Danmark og de andre EU-lande øger nu presset på magthaverne i Iran, som i øjeblikket ligger i åben strid med tusindvis af landsmænd, der ønsker mere frihed og et nyt styre i landet.
På et møde i Bruxelles i dag er medlemslandenes udenrigsministre blevet enige om en række nye sanktioner mod Iran som reaktion på de mange overtrædelser af menneskerettighederne, der har fundet sted i landet i de seneste måneder.
- Vi tager handling i dag mod Irans uforholdsmæssige brug af vold mod ikke-voldelige demonstranter, siger EU's udenrigschef, Josep Borrell, efter mødet.
Det drejer sig om 18 personer - inklusiv landets sportsminister og højtstående medlemmer af revolutionsgarden - samt 19 enheder, som alle har spillet en rolle i de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, heriblandt voldsomme overgreb på demonstranter og henrettelser af politiske modstandere.
- Situationen i Iran er gået fra slem til værre med de henrettelser, vi har set. Menneskerettighedsorganisationer mener, at der sidder måske 15.000 fængslet i Iran - 100 med risiko for at få en dødsdom. Det er meget, meget vigtigt, at vi sender et stærkt signal, og det gør vi i dag med en fjerde sanktionspakke, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Henrettelse vækker opsigt
Protesterne brød ud i slutningen af september sidste år, efter at den 22-årige iraner Mahsa Amini havde mistet livet, mens hun var i det iranske moralpolitis varetægt.
Hun var blevet anholdt, fordi hun ikke havde dækket sit hår og sin nakke ordentligt til, hvilket ellers er et krav i landet. Og ifølge myndighederne døde hun af et hjerteanfald, som ikke have noget med anholdelsen at gøre.
Den forklaring blev dog hurtigt skudt ned fra flere sider, og efterfølgende gik tusindvis af iranere på gaden for at vise deres utilfredshed med det islamiske præstestyre, som har kontrolleret landet siden revolutionen i 1979, og de stramme, moralske krav, de skal indordne sig under.
De iranske myndigheder har dog slået hårdt ned på demonstranterne, og et ukendt antal iranere er blevet anholdt og henrettet som konsekvens af deres deltagelse i protesterne.
Og tidligere på måneden blev den britisk-iranske statsborger Alireza Akbari hængt, efter at han var blevet dømt skyldig i at have arbejdet som hemmelig agent for den britiske efterretningstjeneste. En beskyldning, han selv afviste, og henrettelsen har vakt stor opsigt og diplomatisk fordømmelse.
Siden september har EU-landene løbende strammet sanktionerne over for iranerne som følge af menneskerettighedskrænkelserne i landet. Det drejer sig blandt andet om indefrysning af aktiver og rejseforbud til EU.
Derudover har landene også sanktioneret en række iranske personer og enheder, der har solgt droner til Rusland, som nu bliver brugt i krigen i Ukraine. I alt 164 personer og 31 enheder i Iran er på EU's sanktionsliste.
- Danmark står der, hvor vi virkelig gerne vil have, at der sker noget. Og jeg tror ikke, det sidste er sket i den her sag, siger Lars Løkke Rasmussen.
Debat om revolutionsgarden
Udover sanktionerne diskuterede udenrigsministrene også, om den iranske revolutionsgarde skal ryge på EU’s liste over terrororganisationer.
Det er især Tyskland, Holland og senest også Frankrig, der ønsker at øge presset på den magtfulde sikkerhedsenhed, som styrer store dele af landet. Ifølge dem vil det være et klart signal til iranerne om, at det, der lige nu finder sted, er fuldstændigt uacceptabelt.
Den amerikanske regering har allerede placeret garden på deres liste over terrororganisationer, og briterne forventes snart at følge trop.
Andre medlemslande, ikke mindst i Sydeuropa, er dog noget mere tilbageholdende.
Her frygter man blandt andet, at det kun vil forværre det i forvejen anspændte forhold til de iranske magthavere og slå den omstridte atomaftale med Iran endegyldigt ihjel. Og ifølge EU’s udenrigschef, Josep Borrell, kræver det en domstolsafgørelse, før det kan ske.
Den danske regering har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan den vil placere sig i forhold til det omstridte spørgsmål.
- Det lyder så nemt og enkelt at sætte hele revolutionsgarden på terrorlisten, men det kommer med en række juridiske vanskeligheder. Så må man også spørge sig selv om, hvad der virker - og hvad der ikke gør. Det, vi gør i dag, har en effekt, siger udenrigsministeren.