En spionanklage kostede ikke bare den britisk-iranske statsborger Alireza Akbari flere år i et iransk fængsel.
Den endte også med at koste ham livet.
Alireza Akbari var tidligere viceforsvarsminister i Iran. Efterfølgende boende han i flere år i Storbritannien, og nu er han blevet henrettet. Det oplyser det iranske retsvæsens officielle nyhedsmedie Mizan.
- Spion fra den britiske hemmelige efterretningstjeneste er blevet hængt efter omfattende samarbejde med britiske efterretningsofficerer og modtagelse af enorme pengesummer (...), står der blandt andet.
Alireza Akbari har hele tiden nægtet sig skyldig.
Siden han blev sat bag tremmer i den iranske hovedstad, Teheran, for tre år siden, har de britiske myndigheder forsøgt at få Iran til at omgøre dommen.
Blev tortureret i tusindvis af timer
Tidligere på ugen florerede en video, hvor Alireza Akbari tilstod, at han har været agent for den britiske efterretningstjeneste. Men senere kom BBC i besiddelse af en lydbesked, hvor Akbari gjorde det klart, at han var blevet tortureret og tvunget til at lyve foran kameraet. Ifølge Alireza Akbari havde torturen fundet sted i tusindvis af timer.
Det blev de sidste ord fra Alireza Akbari, der nåede uden for Irans grænser, og den britiske premierminister, Rishi Sunak, fordømmer i dag henrettelsen.
- Dette var en hjerteløs og kujonagtig handling, udført af et barbarisk regime uden nogen respekt for deres eget folks menneskerettigheder, skriver han på Twitter.
Men sådan en fordømmelse preller af på det iranske styre.
Det vurderer Peter Viggo Jacobsen, det er lektor ved Forsvarsakademiet.
- De er fløjtende ligeglade, lyder det prompte.
Men ifølge lektoren er Storbritannien formentlig heller ikke bleg for at gå skridtet videre.
- Jeg forventer, at det næste skridt bliver, at briterne putter Irans revolutionsgarde på deres terrorliste. Det er et skridt, de har varmet op til et stykke tid, og det blev varslet ved årsskiftet, siger Peter Viggo Jacobsen.
- Efter den seneste udvikling, er jeg ikke så meget i tvivl om, at de kommer til at gøre det, siger han.
Hvordan sådan en handling vil blive modtaget i den politiske top i Iran, er endnu uvist, men det får dem nok ikke til at ryste i bukserne, vurderer Peter Viggo Jacobsen.
EU er ved at undersøge om terrorlisten skal udvides
Flere lande overvejer i øjeblikket om den iranske revolutionsgarde skal kategoriseres som en terrororganisation. Det drejer sig udover Storbritannien om blandt andre Tyskland. Samtidig har en række lande allerede indført sanktioner, der er rettet mod det iranske styre, som revolutionsgarden er tæt forbundet med.
I USA har revolutionsgarden i Iran været på listen over terrororganisationer siden 2019, og EU har siden oktober sidste år undersøgt muligheden for at kategorisere revolutionsgarden som en terrororganisation.
Og snart vil EU formentlig taget endelig stilling til, om linjen skal være den samme som USA's, siger Peter Viggo Jacobsen.
- Det kan sagtens være, at EU samlet vælger at tage det skridt, og at man skruer en ekstra tand op for sanktionspresset mod Iran på grund af den seneste udvikling.
Jo flere, der vælger at kategorisere revolutionsgarden som en terrororganisation, jo større pres lægger det på det iranske styre, vurderer Peter Viggo Jacobsen.
- Hvis det ender med, at mange lande betragter revolutionsgarden som en terrororganisation, giver det nogle flere muligheder for at sanktionere det iranske forsvar på forskellig vis.
- I stedet for at lave handelssanktioner, så prøver man allerede nu at målrette sanktionerne mod dem, der er ansvarlige for den politik, som man ikke kan lide, siger Peter Viggo Jacobsen.
- Men hvis du spørger mig, om jeg tror, det får Iran til at ændre politik, så er svaret: "Nej, det tror jeg ikke." Det iranske styre vil nok ikke ændre sig i forhold til, hvordan man behandler protestbevægelsen og dem, man anser som spioner.
EU's terrorliste blev oprettet i 2001. Når personer fremgår på listen, kan EU indefryse vedkommendes konti. EU's medlemslande samarbejder om efterforskning og udveksling af information om de pågældende på listen.
Hvad handler protesterne i Iran om?
Flere personer, der har deltaget i demonstrationerne i Iran, er blevet henrettet for blandt andet at have været i karambolage med politiet.
I mere end tre måneder har der været gang i protesterne i Iran.
Det er den 22-årige iranske kvinde Mahsa Aminis død den 16. september sidste år, der har sat gang i protesterne, som grundlæggende handler om ønsket om mere frihed og det iranske præstestyres fald.
Mahsa Amini døde i det iranske moralpolitis varetægt i hovedstaden Teheran tre dage efter, at hun blev anholdt for ikke at dække sit hår og nakke ordentlig til, som det kræves i landet, og som moralpolitiet har til opgave at håndhæve.
Frustrationen over det iranske styres jerngreb om befolkningen og undertrykkelsen af særligt kvinder er det, der har fået iranere i alle aldre til at gå på gaden i kampen for et andet samfund.
Rundt om i Europa har der flere gange været støtteprotester for iranernes kamp for frihed, og i den kommende uge er Iran også på dagsordenen i Europa-Parlamentet. Medlemmerne skal blandt andet diskutere forfølgelsen af demonstanterne og de gentagne henrettelser.
Har du mistet overblikket over situationen i Iran? Så se her, hvordan protesterne har udviklet sig fra start.