Klokken er lidt i to, da en rude bliver smadret i den tyske provinsby Salzhemmendorf. Sekunder efter lyser orange flammer op i nattemørket. Flygtningehjemmet i hovedgaden er lige blevet ramt af en brandbombe. Et mareridt bliver virkelighed.
Røgdykkere fra det lokale brandværn redder en mor og hendes tre børn – asylansøgere fra Zimbabwe. Den lille familie lå og sov i lejligheden, hvor brandbomben faldt - i værelset ved siden af.
Omkring 30 flygtninge og migranter evakueres fra bygningen, den nat i Salzhemmendorf. Ingen kommer til skade. I hvert fald ikke fysisk.
Få dage efter brandattentatet pågriber tysk politi tre formodede gerningsmænd, hvoraf to tilstår. Det er unge mennesker fra lokalområdet. Ifølge politiet har to af dem kontakter til det højreekstremistiske miljø. De sigtes for mordforsøg og brandstiftelse.
Tredobling i år
Salzhemmendorf. Tröglitz. Freital. Dresden. Meißen. Weissach im Tal. Flensburg. Grimma. Heppenheim. Aue. Berlin. Castrop-Rauxel. Dortmund. Leipzig.
Det er blot en håndfuld af de tyske byer, hvor det i år har brændt i planlagte eller beboede flygtningehjem. Ifølge dagbladet Die Welt har tysk kriminalpoliti, BKA, registreret 53 brandattentater (heraf otte forsøgte) på flygtningehjem alene i år. Sidste års var der brand i seks.
Dertil kommer blandt andet voldelige overgreb, hærværk og hetz, hvilket får BKA til at registrere i alt 637 strafbare handlinger mod flygtningehjem i 2015. Det er over tre gange så mange tilfælde som i 2014.
Grundig registrering
Der findes forskellige metoder til at opgøre angrebene mod flygtninge. En af de mest grundige står initiativet Mut Gegen Rechte Gewalt for. Bagmændene registrerer og kategoriserer angreb ud fra blandt andet mediehistorier, politirapporter, ngo'er og sociale medier.
På den måde er man for eksempel nået op på 100 ildspåsættelser mod flygtningehjem i år.
Tallene viser samtidig, at over halvdelen af angrebene mod flygtninge har fundet sted i det østlige Tyskland.