I dag skal Visegrad-gruppen, bestående af Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet, mødes for at drøfte, hvordan regionen bedst muligt håndterer de mange flygtninge, som i disse dage strømmer ind over grænserne på vej mod Nord- og Vesteuropa.
Ikke med på dagens møde er Kroatien, Slovenien og ikke mindst Serbien, som på lige fod med regionens andre lande, er under hårdt pres fra de mange tusinde flygtninge, der lige nu søger mod Europa, med rute gennem Balkan.
Efter ruten over Middelhavet fra Libyen til Italien har kostet flere tusinde flygtninge livet, har landene i Balkan nemlig oplevet en voldsom tilvækst i antallet af gennemrejsende flygtninge og migranter.
Burde have set det komme
I Ungarn bliver kvinder, mænd og børn på flugt mødt af et tre meter højt pigtrådshegn og en stort set hermetisk lukket grænse. Kroatien fulgte senest Ungarns eksempel og lukkede grænsen mod Serbien.
Landet har ikke været forberedt på, at de mange flygtninge fra hovedsagligt Syrien ville benytte Kroatien som transitland mod det nordlige og vestlige Europa. Det vurderer lektor i sydøsteuropæiske studier på Aarhus Universitet, Christian Axboe Nielsen.
- Kroatiens problem har været det, at landet har forholdt sig som om, at den her flygtningekrise befandt sig på et andet kontinent. Så det kom bag på dem, at det pludselig var alvor, siger han til DR Nyheder.
Oprindeligt var udmeldingen fra Kroatien da også, at landet ville tage så mange flygtninge som muligt. Men der gik ikke lang tid, før landet nåede sit mætningspunkt.
- Kroatien ville meget gerne sende flygtningene videre til Østrig og Tyskland gennem Slovenien, men det har hverken østrigerne eller slovenerne været parat til, siger Christian Axbo Nielsen.
Ifølge Reuters har landet modtaget op mod 29.000 flygtninge indenfor den sidste uge alene.
Strenge signaler fra Østrig
Heller ikke i nabolandet Slovenien er man rustet til at håndtere de mange flygtninge. Landet, som grænser op til Østrig, Ungarn, Kroatien og Italien og huser to millioner mennesker, er både i befolkning og størrelse regionens mindste.
Også her har man også valgt at lukke grænserne - en beslutning som ifølge Axbo Nielsen ikke er taget af Slovenien alene.
- Der er meget, der tyder på, at Slovenien ikke handler alene, men at de har fået stærke signaler fra nabolandet Østrig, som ikke ønsker, at flygtningene skal omdirigeres på den her måde, siger han.
Teksten fortsætter efter grafikken.
I Ungarn fortsætter man med at bygge hegn, og regeringen meddelte i sidste uge, at man har planer om endnu et hegn, denne gang ved grænsen til Rumænien – trods store protester fra nabolandet.
Serbien har fattet det
Ifølge Christian Axbo Nielsen er Serbien det land i regionen, der har håndteret flygtningestrømmen bedst.
- De har fattet det, som de andre lande i regionen ikke har, nemlig at flygtningene ikke ønsker at søge asyl i Serbien, men bare vil videre til Vesteuropæiske lande.
Men Serbiens opgave med at yde nødhjælp til de mange flygtninge, der befandt sig på serbisk territorium, og derefter sende dem videre på deres vej, er blevet besværliggjort af Ungarns beslutning om at lukke grænsen.
Om landene i regionen fremover kan finde en fælles løsning, vil vise sig på ugens møder.
- Spørgsmålet er, om landene bliver ved med at lave lappeløsninger. Om vi fortsat skal se Kroatien skændes med Ungarn, og Ungarn skændes med Rumænien, eller om vi endelig i løbet af de kommende uger kan forvente en mere regional eller sågar europæisk løsning, siger Christian Axbo Nielsen.
Nærmest naturvidenskab
Uanset, hvad der bliver resultatet af ugens mange møder, vil flygtningene fortsat finde en vej ind i Vesteuropa, lyder hans vurdering.
- Vi bliver nødt til at huske, uanset hvad man synes om den her krise, så er der en nærmest naturvidenskabelig fysisk regel til, hvordan de her flygtninge bevæger sig.
- Det er det samme, når man sætter tryk på væske eller gas. Det der sker, er, når de bliver klemt inde et sted, så finder de en anden rute. Balkan ruten er jo selv blevet til som konsekvens af, at andre ruter er blevet lukket af eller er blevet for farlige, siger han.