- Det, Aung San Suu Kyi fortalte sit folk, er en komplet løgn. Hvis hun taler sandt, så lad verdensmedierne komme ind, og så kan de selv se, om vi bliver tortureret, eller om vi er glade.
Det siger Abdul Hafiz, rohingya, der er flygtet til Bangladesh til nyhedsbureauet AP.
Og Abdul Hafiz er ikke alene om at lange verbalt hårdt ud efter den tidligere nobelprisvinder Aung San Suu Kyi, der defacto er leder af Myanmar.
En anden flygtning, Sanaullah, stemmer i:
- Inden Aung San Suu Kyi kom, var der fred. Da hun kom til magten, talte hun om demokrati, men hun blev en del af regeringen, og efter det startede torturen af os, siger han.
Etnisk udrensning
Kritikken fra de flygtede rohingyaer kommer på dagen, hvor Aung San Suu Kyi i en tale forholdt sig til den kritiske situation i Myanmar. Mere end 400.000 rohingyaer er i de seneste tre uger flygtet fra Myanmar til nabolandet Bangladesh på grund af forfølgelse af Myanmars hær. En forfølgelse, som FN kalder for en etnisk udrensning.
Og de rohingyaer, som AP har talt med i en flygtningelejr, kan slet ikke genkende det, Aung San Suu Kyi sagde i sin tale tidligere på dagen.
Hun sagde blandt andet, at hun ”fordømmer alle krænkelser af menneskerettigheder”, at ”hun er fast besluttet på at opnå fred og stabilitet og over hele Mynamar”, og at hun ”er bekymret over at høre om antallet af muslimer, der flygter til Bangladesh”. Men på intet tidspunkt i talen forholdt hun sig specifikt til rohingyaerne.
At mange af rohingyaernes landsbyer ikke er ramt af vold, og at mange af dem i virkeligheden er i sikkerhed hjemme i Myanmar, genkender flygtningene heller ikke.
- Folk er flygtet til Bangladesh for at komme væk fra torturen. Hvis det er løgn, så kast mig i havet, siger Abdul Hafiz.
Kummerlige forhold i lejre
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har kaldt talen for en blanding af usandheder og af en bebrejdelse af ofrene.
Aung San Suu Kyi er sammen med militæret blevet voldsomt kritiseret for situationen i Myanmar. Men under dagens tale svarede hun ikke på FN’s anklage om at stå bag etnisk udrensning af rohingya-muslimerne, som er et mindretal i det overvejende buddhistiske Myanmar.
De betragtes som illegale indvandrere, selv om de har boet i landet i flere generationer.
Flere menneskerettighedsorganisationer anklager militæret i Myanmar for at skyde på civile på flugt og for at afbrænde hele landsbyer i staten Rakhine i den nordlige del af landet, som størstedelen af de mange rohingya-muslimer er flygtet fra.
De mange flygtninge lever under kummerlige forhold i flygtningelejre i Bangladesh, hvor flygtningepresset har fået myndighederne til at indskrænke bevægelsesfriheden for flygtninge i landet.
Det betyder, at de mange flygtninge kun må opholde sig i de lejre, som de er blevet henvist til. De må ikke opholde sig hos familiemedlemmer eller bekendte i Bangladesh, og udlejere må ikke leje boliger ud til dem. Størstedelen af flygtningene er kvinder og børn.