Han har intet parti bag sig, har aldrig stillet op ved et valg og er bare 38 år.
Alligevel er den tidligere investeringsrådgiver og økonomiminister Emmanuel Macrons beslutning om at opstille ved næste forårs franske præsidentvalg en bombe, der ryster det politiske establishment fra venstre til højre.
Meningsmålinger spår ham p.t. op til 18 procent af stemmerne ved første runde af valget 23. april 2017.
Udmeldingen er først og fremmest en begmand af rang for Francois Hollande, som Macron tjente som økonomisk toprådgiver i Élysée-palæet fra 2012 til 2014 og derefter som økonomiminister - inden han i august i år indgav sin afskedsbegæring i protest mod, hvad han anså som den socialistiske præsidents mangel på reformvilje.
Hollande selv ventes i næste måned at offentliggøre, at han genopstiller, og der er således lagt i kakkelovnen til et opgør uden fløjlshandsker mellem Macron og hans mentor:
- Jeg har set tomheden af vores politiske system indefra, lød en bredside fra Macron, da han onsdag erklærede sit kandidatur. En slet skjult reference til den stærkt upopulære præsident, som han allerede er begyndt at omtale i datid.
- Det er forræderi over for Francois Hollande, som han har dolket i ryggen, lyder det frydefuldt fra den tidligere borgerlige premierminister Alain Juppé, den nuværende frontløber i kampen om præsidentposten.
'Kan forføre en sten'
Men Macron fører sig frem som manden, der vil ruske godt og grundigt op i fransk politik og økonomi og "promovere nye ideer - hverken til venstre eller til højre".
For selvom han allerede som 24-årig meldte sig ind i Socialistpartiet indeholder hans valgprogram ideer, der i den grad er spiselige for store dele af centrum-højres vælgerskare.
Macron foreslår eksempelvis at rokke ved den korte franske arbejdsuge på 35 timer, så den "tilpasses individuelt":
- Man kan således forestille sig at visse professioner forhandler en mulighed for de ansatte, der ønsker at arbejde mindre fra de er 50 eller 55 år: 30 timer, 32 timer, hvorfor ikke? Men når man er ung, er 35 timer ikke særlig lang tid. Der skal være mere smidighed, og altså mere fleksibilitet, mener Macron.
Også den lave franske pensionsalder - der i visse særtilfælde begynder ved 60 år - vil han pille ved:
- Nogle ønsker at gå på pension når de er 60 år, andre når de 65 år, og andre igen når de er 67 år. Det kan man tilpasse til det enkelte menneske og deres situation, lyder det fra Macron.
- Han repræsenterer den perfekte syntese af manden fra højre og fra venstre. Han svarer til prototypen på den elegante mand fra højrefløjen. Men på samme tid er han i stand til at inkarnere den revolutionære venstrefløjsmand, når det er nødvendigt, ved at bryde reglerne. Han er ekstremt smilende og tæt på folk.
Sådan fortæller Samir Hammal fra Institut d'études politiques de Paris til damebladet Madame Figaro, der har sat fokus på, hvorfor Macron især har succes hos kvinderne.
- Han kan forføre en sten, som en af hans nære spøgefuldt har fortalt avisen Le Figaro.
Ifølge en meningsmåling er Macron den politiker, som flest franske kvinder kunne tænke sig at holde romantisk middag med - hele 17 procent ville angiveligt takke ja til at tilbringe Valentinsdag med den altid velklædte Macron.
Den kan de dog godt kigge i vejviseren efter. I hvert fald dem under 30 år.
- En dag betroede han mig, at unge mennesker keder ham, har en tidligere gymnasiekammerat fortalt avisen Libération.
Desuden er Macron gift med sin tyve år ældre gymnasielærer, Brigitte Trogneux.
Også det giver ham en fordel i et politisk landskab, hvor franskmændene er vant til, at deres mandlige politikere enten er deres koner utro eller skifter dem ud med fotomodeller eller skuespillere.
Sarkozy giftede sig med modellen Carla Bruno få måneder efter sin seneste skilsmisse, mens Francois Hollande har været journalisten Valérie Trierweiler utro med skuespillereren Julie Gayet. I øvrigt efter at have været Ségolène Royal, moderen til hans fire børn, utro med Trierweiler i en årrække.
- Brigitte Trogneux er fransklærer, intellektuel og ældre. Det giver indtryk af, at Macron ikke er en klassisk politisk forfører, og at deres relation vidner om dyb og ægte kærlighed. Det rammer ubevidst i vælgernes ånd, konkluderer Madame Figaro.
Ikke desto mindre er der lang vej tilbage til Élysée-palæet for den fremadstormende Macron.
Vil satse på de borgerlige vælgere
Hans i fransk sammenhæng meget liberale ideer skræmmer store dele af venstrefløjen, og det samme gør hans fortid som partner i investeringsbanken Rothschild.
Derimod satser han på at trække borgerlige vælgere fra tidligere præsident Nicolas Sarkozys parti Republikanerne, der på søndag afholder første runde af partiets primærvalg.
- Det kan bringe højrefløjen i fare ved præsidentvalget i 2017, erkender Bruno Le Maire, en af de syv kandidater ved Republikanernes primærvalg.
Under alle omstændigheder har Macron med sine kun 38 år tiden for sig til at forsøge igen flere gange, selvom det skulle mislykkes ved næste års præsidentvalg, påpeger chefredaktøren Francois Bonnet fra onlineavisen Mediapart.
Blandt andet fordi der risikerer at være så mange præsidentkandidater fra venstrefløjen, at de træder hinanden over tæerne, så ingen af dem får nok stemmer til at gå videre til anden og afgørende runde af præsidentvalget 7. maj 2017.
- Jeg tror, at nederlaget vil være så stort for Socialistpartiet, at der vil finde en omfattende reorganisering sted af den franske venstrefløj. Macron vil højst sandsynligt være en af de vigtige aktører i denne reorganisering, siger Francois Bonnet til DR Nyheder.