Militærfængslet i Fort Leavenworth skal i dag tage afsked med en indsat gennem de seneste syv år.
Der er tale om den omdiskuterede whistleblower Chelsea Manning, som i sin tid blev dømt for at have lækket over 700.000 fortrolige dokumenter og videoer til Wikileaks i 2010.
Transkønnede Mannings fængselsstraf lød oprindeligt på 35 år, men som en af sine sidste gerninger i Det Hvide Hus forkortede den tidligere præsident, Barack Obama, hendes straf med 28 år.
Ifølge New York Times vil både militæret og Mannings advokater forsøge at undgå mediernes søgelys og har derfor kun oplyst få detaljer om hendes løsladelse og efterfølgende planer.
Derfor ved ingen, præcist på hvilket tidspunkt Manning løslades, og journalister må ikke komme i nærheden af fængslets porte.
Vil slå sig ned i Maryland
En støttegruppe for Manning oplyser, at hun efter løsladelsen vil slå sig ned i delstaten Maryland, hvor hun har familie. Gruppen har indsamlet knap en million kroner i online-donationer, der skal hjælpe hende i den første tid efter løsladelsen.
Men gruppen har været meget hemmelighedsfulde i forhold til hendes planer for de næste par uger i håbet om at kunne give Manning tid og plads til at vænne sig til sin nye virkelighed.
Advokat Chase Strangio, som repræsenterede Manning i en retssag om hendes medicinske behandling i fængslet, lægger vægt på, at hun skal have støtte og stabilitet, når hun igen er på fri fod.
Han tilføjer til NBC News, at Manning ser frem til at foretage sig hverdagsting:
- Hun glæder sig til at spise pizza, svømme, spille PlayStation og være sammen med de mange venner, som har støttet hende gennem årene, men som aldrig fik lov til at besøge hende i fængslet.
Manning ser desuden frem til at kunne lade sit hår vokse og ”udtrykke sit køn”, tilføjer Chase Strangio.
Forsøgte selvmord
29-årige Chelsea Manning er født som mand og gik tidligere under navnet Bradley Manning. Under fængselsopholdet i Fort Leavenworth i delstaten Kansas, hvor der udelukkende sidder mænd, forsøgte hun at begå selvmord to gange.
Barack Obama benådede i januar Manning med den begrundelse, at hun havde taget ansvar for sine handlinger, hvilket vakte stor utilfredshed hos Republikanerne.
Det materiale Manning i 2010 lækkede til Wikileaks omfattede en række videoer og dokumenter fra USA’s missioner i Irak og Afghanistan. Heriblandt en video, der viste en amerikansk helikopter angribe en gruppe mennesker i Bagdad. Blandt de dræbte var to journalister fra Reuters.
I 2013 blev hun dømt for spionage og andre forhold, efter hun havde indrømmet at have lækket 700.000 fortrolige dokumenter til Wikileaks.