Efter ind til videre at have holdt sig fra direkte at blive involveret i konflikten i Mellemøsten, har det amerikanske luftvåben i nat bombet to mål i Syrien.
Og det er et skridt, som risikerer at gøre situationen i Mellemøsten endnu mere usikker, end den er i forvejen.
Styrker fra USA og deres allierede lande er siden den 17. oktober blevet angrebet fire gange i Syrien og 12 gange i Irak, oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.
21 personer, der er ansat i den amerikanske hær, er kommet til skade i angrebene, som iranskstøttede militser ifølge forsvarsministeriet står bag.
Den vurdering deler Helle Malmvig, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i international politik i Mellemøsten.
- De seneste to uger har USA gentagne gange advaret Iran om ikke at udvide Gaza til en regional krig eller ramme amerikanske baser og interesser gennem stedfortrædere, såsom Hizbollah eller iranskstøttede militser i Syrien og Irak, siger hun.
Amerikanerne har sendt fregatter, krigsskibe og materiel til området, men har ind til nu ikke svaret direkte igen på de mange angreb fra iranskstøttede militser i Irak og Syrien
Det har de seneste dage fået flere analytikere til at advare om, at USA blev nødt til snart at svare igen, for at vise, at USA mener det seriøst, fortæller Malmvig.
- Det her er en måde for USA at vise, at de mener afskrækkelsen seriøst.
USA: Har intet med Gaza at gøre
Men angrebene har intet med krigen mellem Israel og Hamas at gøre, understreger den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin.
- Angrebene sker i selvforsvar. De iransk-støttede angreb på amerikanske styrker er uacceptable og skal stoppe. Iran forsøger at skjule deres involvering, men det vil vi ikke lade dem gøre. Og hvis angrebene fortsætter, tager vi andre midler i brug, udtaler han.
Det amerikanske forsvarsministerium fortæller også, at Israel ikke havde fået noget at vide om angrebet på forhånd. På den måde forsøger USA at afkoble angrebet fra krigen i Gaza, fortæller Helle Malmvig.
- Hvis de to ting kobles sammen, bliver USA og Israel en del af samme krig. Og det vil USA retorisk og i forhold til en eskalationsspiral forsøge at holde adskilt, siger hun.
Samtidig kobler Iran angrebene på amerikanske baser og styrker i Syrien og Irak sammen med krigen i Gaza.
Den iranske udenrigsminister har blandt andet udtalt, at man vil ”ikke vil skåne USA, hvis krigen i Gaza fortsætter”.
- Ved at koble krigen i Gaza sammen med USA’s tilstedeværelse i Mellemøsten, kan Iran mobilisere støtte både i den arabiske verden og andre stedet i det globale syd, for så hænger det pludseligt sammen med de civile tab i Gaza.
- Og Iran kan bruge militserne i Syrien og Irak til at true USA med at skabe kaos og udvide krigen, siger Helle Malmvig.
Risikoen for en større konflikt stiger
USA har med nattens angreb en intention om at afskrække de iranskstøttede militser fra yderligere angreb og lukke den ulmende konflikt ned.
Men det kan risikere at have den modsatte effekt.
- Risikoen er, at de iranskstøttede militser svarer igen en lille smule hårdere, og så har vi en eskalationsspiral. Faren er, at krigen mellem Israel og Hamas bliver til en egentlig regional krig, der også involverer USA, siger Helle Malmvig.
- Så spørgsmålet er, hvordan Iran og de iranskstøttede militser svarer igen på USA’s angreb – eller om de rent faktisk har ladet sig afskrække.
Det sidste tvivler seniorforskeren dog på. Iran er formentlig fortsat interesserede i at vise deres opbakning til palæstinenserne og deres såkaldte modstand til Israel og USA - også selvom det gør situationen i Mellemøsten mere ustabil, fortæller hun.
- For Iran er det en relativ omkostningsfri strategi, fordi de netop bruger militsgrupper i andre lande som stedfortrædere.
Iran bruger altså hverken deres egene soldater, eller kæmper på egen jord.
Israel grænser op til Syrien og Libanon i nord:
En farlig situation
En direkte krig mellem Iran og USA, ønsker Iran ikke, understreger Helle Malmvig.
- Fra Irans synspunkt er angrebene en måde at vise, hvor de står i forhold til Israel og palæstinenserne og hvilket kaos, de er klar til at skabe, hvis ikke Israel og USA begynder at ændre adfærd i forhold til krigen i Gaza.
- Det er også en måde at holde USA og Israel travlt beskæftiget med flere fronter på samme tid.
Når USA nu svarer igen, så er det for at sende et signal til Iran om, at de mener deres afskrækkelse seriøst og er villige til at bruge deres militære midler til at svare igen. At det ikke bare har været ord, fortæller hun.
- Men det er også det, der gør situationen så farlig. USA er faktisk i årevis blevet ramt af iranskstøttede militser og deres droner, men efter Hamas' angreb 7. oktober er angrebene intensiveret, og det er med et helt andet bagtæppe, nemlig krigen i Gaza.
- Når USA nu svarer igen, bliver det løftet op på et internationalt niveau med en af verdens førende magter – og dermed kan der også komme en risiko for, at flere magter involverer sig.
DR Mellemøstkorrespondent Puk Damsgaard fortæller i dagens udgave af Genstart, hvordan Hamas' angreb har tager pusten ud af fredsbevægelsen i Israel: