Mens statsminister Mette Frederiksen gentagne gange har talt om dansen med corona og indført restriktioner, har svenskerne fortsat danset med hinanden i nattelivet.
Siden coronapandemien tog fart, har svenskerne fulgt en anden strategi og været mere tilbageholdende med at indføre restriktioner, end Danmark og resten af Europa har været.
Men i aftes holdt den svenske statsminister, Stefan Löfven, en udsædvanlig og alvorlig tale til nationen, efter antallet af coronasmittede er steget voldsomt den seneste tid.
- Det, vi gør nu, påvirker, hvordan julefejringen kommer til at se ud, og hvem der stadig er hos os i juletiden, lød det blandt andet fra den svenske statsminister.
Fredag satte Sverige smitterekord, da 7.240 blev registeret coronasmittet på et enkelt døgn.
Men hvordan er Sverige nået hertil?
Danmark lukker ned, men du kan stadig gå på café og natklub i Sverige
Da statsminister Mette Frederiksen om aftenen den 11. marts fortæller, at skoler, arbejdspladser, butikker og restauranter må lukke ned for at bremse smitten, ser det helt anderledes ud i Sverige.
Her kan de stadig feste på natklubber i hele landet, og skoler, butikker og restauranter fortsætter med at holde åbent.
Den 28. marts indfører de svenske myndigheder dog et forsamlingsforbud på 50 personer, men Stefan Lövfen lægger op til, at det er den enkeltes ansvar at holde smitten nede.
Den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, kalder den danske grænselukning "fuldstændig meningsløs". Han mener ikke, der findes videnskabelig bevis for, at det hjælper at lukke landets grænser. Det fortæller han i et interview til den svenske avis Aftonbladet.
- Mit indtryk er, at de beslutninger, som Danmark har taget, er mere styret af politiske hensyn end af videnskabeligt funderede hensyn, siger Anders Tegnell, da han i marts giver interview til DR Nyheder.
Det er de to forskellige hensyn, Anders Tegnell ser som den store forskel mellem Danmark og Sverige. I Danmark har argumentet fra Mette Frederiksen flere gange lydt:
- Det er vores klare overbevisning, at vi hellere skal handle i dag end at fortryde i morgen, som hun siger på et pressemøde den 11. marts.
Dødstallene stiger
I april stiger dødstallene for alvor i Sverige, og den 14. april runder landet mere end 1.000 coronarelaterede dødsfald.
I løbet af foråret er de svenske dødstal markant højere end i andre lande herunder deres nordiske naboer Danmark, Norge og Finland.
Især i ældreplejen og blandt de ældre er dødstallene høje, og i foråret er 90 procent af dem, der dør med corona, over 70 år gamle.
De høje dødstal får en række læger og forskere til at kritisere den svenske coronastrategi. I et debatindlæg i avisen Dagens Nyheter kritiserer 22 sundhedseksperter de svenske sundhedsmyndigheder:
- Man har ikke været villig til at ændre sine anbefalinger, selv når Sveriges kurve radikalt har adskilt sig fra vores nabolandes, lyder det blandt andet i debatindlægget.
Manden bag den svenske strategi, Anders Tegnell, afviser kritikken og mener ikke, at der er grund til at indføre strengere restriktioner.
Den svenske statsminister, Stefan Löfven, kalder det en fiasko, at det svenske samfund ikke har været i stand til at beskytte de svageste:
- Jeg beklager alle tabte liv. Vi ville redde så mange liv, som det er muligt. Selvfølgelig ville vi gerne have set et helt andet resultat, siger han til avisen Sydsvenskan.
Gør svenskerne alligevel det rigtige?
I august begynder smittetallene i Europa igen at stige. Men i Sverige flader kurven ud, og både smittetal og dødstal er lavere end i mange andre lande.
Journalister verden over retter blikket mod Sverige og en række eksperter peger på, at den svenske strategi begynder at virke.
Også i Danmark roser professor og pandemiforsker ved Roskilde Universitet, Lone Simonsen, den svenske strategi:
- I det lange løb vil vi nok ende med en strategi, der ligner Sveriges, vurderer hun i P1 Morgen.
Den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, mener også, at den svenske strategi nu bærer frugt:
- Vores strategi har været konsekvent og bæredygtig. Vi har formentlig en lavere risiko for smittespredning her sammenlignet med andre lande, siger han på et pressemøde.
Sverige ophæver restriktioner, mens smitten stiger i Europa
Mens der bliver indført strengere restriktioner i størstedelen af Europa, går Sverige den modsatte vej.
I slutningen af august bliver det et krav at bære mundbind i offentlig transport i Danmark og senere indfører myndighederne nye regler for restauranter og natteliv.
Også Spanien og Italien indfører myndighederne strengere restriktioner, og dele af Frankrig og Tyskland bliver igen lukket ned.
I marts mødte vi Anders Tegnell i en svensk buffetkantine og talte med ham om Sveriges strategi:
Men i Sverige mener sundhedsmyndighederne, at coronasituationen er under kontrol, og fra den 1. oktober må svenskerne igen besøge pårørende på landets plehjem.
Senere i oktober ophæver myndighederne restriktioner, der tilskriver, at ældre skal holde sig hjemme og undgå at mødes med andre.
Eksperter peger på, at det er en forkert beslutning. I Stockholm taler regionsdirektøren for sundhed og hospitaler Björn Eriksson om en negativ trend og kalder coronasituation for for "urovækkende".
I begyndelsen af oktober begynder smittetallene igen at stige, og slut på måneden gør dødstallene det samme.
"Hård og brutal virkelighed"
Da statsminister Stefan Lofven toner frem på skærmen den 22. november, er det ikke med samme optimisme som tidligere:
- Situationen er enkel: Det bliver værre. Lad mig gentage. Det bliver værre, siger han på et pressemøde.
Statsministeren meddeler, at han vil forbyde forsamlinger på mere end otte personer fra den 24. november. Han opfordrer også til, at man ikke bør gå i fitness, gå på biblioteket eller holde middage hjemme.
- Det var tidligere nok med råd og anbefalinger. Men nu kræver det forbud for at knække smittekurven.
I aftes talte statsministeren til direkte til nationen. Her advarede han om, at de fejl som som landet begår nu, vil koste Sverige senere.
- Det kan lyde brutalt, men det er præcist så hård og brutal, som virkeligheden er.
Lena Mellin, der er politisk kommentator hos den svenske avis Aftonbladet, kaldte talen for "usædvanlig" og "uden sidestykke":
- I løbet af mere end 30 år som politisk reporter har jeg hørt mange taler fra mange statsministre. Men intet slår Stefan Löfvens tale til nationen, hvad angår alvor, skriver hun blandt andet.