Flygtningebørn i Nauru: Lejren er som et fængsel

Danske politikere besøger i dag en omstridt flygtningelejr i østaten Nauru, der kritiseres hårdt for sin behandling af børn.

En demonstrant, der kræver lejren i Nauru lukket. Sydney, Australien, 19. oktober 2015. (Foto: © DAVID GRAY, Scanpix)

I dag rejser en gruppe danske folketingsmedlemmer til østaten Nauru. Her skal de besøge en interneringslejr for bådflygtninge, der har forsøgt at komme til Australien, for at blive klogere på den australske flygtningepolitik.

Både FN og menneskerettighedsorganisationer kræver lejren lukket, da især behandlingen af børn har vakt opsigt.

Demonstration til støtte for flygtninge i Sidney, Australien, 2013. (Foto: © DANIEL MUNOZ, Scanpix)

Nauru er en lille bitte østat i Stillehavet med kun 10.000 indbyggere.

For år tilbage gik landet fallit og accepterede derfor at lave en lejr for bådflygtninge, der forsøgte at komme til Australien, da landet dermed kunne få en indtægtskilde at leve af.

Psykiske problemer hos børnene

Sidste år offentliggjorde avisen The Guardian dokumenter fra lejren, der viser, hvor dårligt især børnene har det.

De bor der på ubestemt tid, og psykiske problemer blandt børnene er udbredt, afslørede dokumenterne, der også viser, at vold og seksuelt misbrug finder sted.

Landskab på Nauru. (Foto: © STRINGER/NEW ZEALAND, Scanpix)

- Lejren, vi bor i, i Nauru er som et fængsel, siger en pige i optagelser som avisen The Guardian, er kommet i besiddelse af.

Mange af børnene har heller ikke noget at lave og føler sig som fanger i lejren.

- Der er mange sikkerhedsfolk her, og de opfører sig som fængselsbetjente. Hvis de ser vores telefoner, tager de dem, siger en anden pige i videoen.

Facebook lukket i landet

For nyligt krævede flere end 100 tidligere og nuværende australske ansatte i lejre i både Nauru og i nabolandet Papua Ny Guinea, at lejrene skal lukkes på grund af inhumane forhold, der gør skade på beboerne.

- Jeg så disse børns liv blive ødelagt af de her lejre. De gik fra at være energiske, kække, normale børn til at være totalt frarøvet for alle følelser. Jeg oplevede en syvårig, der havde psykisk sammenbrud. Hun kollapsede, skreg, slog og græd i tyve minutter, fortæller Katie Price, der arbejdede for Red Barnet i Nauru-lejren i to år, i det åbne brev.

Sådan så der ud i Nauru i 2001, da man var i gang med at oprette lejre til asylansøgere. (Foto: © Mark Baker, Scanpix)

Det er i dag umuligt for medier at besøge lejrene, ligesom østaten Nauru i 2015 lukkede for adgang til Facebook og andre sociale medier, så flygtninge ikke kunne dele billeder derfra.

Den officielle begrundelse var, at man ville forsøge at stoppe for børnepornografi i Nauru.

Verdens skrappeste lovgivning

Australien har formentlig verdens skrappeste praksis overfor flygtninge, der blev indført for at stoppe strømmen fra Sydasien.

- Hvis du rejser med båd uden et visum, bliver Australien ikke dit hjem, fortæller en mand i uniform i en officiel video fra den australske stat.

Asylansøgere tilbageholdt på øen Manus i Papua Ny Guinea i marts 2014. (Foto: © STRINGER, Scanpix)

Ulovlig lejre i Papua Ny Guinea

I foråret afgjorde Højesteret i nabolandet Papua New Guinea, at den australske lejr i landet er ulovlig og skal lukkes.

Den australske regering har taget afgørelsen til efterretning, men siger, at bådflygtningene ikke får lov til at komme til Australien af den grund.

Adskillige menneskerettighedsorganisationer og FN har krævet lejrene lukkede, men skiftende australske regeringer har forsvaret sig med, at det er en effektiv måde at bremse strømmen af bådflygtninge, hvoraf mange også omkommer i havet.