Netop nu mødes G20-lederne - med undtagelse af USA's præsident, Donald Trump, og hans russiske modpart, Vladimir Putin - for at diskutere klima og energi.
Der er to helt store punkter på dagsordenen.
Den første er diskussionen af en klima- og energiplan for G20-landene, fortæller Jarl Krausing, international chef i den grønne tænketank Concito.
- Det er en plan, som åbner for, at G20-landene, hvis de tiltræder den, virkelig kan tage lederskab og vise vejen til at få dekarboniseret deres energisystemer og tage de første store skridt til at implementere Paris-aftalen.
- Og det er virkelig vigtigt, når det er den her gruppe lande, der gør det, fordi de udgør op mod 80 procent af verdens BNP, så det vil være et meget vigtigt signal i sig selv, siger han.
Den retningsgivende hensynserklæring
Det andet punkt på dagsordenen er, hvad der skal stå i topmødets afsluttende kommuniké, når det kommer til klimaet.
Topmøde-kommunikéet skal forstås som en politisk hensigtserklæring, hvor G20-landene bliver enige om, hvad de i fællesskab vil arbejde hen imod, fortæller Jarl Krausing.
- Man bliver ikke smidt ud af døren, hvis man ikke opfylder de her ting, men det plejer at være retningsgivende for, hvor man politisk vil bevæge sig hen.
- Og det er et meget vigtigt signal, som de store økonomier sender til resten af verden, om hvilken vej de vil gå.
USA kan inspirere
At Donald Trump for nylig trak USA ud af klimaaftalen fra Paris, kan få konsekvenser for, om der kommer 20 underskrifter på det endelige kommuniké om klima - eller om det kun bliver G19, fortæller Jarl Krausing.
- Det, at USA er trådt ud, har gjort det sværere at få et fælles sprog på plads, der solidt bakker op om Parisaftalen. Så det er en udfordring i forhold til det kommuniké, at også klimadelen lander et sted, som de 19, der er tilbage, kan leve med, siger han.
Donald Trump aflyste sin medvirken i mødet for at mødes ansigt til ansigt med Vladimir Putin for første gang.
Derfor medvirker ingen af de to selvsagt til dagens klimamøde, og det er et uheldigt signal at sende, siger Jarl Krausing.
- Det er forudsigeligt, at Trump ikke prioriterer det her højt, men han har jo trukket Putin ud af mødet, og det kan der være alle mulige praktiske grunde til, men det kan også være et udtryk for, at Rusland heller ikke prioriterer klima så højt, at de vil være med til møderne.
Man har frygtet, at konsekvensen af USA's farvel til Paris-aftalen, kunne få andre lande til at følge trop, siger han.
- Der har været lidt rygter i landskabet om, at Rusland, og måske også Tyrkiet og Saudi-Arabien kunne læne sig op af en tilgang til det her, som Trump har åbnet op for, siger han.
- Indtil videre er der ikke andre lande, der har trykket sig fra aftalen, men der er til gengæld en gruppe lande, som efterfølgende heller ikke har været ude og bakke op om aftalen. Der finder man blandt andet Tyrkiet og Saudi-Arabien.
En aftale og en hensigtserklæring
Formentlig vil dagens klimamøde dog ikke være helt uden resultater, vurderer Jarl Krausing.
- Du kan ende i et landskab, der hedder, at du får vedtaget en klima- og energiplan med 19 underskrivere, heriblandt Tyrkiet og Saudi-Arabien. Og det er enormt godt og superfint. Og så kan du få et topmødekommuniké, som er meget svagt på Paris - det tror jeg der er en reel risiko for.