Grafik: Se hvilke lande i FN-råd der får kritik af Amnesty

Panama er det eneste medlem af FN's menneskerettighedsråd, der ikke har fået kritik i de seneste rapporter.

Der var demonstranter på gaden, da Nicolas Maduro blev valgt til præsident i Venezuela. Han blev valgt, mens oppositionen var udelukket fra at stille op. (Foto: © Carlos Garcia Rawlins, Scanpix)

USA har valgt at trække sig fra FN's Menneskerettighedsråd.

Se her hvilke lande i FN-råd, der får kritik i Human Rights Watchs Worls Report 2018 og/eller kritik i Amnestys Internationals Årsrapport 2017:

Her følger tre eksempler på, hvilke problemer nogle lande kæmper med.

Saudi-Arabien: Myndighederne har begrænset folkets ytringsfrihed og retten til at organisere sig. Personer, der forsvarer menneskerettigheder og kritikere er sat bag tremmer og har været udsat for uretfærdig behandling af retssystemet. Tortur og urimelig behandling af fængslede er normalt. Kvinder bliver udsat for systematisk diskrimination og bliver ikke tilstrækkeligt beskyttet mod seksuelle og andre overgreb. Dødsstraf er udbredt.

DR Congo: Menneskeretssituationen er blevet forværret. Hårde kampe i Kasai-regionen har efterladt tusinde døde, mindst en million er internt fordrevet og mere ned 35.000 har måttet flygte til nabolandet Angola. I den østlige del bliver civile konstant angrebet af væbnede grupper. Politiet og retssystemet nedbryder ytringsfriheden og demonstrationer. Menneskerettighedsforkæmpere og journalister bliver chikaneret, anholdt tilfældigt, udvist eller dræbt.

Venezuela: Her var der præsidentvalg i maj uden en opposition. Den var udelukket fra at stille op. Flere af partilederne sidder fængslet som politiske fanger. Sikkerhedsfolk benytter unødig magt til at opløse demonstrationer. Der er mange rapporter om tortur, dårlig behandling og seksuelle overgreb på demonstranter. Menneskerettighedsforkæmpere bliver forulempet, og forholdene for tilbageholdte er ekstremt barske. Ernærings- og helbredstilstanden i befolkningen er forværret, og det går især udover børn, kronisk syge og gravide. Antallet af folk fra Venezuela, der søger asyl i andre lande er stigende.

Kilde: Amnesty