byen for at arbejde. Men hendes børn bekymrer sig.
De spørger hende, om hun ikke bare kan blive hjemme, for i nyhederne siger de jo, at der bliver bombet i Beirut.
- Jeg prøver at berolige dem, og sige til dem, at alting nok skal gå. Men i virkeligheden ved jeg jo ikke, om det går, fortæller hun.
Selvom ingen føler sig sikre, slukker familien alligevel for nyhederne, og sætter sig ned og spiller et spil sammen.
De har hver især fundet deres egen form for pusterum: For John er det at tegne og være ude i haven med sin far. For 13-årige Gaelle er det at spille på klaver. For 11-årige Josee er det at dyrke gymnastik.
Og til sammen glemmer de hver især – omend for et øjeblik – at intet er, som det plejer.