Morten Løkkegaard var godt harm.
For det, europaparlamentarikeren fra Venstre netop havde oplevet, var "politik, når det er værst", som han skarpt formulerede det på sin Twitter-profil.
- En usmagelig cocktail af hævn, magtspil og en sag, der får lov til at løbe for længe - og ud af kontrol, skrev han på det sociale medie, som i dag hedder X.
Det var den 10. oktober 2019, og kort forinden var Frankrigs daværende kandidat til Europa-Kommissionen, Sylvie Goulard, blevet fældet af Europa-Parlamentet, efter at hun havde været til høring hos dem.
Det er nemlig sådan, at europaparlamentarikerne skal godkende det samlede hold af EU-kommissærer, før de kan begynde at arbejde. Og dengang havde de altså ikke tiltro til den franske kandidat.
- Nu venter kaos - hvor alt kan ske og ingen kan føle sig sikre, skrev Morten Løkkegaard, der ligesom Sylvie Goulard er en del af den liberale Renew-familie.
Nu skal det nye hold af kommissærkandidater til eksamen i Europa-Parlamentet, og høringerne går i gang mandag i Bruxelles. Men denne gang ser det ud til at blive noget mere afdæmpet end for fem år siden.
For der tegner sig det, som bedst kan betegnes som en skrøbelig borgfred. Der er nemlig meget på spil for langt de fleste grupper, og hvis der først er et kort, som vælter, så kollapser hele korthuset.
- Jeg tror egentlig godt, at man kan risikere, at det bliver mere fredeligt end som så. Der er ikke ret mange, der har appetit på at lave ballade, siger Morten Løkkegaard i dag.
'Noget for noget'
Målet med høringerne er at sikre, at de nominerede kommissærkandidater rent faktisk er kvalificerede og klar til at indtage deres respektive poster. Siden 2004 har det været sådan, at der er en eller flere af kandidaterne, som bliver skiftet ud undervejs.
For fem år siden var der udover den liberale Sylvie Goulard to andre kandidater, som måtte udskiftes, inden hele kommissærholdet kunne blive godkendt.
Det var henholdsvis en kristenkonservativ og en socialdemokratisk kandidat. For det ender ofte i et "noget-for-noget"-magtspil, hvor modstanderne også skal lide, hvis der er en politisk familie, som mister en kandidat.
Det er ikke fordi, der ikke længere er "krigeriske elementer" i Renew-gruppen, understreger Morten Løkkegaard. Men som han fornemmer det, er det ved at gå op for dem, at der er meget at tabe ved at gå for hårdt til værks.
Selvom de liberale partier gik tilbage ved europaparlamentsvalget i juni, har Renew-familien fået fire ud af de 27 kommissærposter – heriblandt den tunge post som EU’s udenrigschef, der er gået til Estlands tidligere premierminister, Kaja Kallas. Dem skal de passe godt på, understreger V-politikeren.
- Vi har meget mere at tabe ved at lave ballade, siger han.
Ungarn og Italien i farezonen
Det er ellers ikke fordi, der ikke bliver talt om svage kommissærkandidater, som risikerer at ryge.
Den ungarske kandidat, Olivér Várhelyi, er flere gange blevet nævnt som en, der kunne være i farezonen. Han er nemlig blevet nomineret af Ungarns højreorienterede og EU-kritiske premierminister, Viktor Orbán, som mange europaparlamentarikere bestemt ikke bryder sig om.
En anden er den italienske kandidat, Raffaele Fitto, som kommer fra partiet Italiens Brødre, der ligeledes befinder sig på den ydre højrefløj.
Kommissærhøringerne er det tidspunkt, hvor europaparlamentarikerne har mulighed for at vise tænder over for Europa-Kommissionen. Det plejer at medføre, at der som minimum er én kandidat, der må skiftes ud.
Men hos Europa-Parlamentets største gruppe, den kristenkonservative EPP, er der heller ikke umiddelbart den store lyst på ballade.
- I vores gruppe har vi ingen dødslister. Og det tænker jeg heller ikke, at der er så mange andre, der har, siger Niels Flemming Hansen, der er De Konservatives europaparlamentariker.
De kristenkonservative er stærkest repræsenteret på det nye kommissærhold. De har fået 15 poster, heriblandt den magtfulde formandspost, der endnu engang er gået til tyske Ursula von der Leyen.
Derudover er den kristenkonservative gruppe i Europa-Parlamentet blevet større efter valget, og de kan nu også danne flertal med partierne på den yderste højrefløj. Det gør også spillet noget mere uforudsigeligt denne gang.
S: Vi skal være klar til Trump
Den socialdemokratiske S&D-gruppe, som er den næststørste i Parlamentet, står derimod kun til at få fire kommissærposter, heriblandt Dan Jørgensens energi- og boligkommissærpost.
Den socialdemokratiske europaparlamentariker Christel Schaldemose, der har siddet i parlamentet i 18 år, tror, at det kan komme til at spille ind på høringerne.
- Denne gang er jeg mere usikker på, om der overhovedet er nogen, der bliver skiftet ud undervejs, fordi den politiske konstellation er anderledes, siger hun.
Christel Schaldemose kan godt se for sig, at der kan komme "lidt palaver" omkring både den ungarske og den italienske kandidat. Også internt i hendes gruppe, hvor mange af princip nægter at arbejde sammen med det yderste højre.
Men det skal "stå meget grelt til", hvis ikke hun kan støtte de nuværende kandidater. Og meget tyder på, at det netop bliver magtspillet mellem socialdemokraterne og de kristenkonservative, som til syvende og sidst kommer til at afgøre, hvor dramatisk høringerne bliver.
- Samlet set tror jeg, at der er et flertal for at støtte hele Kommissionen. Der er pænt mange i den socialdemokratiske gruppe, der har det i deres DNA at tage ansvar. Det vigtigste for mig er, at vi får en Kommission, der er arbejdsdygtig, og som meget hurtigt kommer til, siger hun med henvisning til det amerikanske præsidentvalg, hvor den republikanske kandidat, Donald Trump, kan ende med at vinde.
Han har aldrig lagt skjul på sin ringeagt over for EU, og han har truet med at indføre en importskat på helt op til 20 procent på alle udenlandske varer. Det vil kunne få alvorlige konsekvenser for europæisk erhvervsliv og kræve handling fra EU's side.
Og det ligger også et pres på europaparlamentarikerne.
DF: Orbán vil tage sig god tid
Kira Marie Peter-Hansen, der står i spidsen for SF’s gruppe i Europa-Parlamentet, tror også, der er en sandsynlighed for, at "vi bare sender dem alle igennem i første hug." Også selvom der er i hendes gruppe, De Grønne, en stor utilfredshed med de to kandidater fra Ungarn og Italien.
Dansk Folkepartis europaparlamentariker, Anders Vistisen, sidder i højrefløjsgruppen Patrioter for Europa sammen med blandt andet Viktor Orbáns parti, Fidesz.
Det er medlemslandenes regeringer, der har retten til at indstille en kommissærkandidat, og det bør europaparlamentarikerne respektere, mener Anders Vistisen.
Derfor har hans gruppe også tænkt sig at stemme for dem alle, medmindre de er "fuldstændigt uegnede", som han formulerer det.
- Vi synes ikke, der er noget behov for at underkende kommissærerne alene på baggrund af deres politiske farve. Derfor skal vi i Europa-Parlamentet egentlig bare godkende, at de er værdige til at være kommissærer, siger han og tilføjer, at situationen hurtigt kan ændre sig, hvis den ungarske kandidat ender med at blive fældet.
Og han tror, at Viktor Orbán vil tage sig særdeles god tid med at finde en erstatning, hvis det skulle ske.
- Det vil lamme Europa-Kommissionen, siger han med henvisning til, at Ursula von der Leyens mål er, at det nye kommissærhold kan træde til allerede 1. december.
Danmarksdemokraternes Kristoffer Storm, som sidder i højrefløjsgruppen ECR sammen med blandt andet Italiens Brødre, har heller ikke tænkt sig at stemme imod nogle af kandidaterne.
For ham handler det om at sende det signal til de andre, at det "ikke er os på højrefløjen, der har tænkt sig at lave problemer".
- Hvis der er nogen, der vil skabe unødig dramatik, så ligger det formentlig på venstrefløjen. Jeg vil jo ønske, at man blot accepterede, at Europas befolkning nu engang har stemt, som de har gjort i deres medlemslande, og at Europa-Kommissionen skal afspejle det, siger Kristoffer Storm og tilføjer:
- Alt andet er udemokratisk.
Dan Jørgensens høring går i gang tirsdag 5. november. Vi livedækker den her på dr.dk.