Tilsammen står de til at have fået over halvdelen af stemmerne ved det østrigske valg.
Det konservative ÖVP, der med 31 procent af stemmerne bliver Østrigs største parti, og det stærkt nationalistiske Frihedspartiet FPÖ, som har fået 26 procent.
Og hovedforklaringen på den store tillidserklæring fra vælgerne er, at Sebastian Kurz i den grad har rykket det konservative, liberale ÖVP et skridt til højre, lyder det fra Karl Christian Lammers, der er lektor i tysk samtidshistorie på Københavns Universitet.
- Det østrigske folkeparti ÖVP har under valgkampen lagt sig næsten helt på linje med Frihedspartiet i forhold til spørgsmålet om asylansøgere og migration. Men ikke bare når det gælder indvandringsspørgsmålet.
- Han har også bakket op om formuleringen mod islamisering, og dermed har han overtaget en del af retorikken fra Frihedspartiet, forklarer han.
Efter han overtog posten som partiformand i foråret brød den 31-årige partileder den over ti år gamle koalition med socialdemokratierne og vil ikke afvise at danne regering med Frihedspartiet, der tidligere blev ledet af den kontroversielle Jörg Haider.
- Man kan sige, at valget i Østrig er et udtryk for, at populismen har sejret. På det punkt lægger ÖVP sig op ad Frihedspartiets populisme, og der er en tendens til, at det vinder frem. Begge partier har hævdet at repræsentere folket, dem der ikke bliver hørt, dem der bliver hægtet af.
Ifølge Karl Christian Lammers tyder den store vælgertilslutning til ÖVP på, at det er lykkedes Kurz at appellere til et følelsesmæssigt plan hos de østrigske vælgere og til deres angst for fremmede.
For selvom arbejdsløsheden måske er lav, føler de stadig, det går dem dårligt, og derfor vælger de at sætte deres kryds ved dem, der vil afgrænse og beskytte nationen.
Ikke et overraskende skridt
Skridtet mod højre er dog langt fra overraskende, og udlændingepolitikken havde senest en stor rolle ved præsidentvalget sidste år, forklarer historikeren.
- Ved præsidentvalget var Frihedspartiet lige ved at vinde og fik lidt under 50 procent af stemmerne med en stærkt indvandrerkritisk linje. Og det var mod en kandidat, der vel at mærke blev støttet af alle de andre partier, påpeger han og uddyber:
- Østrig er en forbundsstat og i nogle af de ni delstater sidder Frihedspartiet også i regering. Frihedspartiet er blevet langt mere accepteret end tilbage i 2000 under Jörg Haider.
EU deler partierne
Sebastian Kurz har ikke lagt skjul på, at han som kansler vil kæmpe for en stærkere grænsekontrol. Vælger han at danne regering med FPÖ bliver det alligevel ikke helt uden knaster.
- Den afgørende forskel på ÖVP og Frihedspartiet er, at sidstnævnte er langt mere EU-kritisk. Det er Sebastian Kurz ikke. Også selvom han har ønsket reformer af euroen og ønsket at begrænse migrationen ved eksempelvis at lukke Brenner-passet ved grænsen mellem Østrig og Italien.
Sebastian Kurz bliver Europas yngste regeringsleder, men vil endnu ikke spekulere i, hvordan den kommende regering kommer til at se ud.
- Opgaven er at skabe en positiv forandring i landet, siger han ifølge østrigske Kurier.
Ifølge seneste prognose står ÖVP til at få 31,6 procent af stemmerne, mens det er helt tæt mellem Socialdemokraterne SPÖ med 26,8 procent af stemmerne og FPÖ, der står til at få 26 procent af stemmerne.