Saudi-Arabien og Iran har indledt en kold krig i Mellemøsten.
De to lande strides om, hvem der skal være den dominerende stormagt i den regionen, nu da truslen fra alles fjende Islamisk Stat er blevet mindre.
Saudierne og iranerne er stadig et godt stykke fra en direkte militær konfrontation, siger eksperterne. Men mange steder i Mellemøsten kæmper de indirekte imod hinanden ved at støtte hver sin side i igangværende konflikter.
Her er et overblik over de lande og konflikter, som mærker kulden fra fjendskabet mellem Iran og Saudi-Arabien:
Libanon
Det kom som en stor overraskelse, da Libanons premierminister, Saad al-Hariri, i forrige uge pludselig dukkede op i Saudi-Arabien og meddelte, at han trak sig som regeringsleder.
Al-Hariri forklarede sit eksil med, at han frygtede for sit liv og kritiserede samtidig Libanons magtfulde shiamuslimske Hizbollah-bevægelse for at blande sig i arabiske anliggender.
Omstændighederne omkring al-Hariris afgang er stadig ret uklare, men det ligger fast, at han indtil sin "flugt" var en allieret af Saudi-Arabien, mens Iran støtter Hizbollah.
Spekulationerne i regionen går nu på, at al-Hariri bliver tilbageholdt i Saudi-Arabien, fordi han ikke - efter saudiernes mening - i tilstrækkelig grad har konfronteret Hizbollah. Bevægelsen sidder med i Libanons koalitionsregering, men er samtidig militært tilstede i Syrien og Yemen, hvor man kæmper mod parter, som er støttet af Saudi-Arabien.
Yemen
Civilbefolkningen lider efter snart tre års borgerkrig mellem Yemens regering og oprørere fra Houthi-stammen.
Konflikten har udviklet sig til en klassisk stedfortræderkrig, hvor Saudi-Arabien som leder af en koalition åbentlyst støtter præsident Abdrabbuh Mansour Hadi med blandt andet luftangreb, mens Iran anklages for at forsyne houthierne med penge og våben.
Situationen blev særlig højspændt, da Houthi-oprørere affyrede et missil mod Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh. Saudierne sagde efterfølgende, at Iran havde forsynet oprørerne med missilet.
Syrien
Iran ser Syriens præsident, Bashar al-Assad, der tilhører den shiamuslimske sekt alawitterne, som landets nærmeste allierede i Mellemøsten.
Iranerne har ydet militær hjælp til regimet under borgerkrigen i Syrien i form af materiel og personel i tæt samarbejde med tusinder af Hizbollah-krigere fra Libanon.
På den modsatte side har Saudi-Arabien givet omfattende støtte til sunnimuslimske oprørsgrupper i Syrien.
Både Iran og Saudi-Arabien deltog i de mislykkede fredsforhandlinger om Syrien i Wien i 2015.
Irak
Selvom hovedparten af befokningen i Irak er shiamuslimer, har landet været ledet af sunnimuslimer.
Diktatoren Saddam Hussein var fjendtligt indstillet overfor både Saudi-Arabien og Iran, men da han blev væltet, opstod der et magttomrum i Irak, som shiagrupper i længden har formået at udfylde.
Efter USA trak sig af landet i 2011, har Irak i stigende grad orienteret sig mod Iran, som i 2014 greb militært ind i landet for at stoppe et sunnimuslimsk oprør.
Saudi-Arabien har primært ladet den allierede USA om at svinge taktstokken i Irak, men landet søger nu aktivt at knytte bånd til regeringen i Bagdad, skriver AFP.
Qatar
Tidligere i år indledte en række stater med Saudi-Arabien i spidsen en boykot af den tidligere allierede Qatar.
Begrundelsen for blokaden er, at Qatar er med til at finansiere internationale terrorisme.
Efterfølgende blev der udfærdiget en liste med 13 punkter, som skulle opfyldes, før boykotten kunne indstilles. I punkterne lyder det blandt andet, at Qatar skal begrænse de diplomatiske bånd til Iran.
Det modsatte er sket: Iran har sendt fly med madvarer til Qatar for at modvirke boykotten, og i august genoptog de to lande samtlige diplomatiske forbindelser.