Klokken 18 dansk tid forventes det, at FN’s sikkerhedsråd stemmer om en 30 dages humanitær våbenhvile i det krigshærgede land Syrien.
Det sker med en vis forsinkelse. Afstemningen skulle nemlig være indledt i går eftermiddag, men blev udskudt en time. Sent i aftes kom så beskeden om, at sikkerhedsrådet først vil stemme om forslaget i dag.
Imens har mindst 140 raketter fra det syriske regime regnet ned over den oprørskontrollerede Damaskus-forstad Ghouta det seneste halve døgn, og i nat blev tre civile dræbt, mens 12 blev såret. Det oplyser det syriske observatorium for menneskerettigheder.
- I går var den dag, i den her voldsomme uge af offensiv, hvor der er faldet flest bomber over Ghouta, og det går direkte ud over civilbefolkningen, fordi der bliver bombet i tæt befolkede områder, siger Sune Haugbølle, som forsker i mellemøststudier ved Roskilde Universitet.
Derfor kan det ifølge Louise Riis Andersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, være lidt svært at forstå, at det tager så lang tid for medlemmerne i FN’s sikkerhedsråd at blive enige om en aftale:
- I virkeligheden er det en meget simpel og uambitiøs resolution, de skal stemme om. Den foreslår kun, at der skal være 30 dages våbenhvile, hvor alle parter afholder sig fra kamphandlinger, så man kan få nødhjælp ind, og man kan få syge mennesker ud.
Rusland står i vejen
Forklaringen på den langsomme proces findes nordøst for Syrien, vurderer både Louise Riis Andersen:
- Det er især Rusland, som er imod.
Og Sune Haugbølle:
- Der er uenighed om detaljerne. Rusland vil gerne have flere forsikringer om, at oprørerne kan og vil stoppe deres bombardement af de centrale dele af Damaskus. Og så vil russerne også have indskrevet, at våbenhvileaftalen ikke inkluderer angreb på islamister og terrorister.
Her opstår der et problem ifølge forskeren:
- Russernes definition af islamistiske terrorister er så bred, at den kommer til at ramme alle de grupper, der opererer i Ghouta. Så vi kan få en våbenhvileaftale, som i realiteten næsten undtager alle på oprørssiden. Det vil sige, at der kommer en aftale, men kampene kommer til at fortsætte, og det giver jo ingen mening, lyder det fra Sune Haugbølle.
Den russiske regering afviste først at støtte Sverige og Kuwaits forslag om at indføre våbenhvile i Syrien og kom med nogle bud på ændringer. Efter flere forhandlinger sagde den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, fredag, at Rusland var klar til at stemme for FN-resolutionen.
En aftale uden værdi
Selv hvis våbenhvileaftalen bliver stemt igennem i aften, så vil den ikke have en særlig stor værdi. Louise Riis Andersen vurderer nemlig, at der langt fra er nogen garanti for, at alle vil overholde den.
- Det er desværre ikke så sandsynligt, at den vil blive holdt hele perioden. Situationen dernede er så spændt, så selv det mindste brud fra en af parterne vil meget hurtigt føre til eskalation, og så er vi tilbage, hvor vi er i dag.
Og hvis aftalen om våbenhvile bliver brudt, er der ikke særlig meget FN kan gøre:
- FN har ikke så mange sanktionsmuligheder, så længe Rusland blokerer i sikkerhedsrådet, lyder det fra Louise Riis Andersen.
Siden offensiven i Ghouta begyndte i sidste uge, med støtte fra blandt andre Rusland, har 474 personer mistet livet.
Angrebet betragtes som et af de voldsommeste i konflikten i Syrien, som har varet i syv år. Flere menneskerettighedsorganisationer har taget kraftigt afstand fra angrebene.