208 dage er der gået, siden hollænderne i marts måned afgav deres stemme til parlamentsvalget. Nu er lederne fra fire partier endelig blevet enige om et regeringsgrundlag, som ventes offentliggjort på torsdag.
De fire partier, som kommer til at udgøre den hollandske regering, er premierminister Mark Ruttes liberale VVD-parti, De Konservative CDA, de socialliberale D66 og det lille parti Den Kristne Union.
Forklaringen på den langtrukne proces skal findes i stemmefordelingen efter valget, hvor det største parti, VDD, kun fik 21,5 procent af stemmerne.
- Valgresultatet betød, at der skulle mange partier til at danne en flertalsregering, som man har tradition for i Holland. Det andenstørste parti blev Geert Wilders’ højrepopulistiske Frihedspartiet, og alle de etablerede partier havde på forhånd sagt, at de ikke ville danne regering med ham, fortæller journalist på DR’s udlandsredaktion Clara Binczak Lindhardt, som er vokset op i Holland og følger hollandsk politik.
Højredrejning
Selvom Geert Wilders som ventet ikke bliver del af regeringen, så har den store opbakning til hans indvandrerkritiske parti haft stor betydning for det politiske landskab i Holland.
- Valget handlede om indvandring og om hollandsk identitet. Det største parti, VVD, er rykket til højre, især retorisk. Wilders’ fremgang har betydet, at de andre partier har skærpet deres holdning til indvandring. Det har betydet, at tre ud af fire partier i den nye regering er ganske indvandringskritiske, siger Clara Binczak Lindhardt.
Selvom de fire partier nu er blevet enige om et regeringsgrundlag, så kan det blive en svær øvelse at blive enige, når der skal gennemføres politik.
- Det er en nogle meget forskellige partier, som skal indgå i regering sammen. Regeringspartierne spænder fra Den Kristne Union, som er imod abort, til det socialliberale D66, som gerne vil have indført endnu mere lempelige abortregler, siger Clara Binczak Lindhardt.
Spinkelt flertal
Af de 150 mandater i det hollandske parlament sidder den nye koalition på de 76, og har dermed et meget smalt flertal.
- Det betyder, at alle i regeringen skal være enige, før den kan få noget stemt igennem. Så den står over for nogle svære udfordringer, forklarer Clara Binczak Lindhardt.
Premierminister Mark Rutte ventes selv at blive siddende på posten, og vil i så fald komme til at stå i spidsen for en regering for tredje gang.
De øvrige ministerposter ventes først at blive besat senere på måneden.