Voldsommere storme, oversvømmelser og intens tørke. Det er noget af det ekstreme vejr, som ifølge FN's Klimapanel vil komme, når temperaturen stiger.
Og skal vi sikre os mod de forandringer, kommer vi til at betale for det i dyre domme.
Det siger Grete Faremo, FN’s vicegeneralsekretær og chef for UNOPS, der har ansvaret for at gennemføre infrastruktur-projekter for FN.
- Vi har allerede iværksat tiltag verden rundt, såsom hvad der skal til for at gøre skoler og hospitaler mere modstandsdygtige mod naturkatastrofer. Det er nemlig billigere at forebygge end at betale for det, når først ulykkerne er sket, og det skal vi blive bedre til, siger Grete Faremo, der som vicegeneralsekretær udtaler sig på vegne af hele FN.
- Vi ser også, at fattigdom gør konsekvenserne af naturkatastrofer langt værre. Derfor er det vigtigt at få indrettet udviklings- og klimatiltagene, så vi kan blive mere modstandsdygtige, siger hun.
Verdens lande har sagt ja til at afsætte godt 700 milliarder kroner om året fra 2020. Pengene skal både bruges på at støtte klimaprojekter og til sikre de fattige lande mod klimaforandringerne.
Er det nok?
– Vi kan bare opfordre verdens ledere til at tage ansvar. Det er helt klart, at det vil koste, og der er udgifter, man ikke kan undgå, siger Grete Faremo, som tidligere har været Norges minister for udviklingsbistand.
Klimaforhandlingerne blev officielt skudt i gang i går, og ifølge Grete Faremo skal der gøres noget nu, hvis vi skal "håbe på en fredelig og inkluderende udvikling” fremover.
FN’s mål er en juridisk bindende klimaaftale, der kan få landene til at skrue ned for deres CO2-udledninger og derved bremse den globale opvarmning.
Er det realistisk?
- Som det ligger nu, må vi vente på det i noget tid. Men det er vigtigt, at verdens ledere laver tiltag allerede nu - eksempelvis hvordan de kan måle klimapåvirkningen og følge op på det. Hvis det sker, er vi allerede nået langt, siger hun.