Korrespondent: Aung San Suu Kyis tale lægger op til magtkamp med militæret

ANALYSE Både indirekte kritik af militæret og manglende forståelse for Rohingya-flytningene i tv-tale af Myanmars leder.

Myanmars leder, Aung San Suu Kyi, under sin tale tidligere i dag. (Foto: © HEIN HTET, Scanpix)

Myanmars leder, den tidligere nobel-pris-vinder Aung San Suu Kyi, holdt for kort tid siden en tv-tale om krisen i landet.

Hele det internationale samfund har ventet på, at Aung San Suu Kyi ville udtale sig om den voldsomme og blodige flygtningekrise, hvor mere end 400.000 rohingyaer de seneste tre uger er flygtet fra Myanmar til Bangladesh.

Her sagde hun blandt andet, at målet er at opnå fred i landet.

- Vi fordømmer alle krænkelser af menneskerettigheder. Vi er fast besluttet på at opnå fred og stabilitet over hele landet, lød det.

Forsøg på skønmaleri

Talen var et klart forsøg på at genvinde momentum efter de mange ugers internationale kritik. Det fortæller Philip Khokhar, DR's Asien-korrespondent, fra Cox Bazaar i det østlige Bangladesh, tæt ved Myanmars grænse.

- Hun prøver helt klart at signalere, at regeringen i Myanmar forsøger at rette op på det her problem. Samtidig sagde hun også nogle ting, der som udenforstående virker lidt mystisk. For eksempel påpegede hun, at flertallet af rohingyaer jo stadig er i Myanmar, og der tror jeg, at dem, der følger den her krise, vil sige, at de også er i fare og skal hjælpes.

- Hun påpegede også, at alle de børn, der bor i Rakhinestaten, har adgang til sundhedsvæsen og hospitaler, og at der er lige rettigheder. Og der må man sige, at hvis man har fulgt spørgsmålet om rohingyaer i Myanmar, så er det noget af et skønmaleri, som Aung San Suu Kyi forsøger at male.

Tusindvis af flygtninge ankommer hver dag til Cox Bazaar i Bangladesh - område, som allerede inden flygtningekrisen var plaget af fattigdom. (Foto: © Danish Siddiqui, Scanpix)

Ude af Aung San Suu Kyis hænder

Aung San Suu Kyis tale indeholdt en indirekte kritik af militæret, som i høj grad er ansvarlige for konflikten i Rakhine-staten - det helt store spørgsmål er, om lederens udmeldinger vil ændre på krisen i landet.

- Det, der er problemet, er, at det ikke sikkert, at det er Aung San Suu Kyi, der styrer det her politikområde i Myanmar. Det er militæret, der har stået bag de her angreb - det er i hvert fald det, flygtningene fortæller. Aung San Suu Kyi styrer for eksempel ikke sit eget forsvarsministerium – der har hun ikke nogen stor indflydelse.

- Hun sagde i sin tale, at hendes regering vil gå efter alle, der bryder menneskerettigheder, uanset hvilken position, de har i samfundet. Så der lå også en slet skjult trussel mod militæret – men i virkeligheden er der lagt op til en magtkamp mellem hende og militære i de kommende dage.

I Myanmars hovedstad var mange indbyggere mødt op for at høre Aung San Suu Kyis tale. (Foto: © Lynn Bo Bo, Scanpix)

To forskellige historier

Selvom Aung San Suu Kyi udtrykte bekymring for situationen i landet, så gav hun samtidig udtryk for, at flygtninge uden problemer kunne vende tilbage til området, og at der ikke havde været foretaget militære operationer i de seneste 14 dage.

Militæret siger selv, at de svarer tilbage på nogle angreb på nogle checkpoints i sidste måned, hvor der omkom en del soldater, og det er derfor, man foretager den her kampagne: I et forsøg på at få terrorister ud af området.

- Men de øjenvidner, vi har talt med, fortæller, at deres landsbyer bliver sat ild til, at de bliver skudt imod, mens de forsøger at flygte fra området. Så der er virkelig tale om to forskellige fortællinger, afhængigt af om man lytter til styret i Myanmar eller flygtningene i Bangladesh.

Aung San Sui Kyi var egentlig inviteret til at tale ved FN's generalforsamling i New York - men det meldte hun afbud til. Morgenens tale blev i stedet holdt i Naypyidaw, Myanmar.