Den blodige krig i Syrien ser ud til at fortsætte med uformindsket styrke, efter at russerne har afvist at støtte en midlertidig våbenhvile i det krigshærgede land.
Sent i går aftes dansk tid afviste den russiske regering at støtte et forslag i FN’s Sikkerhedsråd om at indføre en 30 dages våbenhvile i Syrien, der har været præget af krig i de seneste syv år.
Våbenhvilen skulle først og fremmest sætte en stopper for det syriske styres voldsomme offensiv i den oprørskontrollerede Damaskus-forstad Ghouta.
Offensiven begyndte i sidste uge med støtte fra blandt andet Rusland, og ifølge tal fra Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har den kostet 403 personer livet, heriblandt mange civile og børn, siden søndag.
Men ifølge lektor Sune Haugbølle, der forsker i mellemøststudier ved Roskilde Universitet, vil russerne kun gå med til en våbenhvile, hvis det syriske styre fortsat kan få lov til at bekæmpe terrorgrupperne Islamisk Stat og Al-Qaeda.
Og det vil i realiteten betyde, at den syriske regering med præsident Bashar al-Assad i spidsen ville kunne fortsætte bombardementerne som hidtil. De mener nemlig, at alle oprørere i området er terrorister, forklarer Sune Haugbølle.
- Hvis alle er inkluderet i russernes og regimets ide om, hvem der er terrorister, så fortsætter alle med at være legitime mål. På den måde vil bombardementerne fortsætte, siger han.
Ny afstemning i eftermiddag
Lige nu er der mindst 20.000 oprørere fra forskellige militser i Ghouta, fortæller Sune Haugbølle, og de spænder fra islamistiske grupper, der ønsker at indføre et islamisk styre, til selvforsvarsgrupper samt den sekulære Frie Syriske Hær.
Islamisk Stat er dog ikke til stede i bydelen, understreger Sune Haugbølle. Det er til gengæld grupper, der på forskellig vis er tilknyttet Al-Qaeda.
Og det er den forbindelse, der får Rusland og det syriske styre til at se alle oprørere som legitime mål, forklarer Sune Haugbølle.
- Det vil ikke kun være de militante grupper, der bliver ramt, men også civile, siger han.
Det var Sverige og Kuwait, der havde fremsat våbenhvileforslaget i FN’s Sikkerhedsråd.
Det er nu blevet sendt tilbage til forhandlingsbordet, efter at russerne har fremsat ændringer til forslaget, og ifølge Reuters vil Sikkerhedsrådet stemme om det nye forslag klokken 17.00 i dag dansk tid.
Hvor Rusland står, er endnu uvist. Men den russiske regering har meget på spil, når det kommer til krigen i Syrien, forklarer Jyllands-Postens Ruslandskorrespondent, Poul Funder Larsen. Og det giver sig også til udtryk i forhold til afstemningen om våbenhvilen.
Russernes mål er kort og godt at sikre, at præsident Bashar al-Assad forbliver ved magten i landet, og at han fortsat har kontrol over så stor en del af Syrien som overhovedet muligt.
- Rusland begyndte at engagere sig i Syrien i september 2015, og det var en mulighed for dem for at relancere sig selv som en stormagt efter Ukraine-krisen. Assad-styret var russernes adgangsbillet til spillet og til indflydelse i Mellemøsten, og derfor har de en interesse i at holde ham ved magten, siger han.
Rusland har militærbaser i Syrien, som de gerne vil fastholde. Samtidig ønsker landet at sidde med ved bordet, når Syriens fremtid skal forhandles på plads.
- Russernes støtte til den syriske regering har selvfølgelig omkostninger i forhold til det internationale omdømme, men indtil videre preller kritikken af på dem. Og i Rusland er det ikke noget, der bliver talt meget om. Der er langt fra Moskva til Damaskus, og så længe omkostningerne ikke bliver for store for Rusland, tvivler jeg på, at de vil ændre kurs, siger Poul Funder Larsen.
Klar til invasion
Sune Haugbølle kan godt forestille sig en situation, hvor medlemslandene bliver enige om en våbenhvile, men hvor bombardementerne i Ghouta alligevel vil fortsætte.
- Så har man haft en politisk proces, der egentlig bare var nonsens, og som har givet et slags diplomatisk dække for at fortsætte offensiven, siger han.
Han peger samtidig på, at offensiven godt kan udvikle sig mere voldsomt, hvis styret i Syrien beslutter sig for at lave en egentlig invasion af området i de kommende uger.
- Der er meget, der tyder på, at det er ved at ske, for styret stiller tropper klar til det. Det vil blive endnu mere blodigt end det, vi allerede har set, siger Sune Haugbølle.
Angrebet i Ghouta bliver betragtet som et af de voldsomste i den syv år lange konflikt, og flere menneskerettighedsorganisationer har kraftigt taget afstand fra angrebene.
Den syriske hær kastede i går flyveblade ud over Ghouta. Her opfordrer hæren indbyggerne til at flygte for deres egen sikkerhed.
Flyvebladene ligner dem, som blev kastet ned over de oprørskontrollerede kvarterer i den nordlige by Aleppo, før området blev stormet af regeringsstyrker i december 2016.